Stor Ståhej Om Ingenting

Det er vist på tide, at jeg vågner op fra min dvæle....

Den konkrete anledning er Gasolins udmærkede indlæg om den gamle, "kinesiske rodebunke" NAD 3020, for der fulgte jeg et link til 78 sider om dette hæderkronede møgdyr. Datoen var 2004 og sikke da et sprudlende overskud at skue. Som Gasolin bemærker, er den ene konto efter den anden blevet lukket sidenhen - nogen gange efter eget ønske. Men hvor ku' de gamle debattere (og få lov til det) den gang. Jeg blev helt nostalgisk og fik næsten tårer i øjnene

Og hvor er de allesammen blevet af i denne landflygtige eksil?

Og ja, jeg ku' egentlig tænke mig, at de mødte op igen - allesammen - og dystede på livet løs.

Tænk at man kan blive sentimental over World Wide Webs barndom, hvor en mand kunne skyde fra hoften uden at en spagfærdig moderator fik ondt. Og hvor der måske også var lidt kød i sovsen

Og så var der selve emnet, hvor KvK samlede "evidens" for den ringe kvalitet af meget moderne udstyr - og måske også hvor tilfældigt og uransageligt a lucky punch skal være.

Det mindede mig om det gamle eksperiment Stereophile lavede, hvor Bob Carver i løbet af en weekend moddede en ganske almindelig og billig forstærker (var det en NAD?) så ingen af de samlede anmeldere kunne skelne mellem den og en High End forstærker (der senere viste sig at være en Conrad-Johnson).

Zig

Zig skrev:
Og hvor er de allesammen blevet af i denne landflygtige eksil?

Og ja, jeg ku' egentlig tænke mig, at de mødte op igen - allesammen - og dystede på livet løs.

Zig

Der er vist ingen der ved hvor halvdelen er, måske er de blevet skræmt af det store www ?

Ja det kunne være rart med "frie" debatter om hifi, dyster som du skriver osv, uden at de stak af fordi man stiller spørgsmålstegn ved noget af skriverierne - eller måske bliver så mopsede at de ikke vil være med i hulen mere

Men om ikke andet så velkommen her Zig

Takker!

Jeg tror desværre, at der er sket et skred i sagerne, siden PC og WWW var nye. I starten var der en pionerånd, og det er mit klare indtryk, at folk var også ikke nær så nærtagende, som de er nu.

Det kan da være, at alting er blevet sagt og "innocence is to know you can; experience is to know you can't", hvorfor det måske er blevet meget sværere at finde på noget at sige (der er værd at læse).

Men hvorom alting er, fandt jeg en begejstring i de indlæg fra 2004, som jeg slet ikke kan finde i dag.

Og den begejstring savner jeg.

Zig

Zig skrev: Takker!

Jeg tror desværre, at der er sket et skred i sagerne, siden PC og WWW var nye. I starten var der en pionerånd, og det er mit klare indtryk, at folk var også ikke nær så nærtagende, som de er nu.

Det kan da være, at alting er blevet sagt og "innocence is to know you can; experience is to know you can't", hvorfor det måske er blevet meget sværere at finde på noget at sige (der er værd at læse).

Men hvorom alting er, fandt jeg en begejstring i de indlæg fra 2004, som jeg slet ikke kan finde i dag.

Og den begejstring savner jeg.

Zig

Ja førhen var der stor begejstring over selv mindre ting, i dag handler det mest om at få ret ("være den bedste og klogeste") og det er der ikke ret mange der gider og det ses ganske tydeligt på samtlige fora og facebook grupper.

Så vågnede du omsider af dvalen.
Et stort velkommen.

Og tak til nv.

Dvæle og dvæle.

Jeg nåede også at blive banned fra en engelsk side og jeg skabte lidt rør i Poulsaudiobutiks andedam.

Men bortset fra det har jeg sovet godt.

Zig

Much ado about nothing....

Det virker til at være en udmærket overskrift for vores hobby.

Hvordan kan en ganske almindelig pige blive til den eneste ene? Ja, det kræver lidt fiks-fakseri i hjernen - nye biokemiske stoffer skal fremstilles, der dermed forstyrrer den ellers normale balance. Og så bliver man forelsket - i en ganske almindelig pige. Det siger sig selv (dog kun når man bliver gammel) at sådan en illusion måtte før eller senere briste, og dette vidunder bliver til endnu en gang en ganske almindelig pige.

Disillusionment is the name of the game.

