Stor Ståhej Om Ingenting

Har en bred musik smag alt fra kandis, claus og servants til john mogensen,four jacks,kim larsen gasolin,roling stones,ccr,deep purple,pink floyd,jimmi hendrix. metallica, iron maiden ac,dc, vangelis,jan hammer, jean michael jarre,kebu,dave brubeck,miles davis,jazz at the pawnshop,kraft werk,depeche mode, pet shop boys, bee gees,abba,modern talking og så videre

OG kan lidt at det hele lyder forskelligt afhængig af genren, ac/dc skal ikke lyde pænt, det samme med jimmi hendrix, derfor sidder jeg ikke hele tiden når jeg spiller noget nyt og justere lyden (bas/diskant). Der er en mening med at en plade lyder som den gør

Er bare lettere irriteret over den meget svage brummen 3020i'eren har, derfor har jeg heller ikke en aio cpu køler til min pc (pumpen larmer).

Ja at Nad3020-tråden strækte sig over 4år, har meget med Søren (Kubik) at gøre.
Den mand skiftede ikke bare sine apparater, som moden skiftede, men hold fast i hvad han mener er godt.

gasolin skrev: Er bare lettere irriteret over den meget svage brummen 3020i'eren har, derfor har jeg heller ikke en aio cpu køler til min pc (pumpen larmer).

Har jeg selv været ude for, det hjalp at løsne trafoen og putte nogle stumper cykelslange ind under den og spænde den igen

Klasse D forstærkere hører også ind over "stor ståhej". Konceptet virker meget besnærende - høj effektivitet, så godt som ingen forvrængning og billig. Hvad kan gå galt?

En af de første ting ville være, hvis politikerne besluttede, at der fremover kun skal være disse grønne forstærkere (ligesom lavenergi pærer). For så vil man virkelig have smidt baby'en ud med badevandet.

Fordi det, der går galt, er ganske enkelt, at sådan en teknologi ikke kan få fat i harmoniske overtoner. Det kan meget vel være, at denne omstændighed passer nogle folk på glimrende vis - men den passer i hvert fald ikke mig.

Jeg har lyttet til en Pascal enhed i længere tid, og i starten var det ganske spændende: Den er god til at holde tingene adskilt og den præsenterer musikken på en ny måde (således at man endnu en gang får en ny pladesamling). Det var faktisk spændende. Men så kom vi til en yndlingsplade - og den duede ikke. Tilbage til min retro-forstærker (med masser af forvrængning og gammeldags teknologi) og dét duede. Og denne tendens begyndte at ske oftere og oftere efter de første ugers tilfredsstillelse og spænding.

Og i dag kan jeg slet ikke lytte til den - jeg får sådan en øjeblikkelig kvalme.

Endnu en gang konkluderer jeg: There is no such thing as a free lunch.

Zig

De har allerede lavet det, (om der en europæisk beslutning ved jeg ikke man skal nok passe det er), nemlig at alle moderne forstærker skal have et kredsløb som kan slukke for forstærkeren efter 30 min. Så grønne forstærker har vi allerede

For en Nad D3020 som er en klass D forstærkler og C326BEE kan det være en fordel da de meget hurtige bliver meget varme (C326BEE nærmest i tomgang)

Zig skrev: Klasse D forstærkere hører også ind over "stor ståhej". Konceptet virker meget besnærende - høj effektivitet, så godt som ingen forvrængning og billig. Hvad kan gå galt?

En af de første ting ville være, hvis politikerne besluttede, at der fremover kun skal være disse grønne forstærkere (ligesom lavenergi pærer). For så vil man virkelig have smidt baby'en ud med badevandet.

Fordi det, der går galt, er ganske enkelt, at sådan en teknologi ikke kan få fat i harmoniske overtoner. Det kan meget vel være, at denne omstændighed passer nogle folk på glimrende vis - men den passer i hvert fald ikke mig.

Jeg har lyttet til en Pascal enhed i længere tid, og i starten var det ganske spændende: Den er god til at holde tingene adskilt og den præsenterer musikken på en ny måde (således at man endnu en gang får en ny pladesamling). Det var faktisk spændende. Men så kom vi til en yndlingsplade - og den duede ikke. Tilbage til min retro-forstærker (med masser af forvrængning og gammeldags teknologi) og dét duede. Og denne tendens begyndte at ske oftere og oftere efter de første ugers tilfredsstillelse og spænding.

Og i dag kan jeg slet ikke lytte til den - jeg får sådan en øjeblikkelig kvalme.

Endnu en gang konkluderer jeg: There is no such thing as a free lunch.

Zig

Ja jeg er jo nødt til at give dig ret, dvs jeg har lidt samme opfattelse
Der mangler et eller andet ved Kl.D (PWM) men om det er det som andre forstærkerprincipper gør forkert der mangler, skal jeg ikke kunne sige.
En enkelt person mener at en Monacor forstærker med Pascal moduler i, lyder aldeles fremragende med en rør-pre foran.
Andre siger så at man ikke kan rette en fejl på et apparat ved at indføre endnu et apparat :whistle:

Så er der nogle der sætter en modstand i serie med udgangen på forstærkeren (kl.D) og med det samme tænker man; Hmm, han ødelægger jo kl.d varemærke (udgangsimpedansen/dæmpningsfaktoren).
Men gør han egentlig lige det der skal til ? Giver den modstand virkelig lige den ting så Kl.D kan spille musik ?

