Vintage B&W 801

nv skrev: Mit spørgsmål var, "er der overhovedet udviklet ny rock".

.

Jeg svarende skam ikke kun dig men også Zig som skrev

"Jeg synes virkelig, at moderne musikere er i dyb krise, for det hele er blevet sagt, og dermed er det umuligt at være kreativ - man kan kun lave pastich'er. Det er endnu værre, når et gammelt band bliver til en karikatur af sig selv."

Jeg er slet ikke enig - hverken vedr rock eller musik generelt. Jeg synes det er blevet svært at overskue, da alle og enhver selv kan udgive og kommer hele verden rundt på ingen tid, men jeg synes også der er virkelig meget spændende ny musik hele tide..

For rockens vedkommende, går det for mig ikke ud på at være nyskabende ift lyde og kompositionener, men om at have noget på hjerte. Rocken kan være til fest, den kan være poetisk, den kan være politisk. Så længe den kan bevæge sindet, så har den sin plads.

@Kjeldsen

Jeg tror gerne, at fejlen ligger hos mig. Det er mange år siden, at jeg opdagede, at jeg ikke kunne holde ud at se film mere. Deres historier var for enfoldige, deres tricks var for beskidte og hele oplevelsen kom mig ikke ved. Hvis jeg skulle se en film skulle det være med Steve McQueen eller Robert Redford - så ville jeg kunne stole på, at den fulgte et bestemt mønster.

Der er nogle nye bands, der er blevet udråbt til den nye Led Zeppelin (f.eks. Rival Sons) - og jeg købte pligtskyldigt flere af deres plader. Jeg tror gerne, at man kan sige alt muligt godt om dem - men de engagerede mig ikke.

Det er helt ok, at du finder glæde ved en række nye bands, men det er også ok, at jeg ikke gør. Der er musik nok at tage af for os begge to.

Jeg er enig med dig i, at udvalget i dag er ganske uoverskueligt, hvorfor det er bydende nødvendigt at skære ned til de få ting, man virkelig kan lide i stedet for at blive omgivet af et overflødigt lydtapet.

But milages vary.

Zig

Zig skrev: @Kjeldsen

man kan sige alt muligt godt om dem - men de engagerede mig ikke.


Zig

Det er nemlig hele humlen ved musik. Ikke genre, årstal eller noget som helst andet. Vi skal engageres, og så er det ligemeget om det er Kandis, Sepultura eller Per Nørgård. Og så ville det være så kedeligt, hvis vi alle kunne lide det samme.

Vores lille debat i går plus mine to indkøb har været anledning til endnu nogle tanker omkring musik - og en beslutning....

De to plader, jeg købte i går er ganske fine - Savoy Brown i særdeleshed - men jeg oplever dem også som ganske overflødige.... Og dette er nøjagtigt, hvad der sker hver gang, jeg køber en plade. Så jeg har truffet en beslutning om at lade være med at købe noget. Ganske enkelt indkøbsstop. Dette vil også betyde, at jeg ikke mere behøver at orientere mig om, hvad der udkommer (en stor lettelse), og jeg har slettet al adgang til Streaming Services - der altid har givet mig kvalme.

Drastic Steps - ku' man sige....men jeg føler, det er blevet nødvendigt - min gamle hjerne kan ikke mere tåle merkantile forstyrrelser - og fordi jeg ikke mere oplever kvalitet i mine indkøb, så kan det hele også være ligemeget.

Det næste skridt (det bliver dog ikke i dag) er, når jeg indfører et princip, der vil hedde "kun én plade om dagen". Jeg har på fornemmelsen, at også dette vil blive nødvendigt for at kunne vende tilbage til KVALITET.

Sådan!

Zig

Velkommen i klubben, Zig
Det er meget få nye plader jeg køber og nærmest kun ved tilfælde.
Jeg går derimod gerne på loppemarked, der kan man stadig være heldig finde plader fra dengang vinyl var vinyl,
og ikke bare noget der skulle tilnærme sig den digitale lyd.
Der ligger så uendeligt meget vellyd derude, god gammel vellyd til ingen penge,
og har man ikke hørt det før, er det jo som at købe "ny" musik

Og jeg fortsætter (grinesmiley)
Zig, jeg deler din holdning med ikke, at blive hængende i fortiden.
Men for mig er det mere en åndeligt end materialistisk holdning.
Jeg kan sagtens blive ved mit gamle udstyr, høre min gamle musik,
så længe det giver (ny) mening.

god week-end