Og sådan må det også være med hifi. I starten tror vi, at vi kan nå det sublime ved hjælp af en rodebunke af nogle elektroniske komponenter. Og det kan altid gøres bedre ved hjælp af den næste rodebunke - og så fremdeles. Indtil en skøn dag, hvor tanken slår ned i en - Er dette her ikke bare mere af det samme?!

En åbenbaring, ku' man sige.

Og dermed ikke sagt, at musik ikke er vigtig. Men det er en privat og personlig ting. Hvad der fremskaffer de salige resonanser for dig, kan frembringe sure grimasser for en anden.

Efter min mening kan vi ikke bruge andre folkes meninger om, hvad der er godt og hvad der er skidt i hifi. Og det er en skam, for selvfølgelig vil vi gerne være sammen med andre og dele vores entusiasme og indsigt. Det er ikke rart at være alene om det. Det er heller ikke rart at have sære synspunkter, som ingen deler med dig og der kun vækker furore, når du deler dem med andre.

Og med mine sære synspunkter er jeg nok nødt til at konkludere at hifi fora er nødvendigvis konfliktfyldte og dødsdømte (ligesom enhver forelskelse).

Sådan er der så meget.

Zig

Men med de mange "sære" synspunkter (kender det fra mig selv),
får du jo også ,som konsekvens, opøvet tolerancen.

Er ganske enig. Med al den tid man, på sine ældre dage, får i overskud,
bliver det til meget fylde på de danske fora.
Hi-fi og musik er jo efterhånden noget der har eksisteret i generationer, og fungerer vel dybest set i dag, som dengang,
så ikke så meget nyt, mest genfortællinger.

Ja, nv, tolerance er en god ting....Men den kommer ikke af sig selv og den kommer heller ikke billigt.

Jeg tror, man selv skal have lidt for at kunne deltage i andres lidelser. Derefter mener jeg, at det er bydende nødvendigt at erkende, at der ikke er én sandhed eller én beskrivelse, der dækker. Hvis man så tilsætter denne opskrift en god portion tvivl om ens egne evner og indsigt, så tror jeg, at man kan være godt kørende med hensyn til ikke at fare i flint overfor andres indlysende fejl.

Jeg er meget mere usikker på, om tingene har ændret sig eller ej i musikkens verden....

Med tidens fylde har jeg ændret mig - jeg lytter f.eks. til meget lidt rock i dag, og jeg har i det hele taget meget svært ved at åbne mig for ny musik. Jeg har endda konkluderet for egen regning, at mine fremtidige musikanskaffelser vil allesammen være overflødige, selv om jeg måske også kan nyde dem.

Plant, Crosby, Van Morrison, Stills and Winwood barsler allesammen med nye plader og de har allesammen betydet meget for mig - men jeg tvivler meget på, om jeg køber nogen af dem, for jeg frygter, at det vil være the same old, the same old dog uden ungdommens søde kvalitet.

Der er også for mig sket en personlig ændring, hvad angår udstyr. Jeg gider ikke skifte ud nogensinde mere i mit liv. Basta. (Og Pasta). Jeg har fundet noget, der passer mig (og sikkert ingen andre) og jeg agter at holde fast, for jeg er ganske desillusioneret angående elektronikkens fortræffeligheder (men til gengæld har ingen illusioner om en marketingafdelings ondskab).

Om der er reelle ændringer i musikkens verden, aner jeg ikke (jeg tvivler....). Men vi biologiske organismer ældes da. Og dét betyder noget.

Zig

Når vi nu snakker om den begejstring der mangler, så husker jeg din begejstring for en Ipod på Nerds.dk

Jeg kan også nemt huske at det ikke faldt i god jord og hvorfor egentlig ikke det ?
Hvorfor kan folk ikke få lov at være glade og tilfredse med det de har ?
Hvorfor skal der være nogle personer der har et behov for at fortælle at alt er lavet forkert ?

At hifi ting er for dyre kan vi nok efterhånden alle sammen blive enige om, men hvis en person er rigtig glad for et sæt højttalere og en forstærker, hvorfor kan folk så ikke bare fortælle at det kan gøres bedre, i stedet for at tage begejstringen fuldstændig fra folk ved at fortælle at det de har eller har tænkt sig at købe, er helt forkert lavet ?

Det er faktisk den ting jeg har allersværest ved at forstå :woohoo:

@Ribbontweeter

"men hvis en person er rigtig glad for et sæt højttalere og en forstærker, hvorfor kan folk så ikke bare fortælle at det kan gøres bedre?"

Her ligger i hvert fald én hund begravet, for jeg har lyst til at spørge, hvorfor skal man overhovedet komme i gang med at fortælle, at det kan gøres bedre, når manden er rigtig glad for det i forvejen?