Jeg har ikke selv prøvet det med modstanden og ej heller en rør-pre............ Måske man skulle prøve begge dele samtidig
det kunne jo ende op med en kæmpe musikfornøjelse/begejstring

Det er altså ikke nemt at være til i hifiverdenen

Jeg har fulgt med i den store MQA debat. Det er sådan set Meridians forsøg på verdensherredømme efter MP/3 patent er udløbet. Det er en lossy komprimering, der lover bedre lyd end på selve Masterbåndet. Streamingtjenster elsker det, for så kan de charge mere. Pladeselskaber elsker det, fordi det i virkeligheden repræsenterer et lukket kredsløb (DRM authentification) og de kan sælge deres katalog endnu en gang med løfte om endnu bedre lyd. Anmeldere som John Atkinson, Michael Lavorgna, Robert Harley og Jason Victor Serinus har allesammen hørt kæmpe forbedringer, når de spiller MQA. Mastering Engineer Bob Ludwig "is just blown away" (se video her: ).

Well....

Uafhængig blogger Archimago har testet disse udtalelser på 83 mennesker..... Og resultatet var plat eller krone. Der var ingen tydelig forskel mellem MQA og High Res.

archimago.blogspot.dk/2017/09/mqa-core-v...nd-test-part-ii.html

Med andre ord hører vi, hvad vores egen sær-interesser har besluttet sig for, at vi skal høre.

Endnu et problem mindre.....

Zig

Poesi!

Ja, det er dagens emne, og den passer fint til trådens emne "Stor Ståhej Om Ingenting".....for det er jo hvad poesi er......

Poesi er, når vi bliver mødt med et øjebliks overraskelse, der får sindet til at søge, hvad meningen dog kan være. Det kan være så enkelt som en enkelt tone fra havens vindspil, et efterårsblad der lander på dit hår, et billede af en kat med smukke øjne. Ja mulighederne er uendelige....

Livet bliver alt for kedeligt, hvis vi ikke regelmæssigt møder disse øjeblikke....

Og pointen med denne indledning er at knytte disse iagttagelser til Hifi.

Vores hifi skal frembringe en perlerække af disse glødende momenter..... Men det er vores sind, der laver arbejdet - katte, efterårsblade og vinden er ligeglade med os og ejer ingen poesi i sig selv.

Vores anlæg skal simpelthen være en pålidelig kilde til disse glædelige overraskelser - og det er ikke kun lydens kvalitet, der giver poesien. Det er hele anlæggets fysiske udstråling, den indsats man har puttet i det, de tweaks det er omgærdet med, de ritualer man dyrker, de anmeldelser man har læst osv.....

Fup og Fidus er bagsiden af denne medalje. Det er alt for let at udnytte vores poetiske troskyldighed til at sælge os nonsens. Men omvendt at rydde hifi for nonsens er at gå glip af essensen. The magic moments.

Når man kikker på billeder af forstærkere fra 70'erne og vores nutids modeller, så synes jeg, at man tydeligt kan se et næsten total fravær af poesi i de nye modeller.... De ligner ikke magiske maskiner. De indeholder ingen mysterium. Og det giver et blodfattigt resultat. CD maskiner - Glem det; når den vakkelvorne skuffe bliver trukket ud og skubbet ind igen kan man kun høre og se mekanikken, en mekanik uden vindspil. Mens en pladspiller appellerer til den indre poet.

Vores drømme om aftenen er også et eksempel på vores indre digter, der løber løbsk. Hifi er vores tilsvarende adgang til kaskader af uorden, kaos og ny mening i dagtimerne.

Poetic Champions Enjoy.

Zig

Når pladespilleren drejer rundt,
nydes livet- det er sundt

Hifi er vel egentlig stor ståhej for "ingenting"

Man lader sig rive med (mere eller mindre), prøver at følge tiden men jeg vil tro at jeg ville være ganske tilfreds med det anlæg jeg havde for 20 år siden
Der er ikke sket alverden på den side andet end superlativer, forstærkere der skal kunne drive ½ ohm - og nårh ja, så lige kablerne.
Kablerne skal være gode, kablerne skal måles og man skal fortælle at man kan høre det man måler.

Nej jeg har heldigvis ladet mig selv lære at høre og nyde musik uden at skulle måle hele anlægget igennem først

Zig!

Ja Zig, der blev lidt at tænke over

Mht målinger der synes jeg godt nok at målinger af hele setuppet samlet, er noget mere interessant.
Om impedansen øges ½ ohm ved 20khz svarer til at flytte højttaleren 1/4 mm og fuldstændig uinteressant
Men sjovt nok ser man aldrig en måling af hele setuppet samlet, fra dem der kan høre at der sidder en FET transistor i det ene hjørne af f.eks en DAC.
Jeg var med i en gruppe på facebook hvor en person og alle hans kammerater kunne høre forskel på en hel kasse fuldstændig ens CD plader, det findes der heller ikke målinger af.
JanHP har lavet nogle ganske fine målinger som er til at ta at føle på, men det eneste der sker er at der bliver fortalt at det ikke kan bruges til noget uden selv at komme op med noget brugbart.
Jeg er godt nok glad for at jeg ikke er lige så dygtig og klog, at jeg kan høre og måle alt - og endda forstå det, men så forsvinde - pist væk - når det kommer til virkeligheden.
Og så er jeg ovenud glad og tilfreds med at de folk som kun kan sætte sig selv på allerøverste hylde og kigge ned på andre, rent faktisk bliver overset de fleste steder
Så kan hygge hifi snakken først begynde

Så så - mine målinger er hele setuppet samlet med rum uden gate og det hele

Kjeldsen skrev: Så så - mine målinger er hele setuppet samlet med rum uden gate og det hele

Ja ja du er en af de få

Musik skal høres og mærkes, ikke måles og vejes.