Forstærker strømforsynger Fordele Ulemper

Se dette diagram, og lad endeligt teknik snarken flyde
alle 4 viste metoder er set i forstærkere der findes rundt om i handlen.
Hvad er godt og skidt, fordele og ulemper, i følge jeres mening ?

i øvrigt skal lige tilføjes at metode C med 2 trafoer, også er set, dog ikke så tit at der bruges 2 trafoer.

Jeg bruger faktisk altid selv "C" da jeg mener det er fuld ensretning af hver halvperiode.
Nogle vælger "A" da der så er færre dioder der står og switcher
"B" tror jeg aldrig jeg har set brugt.
"D" er jo en dobbelt "C" men her er der så 4 diodebroer (16 dioder) der står og switcher.

Jeg har aldrig kunne høre forskellen på "A" & "C" så jeg bruger altid "C" med ½ uF over hver diodestrækning

Jeg anvender altid A løsningen, men i forbindelse med bygningen af monotrinnene er den nedenfor viste i overvejelse. Sekundær viklingens midtpunkt anvendes og forbindes som i A.

I vores bigFOOT bruger vi noget der kunne ligne C, forskellen er, at der også er 2 primærviklinger, eftersom der er tale om 2 helt adskilte transformere.

TommyBoy skrev: i øvrigt skal lige tilføjes at metode C med 2 trafoer, også er set, dog ikke så tit at der bruges 2 trafoer.

Det er så netop den metode vi anvender i vores poweramp.

Eksempel C sikrer ensartede toppe på ripplespændingen i de tilfælde sekundærviklingerne ikke er fuldstændig ens. Bifillar viklet. Men er transformatorens viklinger bifillar viklet er eksempel A tilsvarende god. Er man usikker på det er C at foretrække. Eller som i Nielsens tilfælde anvendelsen af to forskellige transformatorer, hvor man naturligt nok ikke er sikker på at viklingerne er fuldstændig ens. Og slet ikke bifillar viklet.

Bifillar viklet betyder at de to tråde til sekundær viklingen følges ad under viklingen. Som enæggede tvillinger. For blot at forklare begrebet.

Vores idé med at anvende 2 transformere i C konfig er ikke noget, som tangerer bifilar vikling.
Vi er ude efter max jern i forhold til VA og volumen.
Det skyldes, at det er en forsyning til en klasse D amp, som skal bruge strøm i ret vilde ryk, som helst ikke skal trækkes direkte fra strømnettet, idet det giver støj.
Vi vil helst ikke have de ryk ud på lysnettet, så de påvirker de øvrige apparater, derfor er der anvendt 2 separate transformere.
I øvrigt har vi prøvet både en enkelt med 2 sekundærviklinger og 2 separate.
Faktisk fik vi også lavet nogle ringkerner, hvor der var en folieskærm imellem primær og sekundær, som med fordel kunne jordes.
Anyways så ville jeg slet ikke vælge en ringkerne til en lineær forstærker, men en meget tung EI eller C kerne i stedet.
Og så ville jeg optimere forsyningen på sekundærsiden med lavimpedante elektrolytter og flertrinsregulering af forsyningen til hele VAS sektionen.

hvordan kan en lysnet trafo virke som energi lager ? så strøm pulser ikke kommer ud på lysnets siden ?
Der må være noget du har byttet om på..
Det er kondensatore der er energi lageret.
og jo større en trafo er, jo bedre kobling har den mellem lysnet til sekundær.

for at vende tilbage til diagrammerne,
Ingen af jer har bidt mærke i det dobbelte varme tab ved at bruge 2 broer i forhold til en enkelt,
Det er rigtigt at de fleste trafoer ikke kan have 100.00% samme / symetriske udgange
dvs hver anden periode vil variere ganske lidt, og derved skabe 100 Hz ripple, der også hopper lidt i 50Hz,
dette er man så helt fri for npr man har EN vikling til EN bro, og så kobler det hele sammen i GND punktet.

