Jeg ser jævntligt at der snakkes negativt om mine og andres test her på siden.
Snakkes/skrives der ikke negativt så skrives der på en måde som skal "overgå" eller
underminere mine test og forsøg her på siden.
Og det er sådan set ganske fint ikke at være enig.
Det man bare skal forstå er, at test og forsøg her på siden ikke er raketviden eller en konkurrence om at være bedst, de svarer til at en "fremmed" laver en ændring du intet aner om og den skal du så kunne høre - Thats it
Det er ikke meget anderledes end en anmeldelse på f.eks hifi4all, Recordere, eller et andet sted, hvor en enkelt person kommer med en vurdering som man så kan være enig i, eller det modsatte.
Senest skrives der sådan her:
>>>Hej Thomas! Udfordringen har altid været at skabe enighed om testbetingelserne.
Tæt på erkendelsen af, at vi ikke kan måle alt. Fordi vi endnu ikke ved, hvordan vi skal måle.<<<
Nej der er ingen udfordring - slet ikke endda - og nogle personer kan man ganske enkelt ikke blive enige med, uanset hvad.
Mine test - kan kun snakke for mig selv - går ud på at lave opsætninger som er tæt på det man normalt har stående, dvs omtrent samme impedanser, kabel længder osv.
Jeg laver ingen forsøg eller test som man ikke selv kan efterprøve, eller komme her og prøve.
Men jeg prøver at vise at en forskel der ligger dybt begravet i signalet
ikke kan høres, det samme gør jeg når andre kommer med en måling som jeg mener er komplet umulig at høre for et almindeligt menneske.
Hvad kan man bruge et billede til af en måling hvor unoderne på ingen måde vil kunne høres ? Det kan kun være for at vise: Se hvad jeg har fundet ud af !
Altså går det egentlig ud på at pege på de ting der ingenting har at sige.
Når jeg f,eks viser at en rippet CD plade og så samme CD plade afspillet og optaget fra verdens første CD-afspiller, så er det
ikke for at nedgøre dem der har en CD afspiller til 20.000,- at stå, eller dem der har bygget en DAC.
Nej, for så skulle jeg nedgøre mig selv også, da jeg har haft nogle stykker af den slags CD-afspillere.
Jeg prøver heller ikke at gøre nar af dem der har købt et sæt NLE signalkabler, for så skulle jeg gøre nar af en jeg snakker med jævnligt og som jeg faktisk har lånt de NLE kabler af.
Til gengæld griner
han af det og bruger hvad han nu har af signalkabler.
Testene er simpelthen for at vise hvor lille en forskel der egentlig er, hvis der er nogen, når noget så enkelt som
niveau´et er helt ens.
Det samme gælder signalkabler, hvor de fleste helt enkelt hører en forskel fordi niveauet bliver ændret en smule eller man bilder sig selv ind at der er en forskel, fordi man
ved kablet er skiftet.
Ja, jeg kan undre mig over at nogle kan høre et komponent skift, men ikke høre noget der burde være langt tydeligere at høre.
Og ja jeg nævner det når det jeg laver skal påpeges negativt.
Ja jeg laver sjov med diverse når undskyldningerne simpelthen bliver
for dumme.
Der imod er der intet forkert i at opleve en forskel på noget man selv har lavet, jeg prøver bare at fortælle
hvorfor man oplever en forskel.
Det der egentlig skal forstås er, at det for mig ikke er en konkurrence, men ganske enkelt hygge.
Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at fejle når jeg laver en "test", for netop ikke at der skal være noget at pege fingre af og derfor er der altid en originalfil med, for ellers kunne jeg jo "bare" lave 3 eller 4 lige "dårlige" filer.
I min beskedne hifi verden, må det være rigeligt at lave en optagelse på en eller anden måde og både poste det og så det originale urørte at sammenligne med.
Jeg har mange gange sagt at man hellere end gerne må modbevise mig og så skal jeg nok æde mine "ord".
Men det hjælper altså ingenting at pege på at det jeg bruger ikke er godt nok, når ingen kan høre forskel på det jeg bruger og en original fil.
Og når man slet ikke forsøger eller prøver testene her, hvorfor så bekymre sig om dem ?
Nogle af de ting der bliver debatteret på fora er så ligegyldigt at havde det været alt andet der blev debatteret, så havde de været hovedrystende.
Noget af det svarer til at en fodboldspiller fjerner 100 græsstrå fra foldboldbanen inden der skal spilles og er han
troende nok, så spiller han bedre den dag. For resten af spillerne som ingenting ved, har det ganske enkelt overhovedet ingen betydning og de vil heller aldrig opdage det.
Og ja, jeg peger også på en måling af et højttalerkabel som har en stigende impedans ved/over 5 khz. Hvem kan høre at niveau´et er ændret langt
under ½ db ved frekvenser som de fleste af os hifi tosser i forvejen har svært ved at høre.
Hvem hører den lille forskel på et sæt højttalere i et rum hvor frekvenskurven svinger
mindst +/- 3 det og tit langt mere ?
Jeg peger på at en måling af den slags ingenting er værd, selvom det kan se "overbevisende" ud.
Jeg peger på sådan en måling, når den er ikke sammenlignet med;
intet kabel, eller en
anden forstærker - dog tvivler jeg på at det vil ændre noget.
Og sådan helt seriøst; Hvis man virkelig er så interesseret i testene her på siden, hvorfor så ikke deltage i debatten ?
At man er bruger her behøver jo ikke være ensbetydende med at man skal deltage i det hele - man kan sagtens nøjes med diverse test
Vil man ikke være bruger, så er det skam helt i orden
Fortsættes helt sikkert