Kan i slå den

Losseren er vist at gå for vidt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilket resultat der vil komme ud af den udskældte forstærker, hvis den fik nye interne højttalerkabler termineret med kabelsko og derefter fastloddet. Jeg har hørt at det skulle give opsigtsvækkende resultater. Især med højttalere med 100nF parallelt forbundne kondensatorer til de værende elektrolytter. Skade at indlæggene har skræmt trådstarter fra at gentage successen. Det kan man ikke være bekendt. :unsure:

Kaj. skrev: Losseren er vist at gå for vidt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilket resultat der vil komme ud af den udskældte forstærker, hvis den fik nye interne højttalerkabler termineret med kabelsko og derefter fastloddet. Jeg har hørt at det skulle give opsigtsvækkende resultater. Især med højttalere med 100nF parallelt forbundne kondensatorer til de værende elektrolytter. Skade at indlæggene har skræmt trådstarter fra at gentage successen. Det kan man ikke være bekendt. :unsure:

Ork det kan han sagtens nå endnu, lige nu er pengene bare brugt til opgradering ved at sætte højttalerne på hylder på væggen.
Måske gav det ligeså meget som de kondensatorer

Mht at brænde en pladespiller af og køre en forstærker på losseren fordi man ikke bryder sig om lyden, det kræver vist lidt ere end den normale årlige undersøgelse

Nielsen skrev: LP12 har på en eller anden mærkværdig måde sneget sig hen og er blevet en klassiker, hvilket jeg undres over.
Jeg husker den første annonce jeg så for den, da kostede den 1.500, og var et billigt alternativ til f.eks. Thorens.
Når man kiggede den efter, så kunne man også udmærket se, at den var billig.
Det er den så ikke mere, nu er den faktisk temmelig dyr, hvilket kan undre endnu mere, for den er ikke blevet bedre.

Jeg undres også... Den har fået mange forbedringer, men prisen er godt nok også blevet sat efter det, og Linn har bevæget sig fra folkets hifi til dyrt, inkl. alle deres andre produktkategorier. Til prisen for en fuldt udstykket LP12 kan jeg finde mange andre pladespillere jeg hellere ville kigge efter.

Og jeg har selv haft en LP12, det var dog den klassiske version fra dengang med den "rillede" plint, vist nok årgang 1973. Al den omtale af at det kræver en fagmands hænder at justere dens ophæng korrekt gav mig så mange grå hår på hovedet (og der er ikke så meget at tage af) at jeg altid var i tvivl om jeg havde gjort det godt nok. Den røg videre efter nogle år, hos mig var den ikke så magisk som andre synes, og nu står LP12-killeren så i anlægget i stedet for - en Roksan Xerxes, i 20+ udgaven.

Al den snak om opsætning og justering har egentlig bare med dårlig konstruktion at gøre.
En LP12 er notorisk ringe konstrueret, fuldstændigt ligegyldigt om der er opgraderet mit das ganze molevitten.
Det er den eneste pladespiller, jeg kender til, som anvender armkablet i den vandrette dæmpning af subchassisets bevægelser.
Det er hovedrystende dårligt tænkt.
Men også når man ser pladespilleren, og skubber lidt til dyret, så står den og kæntrer oven på sit fjederophæng.
Sådan dingler en Thorens ikke rundt, og de bedste konstruktioner er helt anderledes smarte.

For nogle år siden, stod jeg og kiggede på en ny LP12, der kørte uden plade på i en Linn butik, og man kunne ganske enkelt se på på armboardet, at det bevægede sig i løbet af hver omdrejning. Der var altså skiftende kræfter mellem tallerken og subchassis, som kun kan stamme fra lejet.
Og som sagt, så var den altså med det nyeste af det nyeste hele vejen rundt.

@ Nielsen.
Min berøring med Linn grammofonen ligger tilbage til min Audioscan periode ('78-'90). Jeg nåede aldrig at blive dus med grammofonen. Den sejlede rundt i et ophæng som justeret i butikken var ødelagt i samme øjeblik man trådte ud på gaden. Et ophæng, som skabte flere resonanser end den forhindrede. Det med at armbasen påvirkedes af tallerkenens omdrejninger er en af mine iagttagelse, nu jeg bliver mindet om det. Men hvad kunne man forvente af et engelsk produkt fra dengang man ofte såede mistillid til engelske biler?

Selv havde jeg fra 1974 til 2004 en Micro MR 711 grammofon. Solidt støbegods chassis. Flytbar uden nødvendig efterjustering.

Kaj. skrev: Den sejlede rundt i et ophæng som justeret i butikken var ødelagt i samme øjeblik man trådte ud på gaden.

