Ribbontweeter skrev: Som almindeligt menneske kan man så bare ikke gøre andet end følge strømmen.
Det er bestemt interessant læsning men man skal jo nærmest have sit eget studio og udviklingsafdeling, for at lave noget der er bedre end det der kan købes i dag.
Jo der findes da CD-afspillere til halve millioner som siges at være det bedste der kan fremskaffes og nogle til lidt mindre penge der kan det samme
(Meitner)
Men hvis ikke man er helt på forkant med den digitale teknik, så aner man jo ikke hvad der har betydning for god lyd.
Min egen Dac-kreds er en Wolfson Microelectronics, 24 bit / 48 kHz og som du før har sagt er det nok en af de tilgivende
Og så er der oven i det NE 5532 i udgangen :woohoo:
Og jeg synes faktisk at den gør det rigtig godt (måske fordi den netop er tilgivende) og jeg vil tro at jeg skulle justere hele mit setup om, ved at skifte Dac til f.eks Digilog, Meitner eller Esoteric.
Men en hurtig guide til at få det maximale ud af sine almindelig CDer (16 bit/44.100) enten fra en CD maskine/drev eller rippet til PC, hvordan ville det se ud ?
Der er jo stadig folk der mener at 16/44,1 er rigeligt, bare CD maskinen kan håndtere det ordentligt.
For at begynde baglæns, så har du sådan set ret i, at 16 bit 44,1 KHz er tilstrækkeligt til distribution af musik.
Bare man bruger noget højere bitrate og Fs i produktionen.
En helt anden ting er, at efterhånden som CD salget falder, så ville jeg i mit diktatur, helt afskaffe 44,1 KHz samplingrate, og erstatte den med 48 KHz og multipla deraf. Vi behøver ikke 44,1 KHz mere, i hvert tilfælde ikke på download og streaming markedet.
Hvis man selv vil prøve, om det giver mening, at distribuere musik i mere end f.eks. 16 bit 48 KHz, så kan man konvertere en 24/96 fil til en 16/48 ditto, og se hvor meget forskel man kan høre. Jeg kan sige, at der ikke er meget at hente ved det.
Man skal jo også tænke på, at de eneste 2 forskelle der vil være på de 2 filer er frekvensområde og SNR, og lige præcist det, er der sjældent nogen der klager over ved CD afspilning.
Wolfson DACs mener jeg er ganske udmærkede, dog lidt underlige ind imellem, som når de f.eks. laver en chip, som kan modtage 32 bit signal, men kun fungerer som 24 bit??
Der er ikke ret mange modeller i den bedre ende af dem mere, for de er jo solgt til Cirrus Logic, som gerne ville have fat i deres lavpris konvertere, som sidder i alle HP computere. Så man må forvente, at det meste af deres high end segment forsvinder, og erstattes af Crystal modeller.
NE5532 er klart bedre end sit rygte, mere er der ikke at sige om den sag.
Og pas på med, at tro at dyre afspillere skulle være så fantastiske, de fleste spillere af i dag, bruger billige løbeværker og lige så billige op-amps i deres design.
Jeg skiftede for nogle måneder siden løbeværket i en Stello, det kostede svjh. omkring 70 Kr. for hele løbeværket.
Teac er vel efterhånden de eneste, som selv laver deres eget til Esoteric produkterne, det meste af resten er OEM løbeværker til no money.
I øvrigt så lider CD afspilning IMO af noget af samme fænomen som f.eks. TOSlink gør. Det er svært at forklare, men en laser er jo også en slags optokobling mellem mastering lab og dit udstyr. Optokobling bevirker IMO i noget uro, og en forhindring i, at komme dybt ind i musikken, specielt i grundtoneområdet.
Der optræder noget fnidder på alle de løbeværker jeg kender, som jeg tror hænger sammen med det optiske, og som sikkert sætter sig som jitter.
Det optimale CD set-up er lidt af en udfordring, fordi der er så mange forskellige måder at gøre det på.
Hvis du anvender et løbeværk, og sender signalet videre vha. S/P/DIF, så kan du sådan set lige så fint bruge en anden kilde.
Anvender du en integreret afspiller, så er fidusen den, at dit signal aldrig skal videresendes i et serielt interface, men kan bevares parallelt hele vejen også kaldet I2S.
Så er spørgsmålet så, hvor meget der er gjort ud af konverterdelen i maskinen.
Jeg ville ikke i dag satse på den løsning.
PC set-ups er efterhånden gjort til en hyppig metode, til afspilning af CD´er. Det burde der sådan set heller ikke være noget galt med.
Og high end industrien har selvfølgelig kastet sig over emnet, for at score penge på en masse uundværligt udstyr.
Den vej vil jeg så ikke ud på.
Som tingene er i øjeblikket, så er det XMOS der har skabt den mest færdige chip til afspilning af filer fra computer via USB.
Det lønner sig derfor, at gå efter et interface, der gør brug af den, hvilket de fleste gør nu om dage.
Det er den der chip, hvor der konstant kommer driveropdateringer til, så man ender ikke foreløbig i en blindgyde mht software.
Man skal dog være opmærksom på, at implementeringen af chippen er vigtig, man kan f.eks. få små bokse, der forsynes fra buspower og i den anden ende interfaces med egen lineær strømforsyning i boksen.
Næsten allervigtigst er det, at der skabes galvanisk isolation mellem computer og set-up. I mit set-up bruger jeg en Gustard U12, som jeg har modificeret ganske let.
Der tales også en del om computere, og diverse software. Jeg bruger en helt almindelig laptop fra Lenovo, hvor jeg afvikler musikken med Foobar 2000 og deres WASAPI plug-in. Som lagermedie har jeg en ekstern USB HDD med egen hjemmelavede lineære forsyning. USB kablerne er fra Supra.
Npogen vil f.eks. bruge en Raspberry pi i stedet for en laptop, den kan man også lave en lineær supply til, og i det hele taget er den nok nemmere at eksperimentere med. Jeg er dog godt tilfreds med laptoppen.
Så hvis du gerne vil prøve, at skabe et digitalt set-up, som kan afløse din CD afspiller, så er her givet lidt af opskriften.
Hvordan du så vil indrette dig, kommer jo lidt an på hvad du allerede har, og hvor høje ambitionerne er.
Mht. Wolfson Micro så er det faktisk dem, som leverer DAC chips med indbyggede apodizing filtre, og jeg mener ikke, at der er andre producenter, der har samlet princippet op. Oprindeligt var det vist en herre ved navn Craven, som fandt på, at bruge et princip fra optikken i et digitalt filter, mhb på at fjerne ringning fra filtre up stream. Wolfson tog princippet op, og Meridian var de første til, at markedsf'øre produkter med disse filtre.
Senere er andre kommet til, men om de bruger Wolfson DAC´s, ved jeg ikke, ofte programmerer man sin egen DSP, som så overtager filtreringen.