Hiraga THE MONSTER

Jeg har nogle gange bygget denne lille 8 watt og har egentlig synes meget godt om den, lige på nær den lave effekt.

Det fik mig til at tænke på om Monsteret egentlig tåler den dobbelte forsyningsspænding, altså 2 x 24-25 V ? (Hvilket vel vil give 3.4 gange effekten)

Kondensatorerne kan man jo altid skifte til højere spænding og kølingen kan jo nemt laves mere effektiv, men tåler transistorerne og kredsløbet den højere spænding ?

Vender lige tilbage til det oprindelige kredsløb (strømforsyningen) og håber der er en der kan svare på dette spørgsmål:

Trafoen leverer 2 x 15 Vac som bliver ensrettet til 2 x 21 Vdc --- Der sidder godt nok en 8 ohms modstand i serie med batterierne, men er der ikke stor risiko for at overlade dem med så høj spænding ?

Hvad vil spændingen være på den anden side af den 8 ohms modstand ?

Jeg vækker lige liv i denne tråd igen, med et par spørgsmål som sikkert er taget ned fra den dumme hylde

Rigtig mange forstærkere (Kl.A & A/ er opbygget med et hav af udgangstransistorer for at opnå strømformåen nok og lav Zout

Denne lille "8 watter" klarer sig med 2 transistorer, en til hver halvperiode, og de kan levere "sølle" 7 A

Er det selve konstruktionen, strømforsyningen, eller hvad er det der gør at netop denne "lille" forstærker trækker svære højttalerbelastninger, lave impedanser (2 ohm) og f.eks La Folia som andre større effektforstærkere må give op overfor ?
Forstærkeren er opbygget så den ikke ændrer udgangseffekt når impedansen ændrer sig, dvs den holder sig indenfor de 8 watt +/- 1 til 2 watt indenfor 6 til 30 ohm.
Selv 2 brokoblede "8 wattere" trak B&W matrix 801S3 uden skyggen af problemer og helt det samme med Dali Skyline 1000 & 2000 og mange gange var det i flere timer af gangen.
Selvom den 8 watter ikke øger effekten ved lavere impedans, var det nemt at høre der var mere effekt ved brokobling, men der er jo så også dobbelt spændingssving...... Men der ser de jo også belastningen som dobbelt så svær.

Det undrer mig oprigtigt at denne lille forstærker, brokoblet eller ej, kan gøre nogle ting som selv større forstærkere ikke kan, som f.eks en NAD 218.


.

1 Der er ingen sikringskredsløb
2 Den giver efter for belastningen
3 Den har begrænset båndbredde

Det er mine bud.

En traditionel forstærker optræder som en spændingskilde. I takt med faldende impedans stiger strømmen. Spændingen fastholdes.
Hiraga'en optræder som en strømkilde. Current source amplifier. jvnf Nielsens indlæg. Det er således konstruktionsprincippet der er forklaringen på dens egenskaber. I den sammenhæng er det interessant at notere, at Nielsen oplevede forstærkeren spille bedre med færre elektrolytter i strømforsyningen, som derved nærmer sig en "current source" forsyning fra at være en "voltage source" forsyning.

Så vil du have en forstærker som kan klare en La Folia og andre ribbontweeter loudspeakers , elektrostater eller andre impedansmæssigt umulige højttalere, skal forstærkeren være en "current source" type eller en traditionel med ubegrænset strømkapacitet og stabilitet.

Jeg kan ikke sige, hvad Hiraga har tænkt, men strømdrift af højtalere, er jo ikke udbredt nogen steder.
Min Hiraga Classe A vil jeg beskrive som en slap forstærker, og i direkte sammenligning med efterfølgerne, var den sågar den bedste.
Hvad der gjorde dem populære, ved jeg ikke, for priserne var ikke lave, til gengæld var finishen ikke særlig god :silly:
Klasse A var der heller ikke meget af. De min Hiraga senere blev afløst af en anden amp, som var justeret til ca 2,5 Watt klasse og 70 Watt klasse AB, kunne jeg hurtigt konstatere, at varmeudviklingen på den nye amp, var en del større, ligesom køleprofilerne også var meget større.
Der var med andre ord tale om meget begrænset klasse A effekt i den Hiraga.

Opererer man med en spænding på plus minus 24V er der jo ikke nogen større udfordring i at lave en forstærker som kan levere +100 ampere. Nok til at klare den omtalte og lignende højttalere. Men derved fjerner man jo nostalgien, "magien" og enkelheden i en forstærkerkonstruktion.

Diagrammet nedenfor er grundlæggende opbygget som The Monster. Jeg har ikke regnet på dets ydelse og øvrige egenskaber. Det er dog en naturlov at jo flere parallelle transistorer jo tættere kommer du på en voltage source amplifier med lav Zout og stor strømkapacitet. Se linket i næste indlæg.

Kaj. skrev: En traditionel forstærker optræder som en spændingskilde. I takt med faldende impedans stiger strømmen. Spændingen fastholdes.
Hiraga'en optræder som en strømkilde. Current source amplifier. jvnf Nielsens indlæg. Det er således konstruktionsprincippet der er forklaringen på dens egenskaber. I den sammenhæng er det interessant at notere, at Nielsen oplevede forstærkeren spille bedre med færre elektrolytter i strømforsyningen, som derved nærmer sig en "current source" forsyning fra at være en "voltage source" forsyning.

Så vil du have en forstærker som kan klare en La Folia og andre ribbontweeter loudspeakers , elektrostater eller andre impedansmæssigt umulige højttalere, skal forstærkeren være en "current source" type eller en traditionel med ubegrænset strømkapacitet og stabilitet.

Den sidste linje gør så at jeg vælger "Current source" da det ellers skal være f.eks Krell til mange mange 1000 kr eller et projekt som dit.
Men mange tak for gode forklaringer

Ribbontweeter skrev: Den sidste linje gør så at jeg vælger "Current source" da det ellers skal være f.eks Krell til mange mange 1000 kr eller et projekt som dit.
Men mange tak for gode forklaringer

Helt ærligt har jeg ikke efterprøvet om min konstruktion kan klare opgaven. Men prøv at se dette link vedrørende Nelson Pass amplifier.

Kaj. skrev:

Ribbontweeter skrev: Den sidste linje gør så at jeg vælger "Current source" da det ellers skal være f.eks Krell til mange mange 1000 kr eller et projekt som dit.
Men mange tak for gode forklaringer

Helt ærligt har jeg ikke efterprøvet om min konstruktion kan klare opgaven. Men prøv at se dette link vedrørende Nelson Pass amplifier.

Sådan lige umiddelbart ser din amp ud til at kunne belastes med næsten hvad som helt !

Jeg købt engang et DIY byggesæt af en Aleph 3 forstærker, men solgte det videre inden jeg kom i gang med det, men det er jo en hel del det samme som i dit link og også samme mand bag.

Men når jeg nu kigger lidt så spørger jeg mig selv; Er det også samme mand der står bag Pass Lab i dag ? De ligner jo til forveksling Ikke mindst navnet

Men det var da en underlig måde at vende/sætte kølepladerne på, på en KL.A forstærker :unsure: