EMNE:

Jeg loddede lige 4 af disse i 3.3K. Det gjorde absolut ingen forskel?

"Det gjorde ingen forskel" og nu gætter jeg: Din test af støjniveauet sker UDEN tilslutning til signalkilden ELLER uden kortsluttet indgangsstik. For står indgangen åben kan du ændre eller montere lige så mange forskellige modstandsstørrelser du vil uden det ændrer noget som helst.

Som du ser har jeg vist en buffer foran på mit diagram. Bufferens udgangsimpedans (signalkildens udgangsimpedans) indgår, som del af modstanden vi er i gang med at tilrette for at sænke gain. Og så længe der ikke er forbindelse til indgangen kører forstærkeren med minimum gain og mindst mulig støj. Først når indgangen får forbindelse til signalkilden (bufferen) øges forstærkningen OG STØJEN tilsvarende. Derfor skal du i testfasen kortslutte indgangen ( eventuelt med en hundrede Ohm modstand for at simulere virkeligheden). Dermed kører udgangstrinnet med den forstærkning du har valgt ved tilføjelse eller ændring af omtalte modstand.

Og hvis du synes at det er en underlig måde at lave et forstærkertrin på - at forstærkningen afhænger af den tilsluttede signalkilde - ja så forstår jeg dig godt. Det er en halvfærdig løsning i mine øjne. Jeg anser da heller ikke konstruktionen for helt færdig før der monteres en buffer foran (som vist), som sikrer at forstærkningen er fast og uafhængig af signalkilden og at indgangsimpedansen er passende høj, konstant og uafhængig af udgangstrinnet.

Konklusion. Du kan først vurdere resultatet af dine anstrengelser - modstandsændringer eller tilføjelser - når dine forstærkertrin er tilsluttet en signalkilde ELLER har kortsluttet indgang under test af støjniveau. Og her vil du opleve forskellen med og uden den tilføjede modstand.

Tag to modstande på 100 Ohm og lod dem på to phonostik mellem inderleder og skærm og sæt dem i indgangstikkene som simulering af tilsluttet signalkilde mens du får styr på støjen. OG forbind skærmen på de to stik med hinanden, så du der simulerer stelforbindelsen de to indgangsstik møder i den virkelige verden. Det kan få stor betydning for støj og have indflydelse på lydgengivelsen. Jeg ser at du fortsat IKKE har forbundet dem inde i forstærkeren.

Jeg fik jo som sagt, i går, en lille åbenbaring, omkring gain på denne type forstærker. Uden input på, er der jo ingen modstand, og derfor lav gain. Derfor havde jeg selvfølgelig min Stream Magic på inputtet. Jeg målte ikke noget. Jeg lyttede bare radio ved -52dB og konstaterede at gain umiddelbart lød som før. Jeg må prøve 10K som du egentlig oprindeligt foreslog, selvom jeg nu flere steder har læst folk have held med at hæve 3K. Men det er jo selvfølgelig også afhængig af udgangsimpedansen på min Stream Magic.

I dag bankede pakkeposten på døren. En nydelig brun pakke indeholdende ...... drum solo ....... to færdigmonterede klasse D effekttrin med IRS 2092 input og driver med to separate MOSFET i udgangen. I konstruktion lignende den tråden handler om. Billeder tidligere vist i denne tråd. Leveret fjorten dage tildligere end lovet. Og det lægger jo pres på min tidsplan i forsøget på at komme på omgangshøjde med det jeg har skrevet om. Se om teorierne holder i praksis. Jeg kommer til at køre med en analog strømforsyning.

Så mangler du bare at bestille 2 mere For der er vist ikke problemer med Mortens når han kun bruger 2
Problemerne kom vist først ved tilkobling af 4 stk 

Kan man få to til at fungere kan man også få fire eller otte til at fungere. Det handler alene om at forbinde kredsløbene på den rigtige måde. Men det skal jeg vel også til at bevise før i tror mig.

Morten er allerede godt på vej til et brugbart resultat, ved at følge min grundlæggende teori. Uden brug af modstande i stelforbindelserne.

Sorry

Thomas skrev:

Sorry

Alt forladt

Selv i denne aldeles håbløse fuglerede opstilling spiller forstærkerne uden brum eller andet, bortset fra svagt sus fra diskanthøjttaleren når man lægger øret til. Jeg havde en 40 år gammel 500W Transduktor ringkerne med de rigtige spændinger det er alt der behøves bortset fra et kabinet. Og skulle jeg havde sagt en hel masse negativt om klasse D og lyttet til kritikere af de dygtige kinesere vil jeg hermed gerne have lov til at trække det tilbage og samtidig forsvare dem. De har ihvertfald skruet de her to print rigtigt sammen.

