Hvorfor blev du audiofil?

Jeg fik svaret på det spørgsmål, da jeg genså denne video.



Zig

Jeg har altid interesseret mig for stereoanlæg, elektronik osv.
Jeg kan slet ikke huske hvornår musik og anlæg greb fat i mig, men jeg hænger der stadig.

På et tidspunkt fik jeg et job i en butik med hifi/high-end og der kom så en periode hvor jeg knap nok hørte musikken, men mere teknikken.
Jeg sad og ledte efter fejl og hvor der kunne laves forbedringer og i den tid fik jeg også bildt mig selv en masse ind.

Nu er der heldigvis lidt mere ro på og jeg nyder musikken som aldrig før
Jeg ville bestemt kunne være tilfreds i dag med et anlæg jeg havde for 20 år siden, når jeg nu har lært mig selv ikke at sidde og lede efter bitte små ting der kunne forandres.

Thomas Sillesen skrev så ganske rammende i et hifi & elektronik blad; "Når folk hopper på high end vognen, så sidder de og piller sig i navlen og leder efter noget der kan gøres bedre" og det ville Thomas Sillesen helst undgå med hans elektronik.
Jeg forstår ham til fulde nu

Men dit spørgsmål er for mig svært at svare på, med mindre du kan godtage et standardsvar = Har jeg altid været

Jeg er enig, at der ikke er noget let svar, og ting bliver gjort lidt til skam, når man sætter ord på en slags "livsprocesser".

Men den film, jeg henviste til, sagde mig en helt masse.

Pink Floyd er jo min generation, og vi troede, vi kunne ommøblere universet - og det var lige før lyden var instrumentet til at gøre det.

Så når jeg lytter til musik, er jeg sådan set stadigvæk i gang med at ommøblere universet.

Og jeg tror, det er derfor, at jeg har så svært ved at blive fanget ind af moderne musik, for det er som om meningen er gået tabt (i hvert fald for mig).

Zig

Pink Floyd er uden tvivl en af mine store favoritter !
Jeg tror faktisk ikke jeg kan blive træt af dem