HiFi2you Banner11

Rørforstærker inspiration

  • Kjeldsen
  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
6 år 2 måneder siden #8419 af Kjeldsen
Rørforstærker inspiration blev oprettet af Kjeldsen
Jeg ved ikke meget om rør, men har hørt lidt Cayin i gamle dage, som ikke sage mig ret meget.

Jeg er på udkig efter ca 40-50 watt. Meget gerne brugt og gerne en ældre sag, men bestemt ikke noget krav.
Jeg vil ikke have det man kalder typisk rørlyd, men der skal være rimelig hul igennem og fast bas.

Jeg har kunnet læse mig lidt frem til at Croft er værd at kigge efter. Men, er der bestemt kontruktionstyper, rør, udgangstrafoer, kobliner mv jeg skal gå efter/gå uden om?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • WymaxReborn
  • Gæst
  • Gæst
6 år 2 måneder siden #8421 af WymaxReborn
Besvaret af WymaxReborn på emne Rørforstærker inspiration
Du er nok nødt til at kunne kigge lidt på data, alt efter hvilke højttalere du ønsker at drive. Men husk allerede nu at en rørforstærker ikke er til de tunge ting, hvor der skal pøses flere hundrede watt i dem, hertil findes der ikke mange rørforstærkere der vil passe.

På watt-oplysningerne kan du se hvor langt ned en rørforstærker er stabil, ligesom på en transistorforstærker o.l. Men, en rørforstærker er faktisk stabil selv om watt-oplysningen forbliver den samme, det er når den knækker og bliver væsentligt lavere, at den primært vil få problemer. 50 i 8 og 4 ohm er udmærket, men hvis det er hhv. 50 og 30, så vil forstærkeren ikke have det så godt med 4 ohm, specielt hvis man smider lidt fasedrej ind i ligningen. Det er dog kun et fingerpeg, det kan være svært at forudsige hvordan forstærkeren i det hele taget reagerer, men du skal nok være lidt mere påpasselig end med en transistorforstærker.

Generelt skal du altså have ikke alt for tunge højttalere, og de skal helst ikke gå meget under 4 ohm.

6550 røret, som i dag også hedder KT88, KT120 og KT150, er et af de stærke rør, med to i hver kanal er du allerede rimelig langt til "almindelige" højttalere. De anvendes normalt til push/pull, og f.eks. de nu lidt ældre Rogue Audio M150 er ganske leveringsdygtige i watt.

Til den svage kategori hører SET (Single Ended Triode) og OTL (Output Transformer Less). Ingen af dem bryder sig om alt for slemme belastninger, SET fordi de sjældent har ret mange watt (under 10), og OTL fordi de bare ikke bryder sig om ohm i de lave tal (helst omkring eller over 8 ohm).

Jeg har trukket Infinity Omega og Vienna Beethoven Concert Grand med en JJ 828 integreret med 2 x 4 6550 rør (= ca. 80 wat), men der var ikke plads til det store drøn, selv om det lød fint. Jeg har også trukket BCG'erne med mine nuværende OTL, med 8 x 6C33 i hver sit monotrin (= ca. 160 watt), igen ganske fint, men nok også lidt misbrug. Rent lydmæssigt syntes jeg min 828 var lidt svampet i det, mens mine OTL er temmeligt klare og opryddede i det (de spiller dog på 12 ohms højttalere med kun 2 eller 4 rør, hvor bassen varetages af en transistorforstærker, så de har det let).

Så alt efter hvad du skal trække, så kan EL34 (hedder de vist) o.l. godt trække de ikke alt for tunge højttalere, til meget lette kan du anvende 2A3, 300B, OTL, osv., men skal du trække hvad der vel er almindelige højttalere i dag (85-88 dB, 4-8 ohm nominel impedans med dyk ned under 4), med fast bas, så er det nok 6550 typerne der vil passe bedst, eller 6C33, men dem er der vist ikke så mange af i push-pull, de anvendes oftest i OTL, så vidt jeg ved.

Hvis du gerne køber nyt, så tror jeg at danske Audio Classic i Fredericia kunne være et godt bud på fin lyd til ikke helt åndssvage penge. Og du kan vist også få det nogenlunde skræddersyet til dine behov. Jeg har dog ikke hørt dem.

Vær for i øvrigt også opmærksom på hvordan man indstiller bias, det er vigtigt på udgangsrør. Enkelte konstruktioner har auto-bias, og nogle indstilles vha. et voltmeter der kan forbindes udefra - disse to løsninger er at foretrække. Så er der nogle der slumpes på plads ved at kigge på hvor meget en diode lyser (sådan virkede min 828), så det må betegnes som tilnærmelsesjustering. Til sidst er der mange af de ældre der skal åbnes for at kunne blive justereret, dvs. det kræver tekniker-bistand, hvor man roder rundt i elektronik med ganske mange volt, med mindre man selv tør.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #8422 af Thomas
Besvaret af Thomas på emne Rørforstærker inspiration
Kender ikke meget til rørbaserede effekttrin, men ville gerne ha forklaret hvad OTL går ud på - altså hvordan det fungerer.
Den er selvfølgelig uden output trafo, men hvordan får de et rør med så høj impedans til at trække en højttaler ?
Skal det være i en anden tråd er det helt fint, da jeg ikke vil forstyrre i denne

_________________________________________________________________________________________________________
Fantastiske undvigelser og fortællinger :-D
Utrolige evner til at snyde sig selv :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #8425 af Miki
Besvaret af Miki på emne Rørforstærker inspiration

Ribbontweeter skrev: Kender ikke meget til rørbaserede effekttrin, men ville gerne ha forklaret hvad OTL går ud på - altså hvordan det fungerer.
Den er selvfølgelig uden output trafo, men hvordan får de et rør med så høj impedans til at trække en højttaler ?
Skal det være i en anden tråd er det helt fint, da jeg ikke vil forstyrre i denne


Man modkobler vist nok, for at nedsætte impedansen har jeg læst et eller andet sted.

Miki er vred, hvid, gammel, ciskønnet mand, med kort uddannelse og lav kulturforståelse

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kaj.
  • Gæst
  • Gæst
6 år 2 måneder siden - 6 år 2 måneder siden #8428 af Kaj.
Besvaret af Kaj. på emne Rørforstærker inspiration
OTL? Output Transformer Less.

Det handler blot om at parallelkoble tilstrækkelig mange rør og hermed sænke udgangsimpedansen, så man undgår impedanskonverteringen gennem udgangstransformatoren. Og de begrænsninger den sætter.
Her er et eksempel.
Sidste redigering: 6 år 2 måneder siden ved Kaj..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #8452 af Thomas
Besvaret af Thomas på emne Rørforstærker inspiration
Kjeldsen, kunne det være noget ?

www.dba.dk/effektforstaerker-dynavox/id-1040726978/

_________________________________________________________________________________________________________
Fantastiske undvigelser og fortællinger :-D
Utrolige evner til at snyde sig selv :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum