Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

En historie 03 mar 2021 00:42 #14023

  • Thomas
  • Thomas's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Platinum Member
  • Platinum Member
  • Indlæg: 3810
  • Modtagne Tak: 98
En historie om en fiktiv hifi entusiast sammensat af flere fra danske fora.

Manden er ikke tilfreds med sit setup og sin lyd, slet ikke.
Han kan ikke få sine subwoofere til at connecte til væggene.
I 14 dage rykker han sine 2 subwoofere 1 mm ad gangen, flere gange om dagen,
men de vil hverken connecte eller reconnecte til væggene.

Efter utallige forsøg uden held vil han prøve noget helt ud i skoven -
Han stikker en Japans spisepind (han sidder og spiser med pinde) ind i den ene subwoofers basrefleks og
hører straks at den connecter perfekt til væggene.
Men ingen roser uden torne, for lydbilledet er væltet fuldstændigt.
Men det virkede jo på den ene subwoofer, så han lægger en spisepind i den anden
subwoofers basrefleks også og BINGO, begge subwoofere connecter til alle væggene og
lydbilledet er rettet op.

Men han er stadig ikke tilfreds, for der mangler åbenhed i mellemtone og
lidt luft i diskanten.
Han prøver noget han har læst, nemlig at forlænge sine 3 meter højttalerkabler med 6 cm
sølvkabel. Resultatet er at det lyder alt for meget af sølv.
Han ser så at han har vendt kablet så de 6 cm sølv sidder i forstærkerenden og vender det om - meget bedre, meget mere kobberlyd.
Men det er alligevel lidt for meget af det gode og mellemtone diskant
stikker for langt frem. Han klipper så 2 cm af de sølvkabler han har loddet i
forlængelse af sine højttalerkabler - - - men det er for langt et stykke han klipper af, lyden lukkede
sammen igen, ikke helt men for meget
Han opgiver og går i seng.

Dagen efter tænker han at tricket jo virkede på højttalerkablerne så derfor lodder
han 1 cm sølvkabel i forlængelse af sine signalkabler, men til sin store overraskelse
bliver det endnu værre end de 2 cm for meget på højttalerkablerne.
Han opgiver igen og venter til dagen efter.

Dagen kommer og han sætter musik på, men nu er lyden pludselig ikke lige så "for meget"
som dagen før. Han tjekker kablerne han loddede dagen før og for at være sikker
efterlodder han signalkablerne. Igen er lyden alt for meget, alt for meget - Det er
lodningerne der er for nye og ikke tilspillet.

Han venter til dagen efter og der er lyden faldet til ro og næsten som han vil have den.
Der mangler lige det sidste luft i diskanten, så han går ud i målerskabet, piller
sikringerne ud og polerer dem - BINGO, nu var lyden næsten helt som han ville have den.
Han kan høre det er et hifi anlæg, men er glad.

For at gå skridtet videre prøver han noget han også har læst - Han skifter indgangskondensatorerne i sin forstærker.
Erfaringen fortæller ham at han skal vente med at vurdere noget til dagen efter, så han går i seng.
Dagen kommer og han sætter musik på - anlægget har stået tændt siden han skiftede kondensatorerne dagen før.
Han sidder med åben mund, chokeret og må knibe sig selv i armen og gnide sine øjne, han var helt sikker på at han nu sad i koncertsalen.
Han er glad, virkelig glad og så glad at han får lyst til at spille højt - så højt at der efter nogen
tid, falder en tyk bog ned fra den ene højttaler - En bog han havde lagt der for at få
mere ro på lyden i venstre side.
Bogen falder så uheldigt at den rammer den stikkontakt som hele anlægget sidder til.
Stikket og kontakten går helt i stykker.
Nå tænker han, jeg må ha en ny kontakt og et nyt stik og når det alligevel skal skiftes
kan jeg lige så godt vælge noget hifi rigtigt.
Han får sat et hifi stik på kablet til stikdåsen til anlægget og elektrikeren monterer en
ny stikkontakt.
En hel dag uden musik, så der tændes op og der spilles løs. Han lægger mærke til at der
er en helt utrolig ro over lyden + et stort soundstage og han er glad - rigtig glad.
Mens han sidder og lytter ser han at hverken ham selv eller elektrikeren har ryddet op,
Der ligger kabelstumper alle vegne. Han rejser sig, rydder op og får et chok ! Den nye
stikkontakt er slet ikke brugt, elektrikeren har sat anlægget i en gammel stikontakten
ved siden af, han spiser mad og går i seng.

Dagen efter høres der igen musik, men den utrolige ro er væk - forsvundet sammen med
kabelstumperne, de har altså bidraget positivt til lyden bare ved at ligge på gulvet.
Så kommer han til at tænke på at den nye stikkontakt ikke var brugt, så han skynder sig
hen og skifte til den nye stikkontakt.
Men ak.... Lyden blev en helt anden, en lyd han slet ikke kunne kende.

Så han opgiver igen, går i seng og tænker på at han er nødt til at starte helt forfra
igen

Hifi er sgu ikke nemt

Nok er personen og historien opdigtet, men der er ud fra fortællinger på danske fora 8-)
Det er naturligt at mennesket ikke kan li at blive snydt

youtu.be/w40XcUP5KrI

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Thomas.

En historie 04 mar 2021 16:34 #14031

  • Boydk
  • Boydk's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 271
  • Modtagne Tak: 16
Kan ikke helt la´ være med at spørge:

Er du HELT færdig med at modificere på dine Rubanoid´s nu?? :lol: :lol: :lol: :lol: :lol:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

En historie 04 mar 2021 16:42 #14032

  • Thomas
  • Thomas's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Platinum Member
  • Platinum Member
  • Indlæg: 3810
  • Modtagne Tak: 98

Kan ikke helt la´ være med at spørge:

Er du HELT færdig med at modificere på dine Rubanoid´s nu?? :lol: :lol: :lol: :lol: :lol:


Helt og aldeles.
Jeg er endt op med verdens bedste højttaler, verdens bedste lyd, verdens bedste klang, verdens bedste stereo perspektiv, verdens flotteste frekvens kurve, verdens mest rigtige akustiske fase og verdens bedste impulseresponse ;-)
Det er naturligt at mennesket ikke kan li at blive snydt

youtu.be/w40XcUP5KrI

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Thomas.

En historie 04 mar 2021 17:52 #14033

  • Boydk
  • Boydk's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 271
  • Modtagne Tak: 16
NÅÅÅÅrrrrhhhhhjjj, det må jeg høre en dag :-D :-D :-D

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

En historie 04 mar 2021 19:02 #14034

  • Thomas
  • Thomas's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Platinum Member
  • Platinum Member
  • Indlæg: 3810
  • Modtagne Tak: 98

NÅÅÅÅrrrrhhhhhjjj, det må jeg høre en dag :-D :-D :-D


Jamen det skal du jo også i år :-p
Det er naturligt at mennesket ikke kan li at blive snydt

youtu.be/w40XcUP5KrI

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1
Leveret af Kunena Forum