Jeg er træt…

Nu kommer der en gevaldig omgang galde, hvis ikke du mener at kunne klare det, så undlad endelig at læse denne tråd. Men…

Jeg er TRÆT af at høre at musik gennem et musikanlæg aldrig bliver ligesom at høre musikken live.

Jeg er ikke uenig, slet ikke… Men jeg er træt af den præmis der ligger i konstateringen – den får det til at lyde som om jeg har et valg.

Det valg har jeg ikke. Jeg kan fint forstå at optagelsen taber en hel del undervejs, at min pickup ikke kan track’e signalet, at det løber igennem mange kilometer kabel der gør at efterfølgende kabler ikke har nogen betydning, at afspilningskæden og rummet tilnærmelsesvis, endda aldeles slet ikke, kan genskabe lyden som da den blev indspillet. Men igen…

Hvor er jeg dog TRÆT af at høre på de personer der skal fortælle mig noget jeg udmærket allerede ved, men som de hver evig eneste gang føler sig kaldet til at belære alt og alle om.

Hvad kan jeg dog gøre?!? Jeg sidder med en plade Her Personal Pain udgav i 1991, det er musik jeg sætter stor pris på… Hvordan skulle jeg dog få mulighed for at høre denne musik live… Jean-Michel Jarre indspillede Concerts in China i 1981, det er fantastisk musik, men med mindre jeg tilfældigvis støder på en time machine er det nok umuligt at opleve den live… Og jeg har slet ikke tal på alle de monumentale indspilninger der findes af klassiske værker, dirigeret af karismatiske dirigenter der slet ikke er i live længere.

Hvad skal jeg dog gøre?!? Jf mange af de kommentarer der florerer på andre fora (heldigvis ikke så ofte her), så kan jeg jo stort set ikke gøre andet end at skyde mig selv, idet det hele blot er en selv-illusion, en slags candy-floss, noget der er uægte, en slags matrix hvor jeg har valgt at sluge den blå pille. At købe noget afspilningsudstyr der vil forsøge at genskabe en del af realismen er jo bare totalt åndssvagt, og alle tror at de enten har noget der lyder stort set som i virkeligheden, og helt bestemt bedre end alle andres anlæg, mens andre har åh så uendelig travlt med at fortælle at vi alle er idioter for at stræbe efter perfektionen. Ikke underligt at så mange holder sig fra at debattere på fora, og med alderen må jeg indse at jeg selv er endt der… Jeg diskuterer gerne udstyr ud fra en praktisk synsvinkel, men så snart nogen spørger til hvordan jeg synes noget lyder slår jeg hælene i og bakker ud af scenen.

Hvor er jeg dog TRÆT af at blive spurgt om hvordan de højttalere jeg har til salg lyder… Hvad betyder det dog for DIG hvordan JEG synes de lyder?!?

Uanset hvor tæt man kan komme på virkeligheden eller ej, så vil der altid være en god portion subjektivitet indblandet. Det giver ingen mening at nogen synes produkt A lyder himmelsk, mens nogle synes at det, under nøjagtigt samme konditioner og med samme musik, lyder ad helvede til. Der siges at der er mere mellem himmel og jord end vi aner, jeg vil mene at der også er større forskel på vores ører og lyttesanser end hvad vi tiltror dem, og alene det gør at vi bare ikke lytter/hører ens. Desværre lader det til at de færreste er villige til at lade der være plads til forskellighed, de evige argumenter om det ene og det andet tyder på manglende forståelse for forskelligheden hos mange personer, og den eneste måde at afgøre det på er ved at lade ens fædre slå på hinanden.

Hvorfor har jeg så hifi-udstyr stående? Fordi jeg kan li’ at lytte til musik. Jamen så kunne jeg vel bare have en lille køkkenradio? Nej, jeg ønsker trods alt at opnå så god lydkvalitet som muligt, og nej, jeg nyder ikke et stykke musik lige så meget over en clock-radio som over mit anlæg. Jamen du kan jo ikke godtgøre for og dokumentere at dit anlæg er high fidelity, at det lyder så virkelighedstro som muligt? Nej, det kan jeg ikke, og jeg er også komplet ligeglad, om frekvenskurven har den rigtige kurve, om bassen dykker som den skal. Det drejer sig for mig ikke om at få det så virkelighedstro som muligt, det drejer sig om at det lyder godt, og at jeg nyder musikken. At det så et stykke hen ad vejen vel også medfører at det lyder virkelighedstro er noget andet, jeg håber at mine lytteindtryk har ret, men jeg gider dælme ikke være mål for alle de personer der ønsker at overbevise mig om at jeg har uret mens de har ret.

