Jeg opgiver! simpelhen
Vil dog tilføje at oplevelse af lydændringer, kan foregår inde i vores hoveder og kun der, typisk via manipulation. eller man kan "resample" behandle signalet på ny og dermed opnår en ændring som også er hørbar , og typisk kan måles, det inkluderer diverse udskiftninger af apparater og komponenter.
Og så er der min egen teori som er et desperat forsøg på at forklarer de hørbare ændringer som hverken kan måles eller forklares 100%.
Jeg ser hele anlægget som en stor parallelkreds signalmæssigt, når en komponent ændres så ændres hele parallel-kredsens egenskaber, med hensyn til Q osv og andre ting som ikke direkte afspejler sig i de målinger der laves i dag på et output,
Det forklarer også at alt i princippet kan være lige betydningsfuldt for lyden uafhængigt hvor det sider i systemet.
Det opdager man når man arbejder med disse ting, netkabler,kabinet osv kan ændre lyden lige så meget som en hvilken som helst anden komponent, det virker umiddelbart ulogisk, men ikke hvis man ser det hele som en stor parallelkreds og kun det..
Det forklarer også at udskifter man objekter med andre som har de samme materiale så opnås samme lyd eller meget lille lydændring, udskifter man med noget som er radikalt anderledes materialemæssigt kan man få en helt anden lyd, en anden parallelkreds.
Kort sagt . Mere af de samme giver samme lyd , hvorimod det modsatte brug af andre materialer eller sammensætninger kan give en helt anden lyd uden det umiddelbart kan måles , her referer jeg igen til
https://www.youtube.com/watch?v=ZyWt3kANA3Q Ethan Winers nulltest.
.
Det er et faktum at der er hørbare ændringer som kan dokumenteres via teori og måling, og der er hørbare ændringer som ikke kan dokumenterer via måling, og som kun kan sandsynliggøres via teori, men ikke direkte bevises.
I den forbindelse er det også vær at bemærke at Duelunds rose teori er på spil, en enkelt komponent kan gøre en stor forskel, som en rose på en losseplads kan. dette har sandsynligvis mest med hvordan vi som menesker reagerer opfatter , og ikke så meget med selve teknikken eller det som kan måles. smagssansen er heller ikke nem at måle og forklarer.
Linkwitz udtrykker nogenlunde det samme på sin forside, en erkendelse han sikkert er kommet frem til på samme måde som Duelund.
"
What you hear is not the air pressure variation in itself
but what has drawn your attention
in the streams of superimposed air pressure variations
at your eardrums"