Det tabsfrie kabel

Jeg mener jeg har luftet det på et tidspunkt, men nu har jeg da fundet artiklen

Spørgsmålet er så om det er relevant til hifi med kabler der sjældent overstiger 1 meter

Kredsløbet koster jo ingenting, så måske skulle man prøve ? Noget andet er om kredsløbet påvirker lyden mere end kablet

Godt indspil, RT !

Har du mulighed for at vise diagrammet tydeligt, eller en henvisning til din kilde?
Logikken i fremgangsmåden der er beskrevet er at kablets kapacitet ikke påvirker signalet, da man ikke overfører spændingsvariationer (af betydning) gennem kablet, men omsætter spænding til variation i strømstyrken. Og først i modtageapparatet konverterer det til spænding igen.

Det er måske vigtigt at notere sig at fremgangsmåden kræver ny fælles standarder for sammenkobling.

Men da kabler ikke længere har indflydelse på lydgengivelsen er det vel blevet overflødig at gå så drastisk til værks. :silly: :whistle:

Kaj. skrev: Godt indspil, RT !

Har du mulighed for at vise diagrammet tydeligt, eller en henvisning til din kilde?
Logikken i fremgangsmåden der er beskrevet er at kablets kapacitet ikke påvirker signalet, da man ikke overfører spændingsvariationer (af betydning) gennem kablet, men omsætter spænding til variation i strømstyrken. Og først i modtageapparatet konverterer det til spænding igen.

Det er måske vigtigt at notere sig at fremgangsmåden kræver ny fælles standarder for sammenkobling.

Men da kabler ikke længere har indflydelse på lydgengivelsen er det vel blevet overflødig at gå så drastisk til værks. :silly: :whistle:

Kaj, det skulle være til at se tydeligere i de her link

postimg.org/image/p0c117a7d/

postimg.org/image/87mrnr27x/

Det vises i stort når du klikker på billedet

Det er blot en stor modstand i serie med signalet, og så en I/V konverter i modtagerenden.
Princippet er præcist det samme som Krell anvender i deres CAST forbindelser.
Så den store raketvidenskab er ikke nødvendig.
Fidusen er, at kablets længde bliver underordnet.
Det var Lars Clausen, der publicerede princippet i High Fidelity engang i begyndelsen af 90´ erne.

Nielsen skrev: Det er blot en stor modstand i serie med signalet, og så en I/V konverter i modtagerenden.
Princippet er præcist det samme som Krell anvender i deres CAST forbindelser.
Så den store raketvidenskab er ikke nødvendig.
Fidusen er, at kablets længde bliver underordnet.
Det var Lars Clausen, der publicerede princippet i High Fidelity engang i begyndelsen af 90´ erne.

Ja det kan man jo læse, men spørgsmålet er mere om det er relevant mht kabler på en meter eller mindre og om kredsløbet har negativ indflydelse på lyden.
Man kan jo nok finde transistorer der er bedre i dag, men hvis de ikke ligefrem ødelægger noget så kan det jo være lige meget

Du behøver ikke bekymre dig om transistorerne. De kan nemt løse opgaven. Udfordringen bliver den praktiske del af opgaven, hvor kabelforbindelserne ikke må miste kontakten, da det hele er DC koblet. Jvnf teksten.

En anden mulighed er at du implementerer ideen fra nedenstående i din kommende klasse A AMP. Balanceret kabelforbindelse mellem indgangen - Preamplifier - og effektdelen. Og fører du feedback lavimpedanset tilbage til preampen vil du opnå at der kompenseres for kablet samtidigt.


Jeg har gjort noget helt andet i kampen mod kabelparasitterne ........ :silly:

Takker Kaj, det er jo absolut en mulighed.

Mht dit billede her



Der prøvede jeg på et tidspunkt at sætte en 470 ohm modstand i hver ende af kablerne (inderleder --> skærm), men det lukkede ganske enkelt lyden ned i toppen.
Jeg kan ikke lige huske hvad der blev brugt af Pre, men jeg mener det var en Aragon 18K, men den (hvis det var den) kunne bestemt ikke li den belastning

Nu er der jo edderma´ne´me også forskel på at "kortslutte" kablet med 470 ohm fra leder til stel, og så sætte 470 ohm i serie med signalet

Boydk skrev: Nu er der jo edderma´ne´me også forskel på at "kortslutte" kablet med 470 ohm fra leder til stel, og så sætte 470 ohm i serie med signalet

Jo jo, men billedet Kaj viser sidder modstanden også mellem inderleder og skærm, men ja 2 x 470 ohm bliver jo til "farlige" 235 ohm Men det gik heller ikke

Ribbontweeter skrev: Takker Kaj, det er jo absolut en mulighed.