Hvor er jeg dog TRÆT af alle de tråde hvor der spørges til hvad man skal købe, og alle anbefaler lige netop det de har stående.

Hvordan kan man dog anbefale noget som helst, hvis ikke man kender en bred vifte… Det gør langt de færreste, og 2-3 produkter i samme kategori er ikke en bred vifte. Hvordan kan man overhovedet anbefale noget hvor man ikke kender den sammenhæng det skal ind i? Ja, anlægget er måske nævnt, men hvor mange kender lige netop dén sammensætning, og i det rum? Ingen, absolut ingen. Jamen vi vil jo så gerne hjælpe, og hjælpen er jo efterspurgt… Det vigtiste er at vide hvornår man foreslår noget, og hvornår man forsøger at pådutte noget, en kommentar som ”køb x og du bliver glad” er det dummeste jeg nogensinde har set! Men i sidste ende er det vel i bund og grund spørgeren der er den dumme, fordi man har tiltro til at svarene i blot en brøkdel vil være afbalancerede (og ja, det sker heller ikke selv om det er en specifik forum-ejer der svarer, overhovedet slet ikke).

For mig er al snak på fora om hvordan ens anlæg lyder, og de heraf jævnlige skift af hele anlægget med kommentar om at nu blev alt (igen) meget bedre, med tråde på ”like-me” niveau, endt i en omgang selv-masturbation. Objektivitet er en uddøende øvelse.

Træt. Hvorfor erstatter du ikke hi-fi med motorcykler, modeljernbane, slægtsforskning eller noget helt fjerde, når dine højttalere er solgt. Ud med skramlet. Ryd hylderne og luk dine debatprofiler permanent. Afhold dig fra at læse og lytte. Tage en pause. En laaaang pause fra det der tynger dig.

Men du har det sikkert som jeg, at selv om spørgsmål og indlæg på fora er en gentagelse af det fra sidste år med nye brugere som kilde, må man se det som en ny udfordring. Hvordan tror du jeg har holdt ud i 36 år som sælger i branchen? De samme problemstillinger men forskellige mennesker mange gange dagligt. Dag ud og dag ind. Her er det mødet med mennesket, der gør forskellen. Og her mangler hi-fi fora meget. Ja næsten alt. De relativt få gange jeg har talt med debattørerne har jeg fået en øget forståelse af mennesket bag teksten, hvilket jeg er sikker på er gensidigt.

Musik. Hifi. Det er jo ikke det jeg er træt af

Som sagt, se det som en omgang galde fra min side, hvor jeg spiller nu-er-det-min-tur kortet til at spamme internettet. Det er noget der har samlet sig sammen over nogle år, de omtalte højttalere er for længst solgt, jeg har nu et anlæg som er umuligt at sælge (så slipper jeg for det fnidder), men jeg må stadig indse at jeg åbenbart ikke helt kan slippe fora vedr. hifi, sporadiske forsøg havde forskellige grad af succes, måske det er tid til at prøve igen.

Nå ja, jeg er for i øvrigt også træt af de evindelige kommentarer om at man skal lytte før man køber... Det har gjort at mange selv ved privat-køb forventer at kunne stille med en stabel plader og bruge et par timer i min stue, uden på forhånd at have aftalt dette. En funktionalitetsprøve er der plads til, så vi er enige om at skidtet virker, men hvad får man ud af sådan en lytning på ukendt udstyr i ukendte omgivelser? Der er en grund til at prisen er en helt anden end hos en forhandler, og nej, der er ingen mulighed for tilbagelevering hvis ikke du synes om højttalerne efter at have haft dem stående derhjemme i en måned.

Men du har ret, en anden hobby eller to ville gøre sig godt, heldigvis er de allerede på plads.

Som en lille side-note kan jeg tilføje at mit indlæg gerne må fortolkes med et gran salt, jeg har kørt den så højt op som jeg turde.

Dejligt "surt" indlæg som rammer meget godt på mange punkter.

