Teknik vs musik

Set på Hifisentralen og han rammer i den grad hovedet på sømmet 

 

Jeg tror der er mange der sidder og lytter efter den sidste detalje, den bedste transient osv, i stedet for at nyde musikken.

Det er klart at et godt anlæg gør nydelsen bedre, men f.eks forskelle på Dac´s har ingen betydning for musikoplevelsen. Der er forskellene helt enkelt for små.
Og som skrevet flere gange, så er signalkabler og strømkablers forskelle, noget der sker i hovedet udelukkende fordi man ved ændringen er lavet.

Bevares, man kan da kom e ud for at f.eks en Dac eller pre amp ikke trækker det næste led lige så godt som en anden og det så gør en forskel.
Og man kan sagtens finde højttalere som nogle forstærkere ikke trækker lige så godt som andre.

Skulle det meste fejes væk (Læs: ingen viden om hvad der spiller), så er det faktisk meget få ting der gør så stor en forskel at man kan gå fra at blive rørt af musikken, til at det ikke rører én.
Her er det rum og højttaler der står for langt den største %del.
 

Thomas.C skrev:

 at man kan gå fra ikke at blive rørt af musikken, til at det ikke rører én.



 

Den tygger vi så lige på et øjeblik....... 

Jo men forestil dig at du sidder og lytter til dit anlæg og du bliver godt rørt af musikken.
Så skifter du Dac og så bliver du pludselig ikke rørt af samme musikstykke.
Det kan vel næppe lade sig gøre

Og det handler vel om at musikken kommer til én og ikke omvendt og jeg tvivler ret meget på at en dac eller et kabel kan gøre så stor en forskel. (endda selvom de kommer fra Lossless)
Jeg tror mange tænker for meget på den sidste detalje, rigtig bas osv, som man slet ikke ville tænke på hvis det var et akustisk live band der spillede foran en.
Jeg hørte en Trio på Roskilde banegård og det var det fedeste jazz præget musik og der tænkte jeg bestemt ikke på at skrue lidt op eller ned for et toneområde 
Men det var så også akustisk, så der var ikke et flot apparat eller tykke kabler til at forstyrre
 

Pas nu på, at du ikke forvirrer budskabet, du ville frem til.
Med andre ord....... Hvis du fjerner det første "ikke" i citatet, gi´r det fuldstændig mening (går ud fra, at det var det, du ville frem til).
Som det står, giver det jo ingen mening 

Hold da k..t den havde jeg ikke set 
Det bliver omgående rette alle steder   (Jeg nøjes med at gennemstege det i dit citat, så andre kan se hvor jeg kvajede mig) 

Hmmm... Jeg er nu ikke enig i at forskellige dacs ikke gør en forskel ift musikoplevelse (men lad nu det ligge - ellers kunne man bruge samme begrundelse overfor forskellige forstærkere, pickups og alt muligt andet tant og fjas).

Hvad jeg synes er mere problematisk (og interessant) er, at man (læs: jeg) hurtigt vænner mig til "en ny lyd", så efter et kvarters tid lyder det hele honky-dory fint.

Stor er så forbløffelsen, når jeg næste morgen inden jobs lige smækker den samme skive på og tænker "Hvem fanden er det der hiver en kat i halen, mens jeg spiller denne skønne musik - det lød jo fint i går)?

Det jeg ubehjælpsomt prøver at sige er at vi/jeg lynhurtigt vænner os til en ny lyd. Jeg har også prøvet nogle gange at pille ved en indstilling hist og pist uden at kunne høre forskel - men alligevel hørte jeg langt mere musik (altså mængde) med den ene indstilling fremfor den anden.

Jeg ved ikke om det er det man kalder psyko-akustik. Alternativt er der måske nogle parametre ift. hørelse/"musikalsk velbefindende", som endnu ikke er opdagede eller veldokumenterede...

Hvad tænker I - er jeg alene med den oplevelse (ingen hørbare forskel, men en tydelig præference alligevel)?