Og lyden sådan lige umiddelbart som det står ?

Mit største problem er at jeg ikke kan finde bare et eller andet negativt at sige om noget som helst. Hverken støj eller lyd. det spiller lige ud af boksen, helt modsat det jeg havde forventet på baggrund af trådens beskrevne problemstillinger. Det skulle da lige være at jeg med disse print ikke er kommet så meget som en hårsbredde tættere på en løsning på støjproblemer. For den her spiller bare. Stik mod mine forventninger! Og jeg mener SPILLER! STØJFRIT tillige! Jeg er målløs.

Og de lyder pænt uden nogen hårdhed som PWM tit besidder ?

Thomas skrev:

Og de lyder pænt uden nogen hårdhed som PWM tit besidder ?

Det er den jeg leder efter .........

Den og alle de "digitale" unoder og når jeg så ser en strømforsyning med to 5,600uF elektrolytter klasket sammen på samme print med køleplader og hele mollesjasen og lyden jeg lytter til lige nu, så skal jeg lige komme mig oven på chokket. Det var li' godt pokkers ... godt!

Bortset fra at Mortens og mine klasse D kredsløb umiddelbart er ens, er der tilsyneladende forskel på støjniveauet. Morten kører med switchmode supply og jeg med den gammeldags type med transformator.
Gain, som er ens på hans og min passer fint med følsomheden på mine øvrige, som igen passer fint med standarden for effekttrin.
Jeg tror fortsat på at den "ideelle" stelføring vil skabe ro. Og ønsker man at jeg køber to print mere for at bevise at det ikke giver ekstra støjproblemer køber jeg gerne to mere. De er nemlig slet ikke tossede, sagt med jysk beskedenhed.

Edit: Ny ordre afgivet. Der er fire mere på vej.

Jeg fik endelig lavet kobber skinnen. Da jeg først tændte forstærkeren, blev jeg lidt skuffet. Stadig brum. Men nu ens i begge højtalere. Jeg tog et tykt stykke 2.5 kvardrat og kortsluttede RCAerne til starground. Det gjorde intet. Så prøvede jeg at kortslutte RCAerne mod hinanden og VUPTI var brum næsten ikke hørbart. Så loddede jeg et stykke 2.5 kvardrat mellem alle 4 input stel og nu er forstærkeren brum fri!!! Åh hvor er det rart! Der er stadig lidt hvæsen fra diskanterne med øret HELT mod cone. Men allerede 20cm væk er det tåleligt. Tænker det er pga. gain. Det har jeg umiddelbart ikke tænkt mig at gøre noget ved.

Jeg er simpelthen så glad. Tak allesammen og især Kaj.

Med din 2.5 kvadrat forbindelse mellem input stel nåede du i mål med det jeg viste på mine tegninger. Skinnen der binder input Ground sammen så de også får SAMME potientiale. Fri af Ground loop. Fri af brum og støj.

Og du kan ikke forestille dig, hvor glad jeg er for at høre dig bekræfte, at det fungerer for dig. Samtidig har din tråd givet anledning til at jeg fik taget hul på klasse D teknologien på en overvældende positiv måde. Dejligt teamwork!

P.s. Har du husket ventilation i kabinettet. For selv om varmeafsættelsen er begrænset hober energien og temperaturen sig op over tid.

Fremadrettet skal jeg til at forlige mig med at en insektlignende spinkel komponent og to TO220 MOSFET kan levere en lyd af den kaliber jeg i oplevelsens beruselse blev overvældet af. Hånden på hjertet. Det overgår på alle måder mine forventninger med mange længder. På mine højttalere udstyret med Zobel og Notchfiltre - impedanskorrigerede til langt over det hørbare område - er gengivelsen udpræget musikalsk ægte og behagelig. En gengivelse med kant og ynde alt efter genren. Uendelig langt fra forestillingen om de dårligdomme man hører fortalt om teknologien.

Forstærkerne switcher med 385-389kHz og har et restniveau på højttalerudgangen på 2,1 Vpp ved 6,6 Ohm load. En tanke der strejfer mig - bias - kan der være tale om at det betyder noget for kondensatorernes ledeevne og linearitet i højttalerens delefilter? Kondensatorerne til diskanthøjttalerne.

Undskyld min OFF topic anmeldelse af teknikken, der som undskyldning i store træk er identisk med de i tråden anvendte.