HIFI nørdens prioriterings liste

Jeg skrev tidligere i denne tråd at musikkilden herunder musikvalget burde rykkes til første pladsen. Underforstået at noget musik er udført og leveret i en kvalitet der ikke fortjener hverken god akustik eller elektronik til gengivelsen.

Lørdag aften til Melody Grand Prix flyttede jeg en af mine nye forstærkere fra herreværelset (læs: udviklingslaboratoriet) til stuen. Søndag valgte jeg som eksperiment at flytte resten af herreværelsets signalkæde til stuen. Bortset fra at det ikke var noget kønt syn, var det et interessant og givende eksperiment.

Lørdag aften med Grand Prix'ets dynamikkomprimerede klangflade var det intet at bemærke. Jeg mener hvad kan man forvente af en DR produktion, hvor det vigtigste er at man ikke overstyrer A/D og D/A konverterne i signalkæden. Så VU metrene stod stille det meste af aftenen med et lydbillede som ikke efterlod plads til at opleve stuens bidrag til akustikken. Den druknede i lydmassivet.

Søndag formiddag med herreværelset flyttet til stuen og musik med luft mellem instrumenterne var stuens akustik tydelig. Og generende i forhold til herreværelsets totale mangel på efterklang. Det er ikke et lyddødt rum men tæt på. Stuen er rigtig fornuftigt møbleret i musiksammenhæng, men til trods herfor var dens beskedne rumklang generende i forhold til herreværelsets.

I løbet af et par timer skete der det interessante - li'som anlægget i den nye opstilling "blev spillet til" - at det hele blev meget bedre. Jeg blev efterhånden i stand til at ignorere akustikkens bidrag. Eller var det anlægget "der var spillet til .... , som man udtrykker det i audiofile kredse"?

Der er ingen tvivl om at gengivelse af musik, som giver plads til akustikkens bidrag, kræver et rum med mindst mulige bidrag til gengivelsen. God akustik. Men er det også sådan at hjernen er i stand til gennem tilvænning at opsummere og bortfiltrere uønsket lyd?

---

Tilspilning må i denne situation ligeledes være hjernens tilvænning til den nye placering :

Jeg tror også det er hjernen der tilspilles, tilvænnes.
Men jeg syntes til gengæld også lyden flyder mindre anstrengt i et større rum.

ps.

Du må fortælle os andre om Boydk´s vinyl-anlæg. (når du har været der).

nv skrev: ps.

Du må fortælle os andre om Boydk´s vinyl-anlæg. (når du har været der).

Man må jo tilstå at invitationen er fristende - og økonomisk farlig - , når man på få timer kan få samme ultimative oplevelse med vinylafspilning i Danmark som en rejse til Galapagos. Måske jeg skulle give tippet videre til min søn, som er ved at etablere sig i event branchen. :idea:

---

Jeg har dog svært ved at forestille mig en oplevelse større end øjeblikket hvor man første gang lytter til en - ned til mindste detalje - selvkonstrueret elektronisk konstruktion ........ :whistle:

Kaj. skrev: Jeg skrev tidligere i denne tråd at musikkilden herunder musikvalget burde rykkes til første pladsen. Underforstået at noget musik er udført og leveret i en kvalitet der ikke fortjener hverken god akustik eller elektronik til gengivelsen.

Lørdag aften til Melody Grand Prix flyttede jeg en af mine nye forstærkere fra herreværelset (læs: udviklingslaboratoriet) til stuen. Søndag valgte jeg som eksperiment at flytte resten af herreværelsets signalkæde til stuen. Bortset fra at det ikke var noget kønt syn, var det et interessant og givende eksperiment.

Lørdag aften med Grand Prix'ets dynamikkomprimerede klangflade var det intet at bemærke. Jeg mener hvad kan man forvente af en DR produktion, hvor det vigtigste er at man ikke overstyrer A/D og D/A konverterne i signalkæden. Så VU metrene stod stille det meste af aftenen med et lydbillede som ikke efterlod plads til at opleve stuens bidrag til akustikken. Den druknede i lydmassivet.