Helt enkelt: Hvordan kan det gøres bedre, når det er godt nok i forvejen?

Jeg synes denne trang til at gøre tingene bedre ligger bag meget elendighed - og at det ovenikøbet er et moderne fænomen, der formodentlig bunder i industrialiserings evindelige søgen efter højere produktivitet. Og ja, denne søgen giver velstand - men mennesker trives ikke i produktionslivet og er for udkørte til at nyde al den velstand. Og så har var inkorporeret denne Taylorisme til vores egen psyke og liv. Bvadr.

Godt nok er godt nok.

Og jeg er enig at det er en forbrydelse at tage begejstring fra folk - uanset hvordan man gør det. Men når man ikke har det godt selv, er der en tendens til at man arbejder på, at andre skal have det værre. Hvis man ikke kan holde sig til sin slankekur, kan man altid fede andre op med søde sager og bebrejdende blikke, når man takker nej, for på den måde er man jo blevet relativ tyndere.

Og min lille iPod lever i bedste velgående. Den er dog blevet suppleret op med en Audio Quest Dragonfly - og det er dejligt. Men nej, det falder stadigvæk ikke i god jord, og det er da tåbeligt, fordi jeg vitterlig er i den syvende himmel, når jeg lytter til min egen musik i min egen stue uden gæster.

Og det må være det, det drejer sig om for os allesammen.

Zig

Zig skrev: @Ribbontweeter

"men hvis en person er rigtig glad for et sæt højttalere og en forstærker, hvorfor kan folk så ikke bare fortælle at det kan gøres bedre?"

Her ligger i hvert fald én hund begravet, for jeg har lyst til at spørge, hvorfor skal man overhovedet komme i gang med at fortælle, at det kan gøres bedre, når manden er rigtig glad for det i forvejen?

Helt enkelt: Hvordan kan det gøres bedre, når det er godt nok i forvejen?


Zig

Det er jo simpelthen fordi dem der mener det kan gøres bedre, måske meget bedre, mener at man slet ikke er i mål i forhold til den ægte vare.
Men hvad er den ægte vare ? Lyder alle koncerter ens i alle koncertsale ?
Den ægte vare kan vel ligeså godt være en trio på Roskilde banegård ?

Men ja, er man tilfreds er man vel selv nået i mål, men det holder folk helt for sig selv, da ingen "tør" fortælle at det er godt nok til dem af frygt for at få ad vide at det slet ikke er godt nok.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor jeg ville være (psykisk/psykologisk) hvis jeg, som en anden, købte en kasse med helt ens CD plader og mente at alle sammen lød forskelligt. :silly:
Så må tilværelsen altså være uudholdelig og man ville rende rundt i haven og rive sig selv i håret over ikke at kunne finde ud af hvilken af de ens CD plader fra kassen man så skulle høre

Den ægte vare?!

Ja, det er en farlig virus at mene, at man har fået fat i the real thing. Det betyder blandt andet, at man er nødt til at missionere, man kan slet ikke lade være, fordi man har rørt ved noget guddommeligt - en autoritet ud over en selv og dermed er man forpligtet til at give det videre.

Men ud over det kan jeg ikke helt finde pointen i det næste du skriver. Steve Jobs havde altid det samme tøj på (han havde mange sæt af det samme i garderoben) - og så var han lykkelig fri for at gruble over, hvad han så skulle tage på i dag. Jeg er også tilbøjelig til at mene, at hvis man samler på mange plader fra den samme kunstner, så har du i virkeligheden en kasse med så godt som helt ens CD'er. Og ja, det kan da være svært at vælge, hvad man skal sætte på. Og nogen gange ender man i haven, for man orker ikke at tænde for anlægget, når det hele skal være så svært.

Derfor smider jeg regelmæssigt plader væk.

Vedlægger lige et billede fra i aftes. Det er ikke Roskilde Banegård men en vaskeægte irsk pub med dertilhørende inventar.



Og the Real Thing!



Eller var det nu omvendt?

Zig

Det var en kasse fuld af fuldstændig ens CD plader...... Samme kunstner, samme numre, ja helt identiske CD plader

Hyggelige billeder

Nå! Nu ved jeg, hvad du mente.....OK

Længe Leve Mangfoldighed.

Var det ikke det?

Og det kan jeg vel tilslutte mig - men jeg ville måske helst sige Længe Leve Kompleksitet.

Om ikke andet så kan man gøre tingene enklere bagefter.

Top of the evening to you'all

Zig