Mht dit billede her

Bilag ikke fundet

Der prøvede jeg på et tidspunkt at sætte en 470 ohm modstand i hver ende af kablerne (inderleder --> skærm), men det lukkede ganske enkelt lyden ned i toppen.
Jeg kan ikke lige huske hvad der blev brugt af Pre, men jeg mener det var en Aragon 18K, men den (hvis det var den) kunne bestemt ikke li den belastning

Forudsætningen for at man slipper helskindet fra det viste er at forforstærkeren som i det her tilfælde har en snorlige udgangsimpedans på 57 Ohm fra 5-40.000 Hz (frekvensområdet mit målegrej dækker i denne sammenhæng). Den kan trække en belastning på 82 Ohm parallel med 10 nanofarad. Nanofarad! Så den er ligeglad med det meste den kan komme ud for. Og skulle der være resonanser et eller andet sted lægger shuntningen er solid dæmper på dem, samtidig med at støj reduceres. Tilsammen små bidrag, som ved sammenligning på et kendt setup ikke kan overhøres. Det er kombinationen, som gør forskellen.

Indrømmet. Det er en tosset ide. Men det virker. :silly:

Det er da ikke tosset ! Jeg mener det var Claus fra LC Audio der engang anbefalede at man satte 1 Kohm i hver ende (signal til stel)
Jeg skulle så prøve med det halve :whistle: og det gik så ikke så godt..... Men jeg tror heller ikke der er mange pre der er så stærke at det trick bliver en fordel

Hvorfor der skulle være en ide i, at terminere et kabel med en modstand i begge ender, virker noget underlig for mit vedkommende.
Anyways så vil jeg sige, at Lars Clausen faktisk er en glimrende tekniker. Faktisk kan man altid regne med, at han går hele vejen, når han roder med sagerne. Dvs. at han finder de bedst tænkelige komponenter til det, som han gerne vil lave.

Det der IMO mangler er kort og godt lytning.
Jeg har hørt de mest ubegribeligt rædselsfulde apparater med L. C navnet på, og jeg har set virkelig snedige kredsløb fra hans hånd.

Jeg ved ikke om der er nogen her der har prøvet, men på et tidspunkt var det hypermoderne at indbygge en ny clock i sin CD afspiller eller i sin DAC. Det prøvede jeg såmænd også med det resultat, at min CD maskine lød som et flystyrt.
Clocken var såmænd bygget efter alle kunstens regler, og havde med garanti meget lavere jitter end den clock der sad i CD maskinen. Men med de tilledninger der er nødvendige, så går det hele bare den gale vej.
Vi prøvede det såmænd igen, da vi lavede clock til vores DAC. Der er bare ingen tvivl, den slags skal man holde sig langt væk fra. Og mit gæt er, at der blev ombygget i tusindvis af CD maskiner med samme resultat, men det var altså talt op til High End for low end pris.

Når det kommer til den ene meter kabel de fleste af os anvender, så tror jeg mere på kablet end på kredsløbet.
Ikke at jeg tror, at kredsløbet er dårligt på nogen måde, men IMO er det at jagte et problem, som er så meget mindre end de fleste andre, man kunne kaste sig over.

Nielsen skrev: Hvorfor der skulle være en ide i, at terminere et kabel med en modstand i begge ender, virker noget underlig for mit vedkommende. Anyways så vil jeg sige, at Lars Clausen faktisk er en glimrende tekniker.

Når det kommer til den ene meter kabel de fleste af os anvender, så tror jeg mere på kablet end på kredsløbet.
Ikke at jeg tror, at kredsløbet er dårligt på nogen måde, men IMO er det at jagte et problem, som er så meget mindre end de fleste andre, man kunne kaste sig over.

Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Kunsten er at finde det. Og her er kablet det letteste led at skifte. Derfor bruger mange den fremgangsmåde. Dog uden at gøre sig klart at kædens øvrige led risikerer at ændre egenskaber derved. Deri ligger vanskeligheden med at finde den rigtige løsning.