Noget af det underlige er at folk mener deres setup lyder ligesom i virkeligheden og dem er der mange af efterhånden og deres setup burde så lyde ens, hvad de med garanti ikke gør.
Hvis 10 forskellige koncertsale blev optaget og afspillet på et setup, burde de lyde 100 % ens, men gør de det ?
Derfor spørger jeg tit; Hvilken koncertsal når der bliver sagt at anlægget lyder som i koncertsalen

Når man sidder i koncertsalen eller andet sted end foran højttalerne derhjemme, så lyttes der med garanti anderledes.
Når musikken høres i f.eks en koncertsal så "flyder" musikken bare og ingen tænker fase, frekvens osv men bare musik

Foran højttalerne vil man uundgåeligt tænke anderledes og skulle man nu få sig selv hen i drømmeverdenen og opleve sit eget setup som siddende i koncertsalen, så er det hjernen der er rigtig god til at manipulere med en selv.

Når hjernen så er så god til netop den opgave (hvad den er i mange mange forskellige rum/setup osv) så er den også god til at manipulere med kablers klang, stik´s egenlyd osv osv.

Jeg er for længst stået af det tog og ved udemærket godt at mit setup ikke lyder som "koncertsalen", men for det første hører jeg sjældent musik som spilles i en koncertsal, for det andet skal mit setup underholde mig og kun mig.
Så min jagt på lyd er ikke en jagt på "high fidelity" (for det er skruen helt uden ende), min jagt er på underholdning, noget der kan få smilet frem og få foden ubevidst til at rykke med i takt.

SKAL jeg klappe mig selv lidt på ryggen trods jeg ved mit setup hverken er dyrt eller andet og i visse øjne så langt fra "true high end", så kan jeg gøre det ved at en af mine kammrater hørte det og sagde; Det er fuldt ud så godt som mit trods mit koster i omegen af 1/4 mill.

Om det er det aner jeg ikke, men som skrevet så bestræber jeg mig på underholdning, smil og glæde ved musiklytning og at det skal være let at lytte til uden man bliver træt i hovedet.

Og det kan så åbenbart godt lade sig gøre uden at være "true high end" i en koncertsal

Thomas skrev: Når musikken høres i f.eks en koncertsal så "flyder" musikken bare og ingen tænker fase, frekvens osv men bare musik

God pointe... Vi har heldigvis stadig til overs at nogen påstår at lyden i koncertsalen ikke var high fidelity ::

Jeg kan sagtens følge ønsket om at forsøge at opnå en lige så høj kvalitet som i f.eks. en koncertsal. Skulle man opnå det grandiose indtryk man kan få i en koncertsal, så lur mig lige om selvsamme anlæg magter at gengive den lille tætte jazzklub lige så godt også. I det hele taget hører alle heller ikke det samme i en koncertsal, der er stor forskel på om man sidder lige foran, ude til højre, eller måske nede bagved lige op ad væggen.

Jeg kan også godt følge at nogle ønsker at blive ved med at søge efter det ultimative (det er vel derfor der er så mange skilsmisser i dagens Danmark, mange søger også den, subjektivt, perfekte mage), og måske endda finder stor fornøjelse i rejsen undervejs. Men det kan også kamme over.

Nu fik jeg heldigvis luftet mit syrlige opstød, det giver muilghed for at nyde en af de rejser jeg har valgt at fokusere på, nemlig at finde verdens bedste rødvin :whistle: Jeg finder den aldrig, og det skal jeg sikkert bare være glad for, idet der så er noget at rejse efter.

Problemet opstår i det øjeblik man har fundet verdens bedste. Et eller andet. For hvad skal man så gøre? Rejser du efter og har fundet verdens bedste vin er rejsen slut. Indtil en anden laver noget bedre. Og så er det jo ikke engang sikkert du synes det er sandt. Vi kan ikke gøre andet end at leve i illusionen om at det vi har fundet er “verdens bedste”. Illusionen, bemærk. Og li’som vinen kan udvikle sig med alderen kan det, med mine indhøstede erfaringer også gælde for verdens bedste samlever. Også uden at have prøvet alle. Li’som vinen skal passe til lejligheden er det jo også nødvendigt at kvinden passer til manden. Den del af opgaven efterlader hende den største udfordring. For hende er det jo ikke sikkert han er så vigtig at det behøver at være verdens bedste. Og det tror jeg vi skal være glade for.