Den lille mand med tændstikken

Jeg sad i går og lyttede til et nyindkøb fra eClassical (der køber man klassisk musik afregnet efter den tid musikstykket varer - og det er derudover også ganske fornuftige priser)

Nå, dobbelt cello af Antonin Kraft. Det kendte jeg ikke, men man kan prøvelytte i 20 sekunder pr. musikstykke - og det lød fint. Købte, i Hirez.

Så viser det sig, at musikken dels passer mig vældig godt sådan sent på en ferieeftermiddag, OG at optagelsen lyder virkelig flot: dynamisk, klart ad h.... til, kropsligt og frit, rigtig frit (det hedder så i dagens sprog rigtig rigtig frit).

Den der frihed og dynamik uden de store udladninger, men bare sådan meget besnærende mikrodynamik, hvor musik jo egentlig ikke er dynamisk i gammeldags forstand hvor man kan falde ned af stolen, men frit mikrodynamisk - der er jo kun 2 celloer, og ikke 100 mand der spiller samtidigt. For mig lyder det skønt naturligt, og viser at godt optaget musik er levende - men det skal også gengives levende i området 400 Hz og nedefter.

Så kom jeg til at tænke på Hother Bak, som en gang sagde, at man ofte fornemmer, at der sidder en lille mand inde ovenpå polstykket i højttaleren, og han har en tændstik pålimet støvdækslet - og han holder i den anden ende og gør alt hvad han kan for at hindre membranen i at bevæge sig. Jeg forstod ikke effekten af det dengang, men jeg er blevet meget hørefølsom overfor det nu - og hører det ret tydeligt og hurtigt. Et nyligt besøg inklusiv lyddemo hos en halvkendt, højttalerproducent bekræftede igen-igen lydfænomenet. Selvfølgelig skal alt grejet foran højtalerne være i stand til den form for frihed, men jeg tror det væsentligst ligger i højttaleren, og jeg tør fremsætte den påstand:

Hvis bølgen på membranen er med en meget stiv gummiblanding (og der tilsættes PVC for at opnå dæmpning) har den en evne til at dæmpe opbrydninger i membranet, og det er jo godt, men manden med tændstikken følger med. Man kan ligesom nemt fornemme når man trykker på bølgen: den er stiv, og vil give modstand mod fingerspidsen. Og hvis svingspoleformen er af aluminium, opstår der hysterese når spolen vandrer i svingspolegabet - ikke stor hysterese, men det er der, og manden med tændstikken holder så ekstra godt fast i sin pind.

I alle de tilfælde hvor de to ovennævnte komponenter er anvendt (en veldæmpet bølge og svingspoleform der kan påvirke/skabe hysterese) er lyden af manden med tændstikken tilstede - uden ene eneste undtagelse. Lyden er død, komprimeret og hæmmet. Og jeg mener ikke det kan måles med tydelighed - endnu.

Det kan jeg godt genkende
Og det er typisk sådanne setup der først "vågner" når der spilles lidt højt.
At samme årsag er jeg mere til stort membranareal så der skal mindre bevægelse til.
Jeg har en "mangel" i min setup som det er nu og det er den der svævende, frie, lette dybbas (derfor et forsøg med anden bas under 60 hz)

Men ja når man har hørt den der umiddelbare lethed så hører man når den ikke er der.

Af færdige systemer der kan den ting, husker jeg Holfi NB1 forstærker systemet på Dali Grand (dog med en anelse for meget attack i øvre bas).
Også Gradient Revolution med en Crown forstærker på havde lidt af det.

Lige på den punkt skulle Dali Kore være en ener