Mit "nye" sæt Fisher KS-1, produceret 1963-1966

Hej Alle
Her lidt beretning og billeder af de absolut ældste højttalere, jeg har haft fingrene i - et sæt Fisher KS-1. Herunder billeder og yderligere beretning. De er oprindeligt tiltænkt som væghængte højttalere for bas-support. Da vi dog ikke har nogen ledige vægflader herhjemme, tænkte jeg at lave dem til gulvstående, let hældende bagover. Jeg har modificeret dem lidt - mere tidssvarende terminaler samt montering af vinkelbeslag bagpå, således at de kan stå skråt bagover. Endeligt er der sat Sorbothane-fødder forrest som kiler, for at holde højttalerne i spænd i den ønskede vinkling. Købsargumentet var formfaktoren - jeg ville have noget bredt og lille dybde aka de gamle Quad elektrostater. Prisen var også fornuftig.

 
Her set forfra

 
Bagfra - her set de gamle tilslutningsskruer yderst tv, de nye til højre. 

 
Og endelig i sit rette element

Det ser ud til at være en trykkammer-konstruktion (altså lukket).

...og lad mig sige, at det er en højttaler der overrasker på mange parametre, men lige lidt historie: Fisher-firmaet blev etableret efter 2. verdenskrig af Avery Fisher, og de lavede både elektronik og højttalerne. Den gode Avery var meget interesseret i Jazz og Klassisk, og gjorde en dyd ud af selv at voice højttaler-modeller, før de blev sendt i produktion - hvilket drev hans ingeniører til vanvid, da han havde en forkærlighed for en varm tone og tilbagetrukken diskant.

Nuvel, tilbage til højttalerne her. De overraskede allerede under udpakning - kabinettet er i lys træsort, der blot er blevet bejset på 3 siden - dvs. bunden har ikke fået en omgang, men fremstod ubehandlet. Dertil sidder logoerne forskelligt på de to højttalere, og ikke samme sted som på andre fotos af samme model. Underligt. Og 10" bassen sidder øverst, øvrige nedenunder. Det svarer heller ikke til billeder på nettet af samme model. Frontstoffet er noget vævet plastic, som ikke er aftageligt, så noget er gjort med vilje

Jeg var nødt til at skrue bagpladen løs for at skifte højttaler-bøsninger, og blev mødt af et kabinet der indefra ser ud til at være lavet af en stolt 10-årig i sløjd (sorry, ingen billeder), den tyndeste interne wiring ever seen (ringeklokke-ledning ville være et tigerspring frem i kvalitet) og en 3-vejs konstruktion (10" bas, 5" mellemtone, 3" diskant) og et filter der blot bestod af en spole til bas, en kondensator + modstand til mellemtone og ditto til diskant.

Det viser sig efter nærmere detektivarbejde at alle Fishers højttalermodeller der starter med K blev solgt som kit - så det er en hjemmefusker jeg har fat i - Det forklarer en hel del. Fisher KS-1 var således den 1. Kit Speaker fra Fisher-fabrikken. Nå, bort set fra den ringe finish, enheder/frontstof monteret omvendt, så var der lige plus/minus som ikke var monteret korrekt, så de skulle vendes på den ene højttaler. Den person der byggede dem, tog ikke farvekodningen på ledningerne specielt alvorligt, så det er random, hvad der blev tilkoblet plus/minus.

Kabinettet er fyldt pænt op af mineraluld af den kradsende slags...

Okay, hvordan lyder de så, har jeg købt katten i sækken eller bliver jeg overbevist Fisher-man? Følg med herunder...

Lyden - den endte med at blive overraskende god - endda meget overraskende. Det skal lige siges at jeg kører signalet gennem subwoofer først og så blot 100Hz og op videre til Aiyima A20 forstærker, og derfra ud til Fisherne - så de bliver aflastet fra alt, hvad der hedder bas, hvilket de nok er meget glade for. Med en god del Wiim EQ er de blevet hovedhøjttalerne - som udgangspunkt var de lidt nasale og percussion skulle man lede længe efter, men de endte med at blive fint integreret til rum, trods tæt på bagvæg og med en utrolig livagtighed både på stemmer og instrumenter. 

Den største forskel ift. forgængerne, som er et sæt Triangle Color med meget fin dynamik og opløsning samt 5" bas/mellemtone, er at spredningen er mindre på Fisherne, til gengæld "bølger" musikken ud i rummet fuldstændigt frit, hvor Trianglerne mere "pressede" lyden ud. Det skal siges at begge er opgivet til samme følsomhed (90 dB), jeg ved dog ikke hvilke kriterier de er målt efter. Subjektivt føler jeg at Fisherne er mere følsomme. Men letflydenheden er bjergtagende. Og, ja - jeg er blevet "Fisher-man".

Spørgsmålet er om en del af succes'en kan tilskrives
a) Der er tale om en 3-vejs konstruktion, dvs. enhederne bliver ikke presset i yderfrekvenserne samt
b) En 10" har generelt en anden karakteristik end en 5" - og skal derudover ikke bevæge sig så meget for at flytte den samme mængde luft

Hvad tænker I?

Korrektion - det er sgi en tidlig basreflekskonstruktion (man skal aldrig smide tomme toiletruller væk  ). Herunder billede af indmaden

 

Tillykke med dem

Min kære far havde et sæt gamle Stema højttlare i teaktræ, fast frontstof og en alukant rundt forest på kabinettet. (De er åbenbart så gamle at jeg ikke har kunnet finde et billede af dem)
De var store når man tænker på hvilken årgang det var.
Husker at de spillede ganske fint i forhold til så meget andet fra den tid.
De var med en 10" 2 små mellemtone og en diskant og jeg husker de spillede ret højt i vores stue, med en 2 x 60 watt Hitachi forstærker

Du skriver at en 10" har en anden karakteristik end en 5" og det er lidt sjovt, for jeg har mange gange undret mig over det med membranstørrelsen.
Jeg har haft højttalere med 4 x 12" pr side, men de lød (sjovt nok) som 12"
Har haft (og har) højttaler med 18" og den har bare en anden "sound" en 1, 2 eller 4 12" selvom 4 x 12" har større membranareal.
4 x 12" skal bevæge sig mindre end 1 x 18" for samme mængde luft, så det må være enhedens (membranens) egenlyd der spiller ind. (4 x 12" = ca 2800 cm2) (1 x 18" = ca 1600 cm2)
En større membran kobler bedre til den omkring liggende luft, men igen, så har 4 x 12" større areal.

Endelig synes jeg at mange af de ældre højttalere spiller musik, uden overdrevent fokus på detaljer, bas eller andet, hvor mange nyere højttalere kan lyde spidst, tunge i bassen eller meget fremme i mellemtonen.
Mange gange synes jeg at der er mere balance i lyden på de lidt ældre højttalere. De har nok ikke samme luftighed, samme mængde detaljer og spiller nok heller ikke så dybt, men de hænger godt sammen.
Og så er der så lige det lukkede kammer som jeg mener er en del nemmere at integrere i et almindeligt rum, men det kommer selvfølgelig an på hvordan basrefleks højttaleren er afstemt

For nogle år siden fik jeg et sæt Sharp Optonica foræret og de så ikke ud af noget, men de spillede faktisk meget bedre end jeg havde regnet med.
Da jeg så dem da de kom med dem, tænkte jeg; Det er skrig og skål og noget man slet ikke gider høre på, men jeg blev klogere