Søndag formiddag med herreværelset flyttet til stuen og musik med luft mellem instrumenterne var stuens akustik tydelig. Og generende i forhold til herreværelsets totale mangel på efterklang. Det er ikke et lyddødt rum men tæt på. Stuen er rigtig fornuftigt møbleret i musiksammenhæng, men til trods herfor var dens beskedne rumklang generende i forhold til herreværelsets.

I løbet af et par timer skete der det interessante - li'som anlægget i den nye opstilling "blev spillet til" - at det hele blev meget bedre. Jeg blev efterhånden i stand til at ignorere akustikkens bidrag. Eller var det anlægget "der var spillet til .... , som man udtrykker det i audiofile kredse"?

Der er ingen tvivl om at gengivelse af musik, som giver plads til akustikkens bidrag, kræver et rum med mindst mulige bidrag til gengivelsen. God akustik. Men er det også sådan at hjernen er i stand til gennem tilvænning at opsummere og bortfiltrere uønsket lyd?

---

Tilspilning må i denne situation ligeledes være hjernens tilvænning til den nye placering :

Spændende indlæg
Jeg har i tidernes morgen stået dagligt i et rum med en række højttalere tilsluttet en omskifterboks så man kunne vælge forstærker/højttalerkombination efter behag.
Når kunderne kom ind og skulle lytte, kunne de lytte på lige det de havde lyst til (Dali, B&W, JBL, Cerwin Vega, Paradigm osv)

Når der f.eks var en demoaften af et eller andet mærke, blev rummet dæmpet hist og her med skumgummi osv efter klappemetoden.
Der blev så demonstreret anlæg og det lød jo nok som det skulle - jo det lød fint
Rummet var med svævende gulv, loft og loftet var oveni det "skævt"

Når man så dagen efter spillede i det normale rum uden ekstra dæmpning i form af skumgummi osv, så lagde man faktisk ikke mærke til forskellen.
Det jeg mener med det er at når rummet er dæmpet efter alle kunstens regler, så lyder det ganske ok, men det gør det også dagen efter uden dæmpning hvis man lige sover på det og vender tilbage til det man egentlig er vant til.

Jeg synes et rum skal være meget dårligt før at man ikke kan vende sig til lyden og sortere unoderne fra i hovedet.
Jo en buldrende bas kan være slem men det lytter man jo heller ikke på.
Et anlæg i en opgang er sikkert også uudholdeligt, men en helt almindelig stue uden ting der står direkte i vejen for lyden fra HT til ører, synes jeg nu kan være ganske ok.
Jeg har prøvet at dæmpe væggen bag højttalerne og synes også det var "bedre" eller mere præcist men også mere dødt og når jeg så fjernede dæmpningen (et tyndt filt tæppe) så var det igen bedre efter kort tid, måske mindre præcist men med meget mere liv.
Forskellig vinkling er selvfølgelig også prøvet og der også forskel, men man vender sig hurtigt til den "nye" lyd.

Når man ser mine vægge tænker folk sikkert "Det der kan aldrig komme til at lyde godt" eller "der bør gøres noget ved det rum" osv, men mine HT laver alle tiders forsvindingsnummer når jeg sidder og lytter.

(Det vil så sige det GJORDE de, da det hele er ved at blive lavet om pt)

Men jeg tror man kan vænnes til meget, (tilvænnes ?) og tit tror jeg at man skal prøve at lade anlægget være anlæg i rummet og rummet være som det er og så høre musikken.
En trio (tromme, kontrabas, akustisk guitar) flytter jo heller ikke togvogne osv på en banegård for at få den rigtige lyd.
Jeg hørte faktisk sådan en trio på Roskilde station for nogen tid siden og det spillede bare musik !

helt enig med Ribbontweeter.

Man kommer meget nemt, til at overdæmpe rummet med død lyd til følge.
I mit eget lytterum (50kvm) kan håndklask godt give "efterdønninger" fra loftet. Men hvis så jeg dæmper rummet, lige nok til disse "efterdønninger ikke er der mere, tipper lyden imod det døde og gab.
Hellere lidt ukontrolleret efterklang end dæmpninger alle steder.

Men i mit lytterum har det ikke den store betydning, folk går forbi eller ting står imellem ht og lytteposition. Perspektivet rokker sig ikke en tøddel af den grund.