Vi er faktisk meget enige og mht at huske lyd, så er vi mennesker elendige

Jeg har før i tiden bygget højttalere (det gør jeg så stadig) men hvor man har skiftet den ene komponent efter den anden og nu lød det perfekt.
Og helt som du skriver, pakker man sammen og lytter dagen efter. Resultatet er at alle komponenterne skal frem igen, fordi det bestemt ikke lyder godt.

Man vænnes nemlig lynhurtigt til lyden, den skal være meget gal før man ikke kan vænne sig til det.
Omvendt bliver man ret hurtig lyttetræt eller hvad vi skal kalde det, når man ændrer komponenter en halv aften, man kan knapt nok skelne den ene lyd fra den anden.

Jo, der kan godt være forskel på Dacs, men det er for det meste impedanserne der ikke passer godt sammen, eller et lidt anderledes niveau.
En dac der har en 1/2 volt mere på outputtet end en anden, vil som regel lyde bedre fordi man får lidt mere af det hele ved samme volumen indstilling.

Jeg har lavet forsøg med 3 dac der spænder fra 100,- til 5000,- hvor ingen kunne skelne den ene fra den anden ved skift mellem dem, efter at niveauerne var ens inden for 0.1 db
Men prøver man en anden dac og synes den lyder bedre, så skal jeg ikke stå i vejen for det, det skal man bestemt have lov til

Psyko-akustik er meget bredt og spiller en enorm rolle mht hifi.
Der er set eksempler på en håndfuld mennesker synes at en højttaler i lyst træ lød lysere end helt samme højttaler i sort finish
Og den kendte med at en hel klub hørte forskel på kabler der blev skiftet på en indgang som ikke blev brugt
Det er jo heller ikke helt ukendt at et flot apparat lyder bedre end et knap så flot apparat.

Jeg er selv faldet i et utal af gange og der er virkelig mange måder/områder man kan falde i


 

Ja, Thomas - vi er vist meget på bølgelængde. Måske man skulle begynde at interessere sig for vin i stedet for - det er vel ganske objektivt i modsætning til hifi😄🥳

... Ja lige bortset fra at den fantastiske vin man smagte på en varm sommerdag på et lille, hyggeligt torv har en noget mere beskeden smag en blytung regnvejrsdag i Oktober i Brønshøj🙄

Overvejer at købe et monster kabinet til min lille klasse-d forstærker med vu-metre og jeg skal komme efter dig, for at få den til at lyde endnu bedre 🤔, thi vi mennesker at åbenbare nemme at narre (perception)...

Så hvis vi er så nemme at narre - hvad er det så vi falder for, hvis vi bevæger os ud på en hifi-messe; er det simpelthen dem, der har formået at optimere opsætning i rum ift højttalerne, eller... (Ja, hvad tænker du?)

Førhen faldt jeg pladask for lækkert grej og købte også noget af det (det der var mønter til) F.eks en Denon DCD S1
Jeg faldt også for det som andre synes var fedt, f.eks gik snakken meget på Aragon forstærkere og dem købte jeg også et par stykker af, men selvfølgelig fordi jeg også selv synes de var fede.

På udstillinger falder jeg for en lyd der tiltaler mig og sjovt nok har det alle gangene været det udstyr der har været korrigeret.
Det har så samtidig været noget af det billigste (Lyngdorf)

Så meget har ændret sig de sidste 15-20 år mht hvad jeg falder for og falder i   
Men derfor kan jeg sagtens savle over et sæt Accuphase M-1000 monotrin 

Vin er ikke lige mig, det smager mig ikke Der er kaffe langt bedre og jeg rører heller ikke alkohol 

Snydekassen er der andre der har prøvet, ved en demo stod der en ret stor effekt på et bord med en tyk dug på (lidt ala en NAD 218)  som folk var ved at falde i svime over fordi de synes den lød fabelagtig
Da demoen var færdig blev låget pillet af og nede i den lå en lille Phoenix Gold M-25 bilstereo forstærker

 

Historien blev fortalt af en hifiklub medarbejder