Tommyboy, jeg tror faktisk tråden her allerede er død

Nej, tråden er slet ikke død. Tålmodighed er en dyd.

Transformatorer. EI core vs toroid.

Det slår mig at man sjældent ser (aldrig ser?) en toroid transformator i en rørforstærker. Hvad er årsagen til det? Er der tale om valg af nostalgiske årsager (gammel vane, retro eller lignende) eller ligger der vigtige elektromagnetiske egenskaber til grund for valget? For kigger man på spørgsmålet om effektivitet og mindst mulig tab ligger toroidkernen bedst af de to. Og med det mindste magnetiske spredningsfelt i tilgift.

@Nielsen
Hvordan kan en EI core transformator bidrage til at levere kraftige strømpulser ud over at jo mere jern jo færre viklinger = mindst mulig DC modstand og lav impedans? Men forholdet gælder jo fortsat begge transformatortyper. :

Kaj. skrev:
Det slår mig at man sjældent ser (aldrig ser?) en toroid transformator i en rørforstærker.

Jeg tror ikke du kigger godt nok efter. Ringkernen har skam vundet inpas også i rørforstærkere.

Kigger man på de forskellige transformertyper, så har de nogle forskellige egenskaber, som man kan udnytte til sin fordel.

Ringkerner kom ind i HI-FI dengang vi stadig spillede LP allesammen, fordi man kunne opnå et bedre SNR, og en RIAA er meget følsom overfor brumindstråling.
Den har som vi allerede ved et meget mindre strålingsfelt, fordi viklingerne ligger lige oven i hinanden.
Denne mekaniske egenskab betyder så også, at den kobler kapacitivt til lysnettet, hvilket igen vil sige, at den er transparent overfor HF.

EI kernen har helt separerede viklinger, og anvender mere jern end ringkernen, og derved bliver koblingen langt mere induktiv. Det kan man bruge som en slags LPF, og derved trækker EI kernen strøm på en anden måde fra lysnettet, end ringkernen gør.

Det hele kan føres tilbage til de typer af tab, som der findes i en transformer. Der er f.eks. kobbertab, der er tab i jernet, der er tab som følge af sner, der er udstrålingstab og mere endnu.

Når jeg så nævner en slags buffer i en tung EI kerne, så skyldes det selvfølgelig induktionen, som bevirker, at der udstråles et kraftigt magnetfelt omkring viklingerne, dette magnetfelt virker tilbage på viklingen, hvilket er hele fidusen ved induktion.
Induktion er modstand mod ændring i strøm, og det er den effekt, som man kan drage nytte af i de tunge kerner med separate viklinger.

Jeg ville derfor vælge en EI - eller C-kerne fremfor en ringkerne i en lineær poweramp.

Grunden til at man ikke så tit bruger ringkerner i rør grej,
Vi taler KUN om strømforsynings siden, ikke audio trafoer for det er en helt anden snark !
Rør grej bruger en meget højere spænding, samt flere andre spændinger, feks glød og bias spændinger,
man ønsker meget høj isolation, dette er meget lettere at lave på en plast form, og sætte jernskiverne ind bagefter.

Angående energi lager i trafoer i strømforsyninger, så er dette en meget sjov vrøvle historie,
det er hverken 1. april eller noget, så jeg kan ikke helt se hvem der hopper på denne her joke.
hvor har du dog læst om sådan noget snik-snark for det holder ikke 10mS i virkeligheden,
Det er rigtigt nok at trafoer har egen resonans og at de kan svinge en lille bitte smule vidre efter en kort puls,
men du kan ikke bruge denne energi til at holde liv i mere end en lysdiode i 10mS om så trafoen vejer 20 kg.

Jeg har fulgt disse ringkerne vs EI kerne tråde gennem mange år, og de slutter ofte hurtigt og uden en samstemmende konklusion. Men spændende er det nu.