Netop dét var min største bekymring... Alle sagde at det bedste man kunne gøre var at få sin LP12 justeret af en fagmand, men da boede jeg 200 km fra nærmeste forhandler (Scala-Hifi i Århus), og havde ikke bil, så en forsendelse kunne sikkert fint "ødelægge" den fine justering. Derfor prøvede jeg selv, men dengang manglede jeg den nødvendige tålmodighed og tillid til egne evner (det kniber stadig i dag).

Sidenhen har Linn ikke gjort sig særlig godt bemærket hos mig, og et anlæg jeg hørte på en messe for mange år siden gjorde mig decideret fysisk dårlig... Messelyd er ikke perfekt, men her syntes jeg det var alt for langt væk fra noget fornuftigt. Det er vel ikke uden grund at tilhængerne kaldes Linnies, det er nærmest religiøst grundlagt af de gode historier fra Ivor Tiefenbrunn's skrivebord.

Hurdlen med Linn er netop at få justeret ophænget.
I tip-top justeret stand spiller den fint, men selvfølgelig ikke i fh til den alt for høje pris den koster.
At få ophænget til at gå i stempel-bevægelse, er alfa-omega for de flydende ophængte.

nv skrev: Hurdlen med Linn er netop at få justeret ophænget.
I tip-top justeret stand spiller den fint, men selvfølgelig ikke i fh til den alt for høje pris den koster.
At få ophænget til at gå i stempel-bevægelse, er alfa-omega for de flydende ophængte.

Hvis de står på fjedre, vil er altid komme ubalance i sagerne.
Man kan ikke anmode alle vibrationer om kun at komme vinkelret ind i bæstet.
Sådan fungere vores univers ikke.
Derfor er den bedste konstruktion et hængende værk, fordi det helt naturligt dæmper bevægelserne vha tyngdekraften.
På et "stående" værk forstærker tyngdekraften udsvingene.

Og den med svingende friktion i lejet, det var altså for kun få år siden på en ny pladespiller med det hele.
Jeg tror den var langt over 50K i pris. Man skal godt nok være muslinnisk fundamentalist, for at æde den uden mavekramper.

Helt enig, det meget nemmere at finde tyngdepunktet på et hængende ophæng.
Og selvfølgelig er det ikke muligt med en justering, der kun giver stempelbevægelse, der kan altid også opstå uro.
Men det gælder om at justere til mindste uro.
(det kan gøre ved at dunke på tallerkenens centerpind, herefter justeres til mest stempelbevægelse og hurtigst falden til ro (det plejer at følges ad).
ps.
Forstå mig ret.
Jeg prøver ikke på nogen måde at tage Linn i forsvar, for noget fusk de har lavet.
Men vil bare gerne lade skinne igennem, man selv med en pladespiller i mellemklassen, kan få en god lyd.
Det udelukkende et spørgsmål om lidt tilpasning og fintuning.

Selvfølgelig kan en dårligt justeret LP12 spille dårligere end den kan, hvis den er justeret optimalt.
Men det ændrer ikke på, at det er noget hejs, de har lavet.

En ting der egentlig har undret mig mange gange er, hvorfor man ikke tager den teknologi i brug, som man anvender til aktive optiske borde.
De fås i alle mulige størrelser, og koster ikke ret meget sammenlignet med HI-FI udstyr, men er langt mere avancerede og dokumenterede end nogen pladespiller nogensinde har været.
Optiske borde anvendes til at stille mikroskoper på. Jeg har kigget i sådan et på Lundbeck, og jeg lover, at der kommer ikke en skid igennem dem.
Når man slukker for strømmen til sådan et bord, så kan man slet ikke bruge mikroskopet ved stor forstørrelse, tænder man igen, så er der fuldstændig ro.
Sådan et bord kan fås til priser fra omkring 10.000 DKR, hvilket i forhold til så meget andet "high end" hejs er pebbernødder, og det er mange gange bedre end selv det vildeste "high end".
Op imod et passivt ophæng slår det et gigantisk hul i isolationskvalitet, og så er man fuldstændig fri for halvsentimentale spøgelseshistorier om, hvor godt det virker, for storytelling holder bare ikke et sekund i laboratorie verdenen. Her skal man kunne bruge sit mikroskop, og kan man ikke det pga. vibrationer fra mennesker og forbikørende biler ude på gaden, så kan man få lov at hente sit bord igen.
Very simple.

Men det er der mærkværdigvis endnu ingen der har kastet sig over, endnu, sikkert fordi det er alt for avanceret og krævende mht. elektronik og anden teknologi.
I stedet må pladespillerfolket lade sig nøje med dinglende, udæmpede ophæng med indbyget overbalance, som i mange tilfælde skader mere end de gavner.

Se mere om optical tables: her