Der er en enkel og naturlig forklaring på "The BBC Dip", som kommer af at lytte til højttaleren. Resultatet af at lave dens konstruktion på gehør. Det er jo øret, som i den sidste ende skal vurdere klangen. Øret er uheldigvis ikke lineær. Hvad værre er, at ørets evne til at høre lyde af forskellig frekvens afhænger af lydstyrken. Ved lave volumen mister vi evnen til at høre bastoner delvis eller helt i takt med lavere styrke. Tilsvarende for diskanttonerne. Ved lave niveauer er der kun mellemtoneområdet, hvor stemmer befinder sig.
Forklaringen på at vi er sådan indrettet kommer af menneskets evolution, hvor vi fra naturen genetisk fravælges, hvis vi ikke formår at høre vores børns stemmer og ad den vej er i stand til at drage omsorg for dem. Når de græder eller er blevet væk. Evnen til at høre deres stemmer midt i selv støjfyldte omgivelser. Ud over dette vil vi blive stærkt påvirket af vindens tabulerende påvirkning af atmosfærens luftmasse, hvis basbulder ville overdøve før omtalte stemmer og hvad vi ellers forsøger at lytte os frem til. Det er dette mildest talt ulineære redskab i bruger, når vi lytter til vores musikanlæg. Og skal det lyde nogenlunde rigtigt, skal vi spille med et lydtryk på mellem 90 og 100dB, hvor øret er mest lineær.
Fletcher og Munson fandt for lang tid siden ud af, at det forholder sig sådan. De er ophavsmændene til kurven nedenfor. Den beskriver øret følsomhed relateret til lydniveauet. Hvorvidt BBC har kigget på den eller ej, er den forklaringen på, at man ved at lytte sig frem er nået til "The BBC Dip".
Kurven er endvidere grundlaget for "den fysiologiske volumenkontrol", som blev anvendt i flere radioer i radioens tidlige barndom. Senere kaldt "loudness kontrol". Ikke at forveksle med den senere "loudness war", som er noget helt andet. Loudness kontrol blev indbygget i volumenpotentiometret, hvor lydsignalet ændrede frekvensgang efter volumenkontrollens indstilling og dermed gjorde den frekvensafhængig af lydstyrken. Således at øret opfatter klangen ens uanset lydstyrken. Kompensationen for ørets ulinearitet. Funktionen er desværre efterhånden gledet ud af produktionen. Tilbage er der "The BBC Dip".