Pascal til billig penge

Kaj. skrev:

Nielsen skrev: @Kaj

Normalt vil det foregå i en op-amp, og faktisk en opamp for hver loop, hvis der er flere.

Mit spørgsmål vedrørende lav indgangsimpedans refererede til diagrammet ovenfor. Så vender jeg spørgsmålet på en ny måde. Hvad er årsagen til lav indgangsimpedans, når man anvender en/flere opamp(s) til formålet? Her kan man vel selv bestemme indgangsimpedansen indenfor fornuftige rammer. Har du et diagrameksempel?

@Miki

Opamp foran. Det er en nul gain buffer foran, du mener. Ikke?

Ja det er rigtigt, inkl. lavpasfilter og eventuelt også DC-blokeringskondensator.

@Kaj

Det diagram du viser er en klassisk PWM forstærker.
Det er ikke den slags man bruger nu om dage.
Det nye sort er selv oscillerende forstærkere, hvor der ikke bruges en savtak generator.
Man får i stedet forstærkeren til, at gå i selvsving vha et modkoblingsnetværk, som skal dreje fasen 180 grader.
Til det bruges ofte en op-amp, som altså sidder i selve modkoblingsnetværket.
For at få den til at oscillere, drejes fasen yderligere 180 grader i efterfølgende led, og så har man det man kalder kontrolleret selvsving.
Jeg har desværre ikke kunnet finde noget detaljeret diagram over feedback netværket i en relevant forstærker.

Nielsen skrev: @Kaj
Det diagram du viser er en klassisk PWM forstærker. Det er ikke den slags man bruger nu om dage.

Citat fra tidligere indlæg: Indgangsimpedansen på et klasse D modul er et kompromis imellem en rimelig belastning for det forgående trin og på den anden side støj. Jo lavere Zin man kan acceptere, jo lavere støj får man.
Pascal har sikkert vurderet, at dem de leverer til, enten selv vil lave deres egen buffer, eller vil bruge den som den er. Det samme har f.eks. Hypex gjort på deres nCore moduler, hvor Zin er på 1,8 KOhm.
Mange forforstærkere eller afspillere har det ikke specielt godt i så lav en impedans, og det kan blive et problem, som skal adresseres.
En bomstærk preamp er den rigtige løsning, en buffer kunne være en anden.

En klassisk PWM forstærker. Med fast clockfrekvens. Hvilke grunde er der til at skifte til selvoscillerende typer og der kæmpe med at holde switchfrekvensen under varierende load? Besparelser?

Det var den sidste sætning i citatet, som udløste min reaktion, for det er da ikke noget problem at lave en "bomstærk preamp" . Støj er nævnt som forklaring på anvendelse af lav indgangsimpedans. Det kan jeg kun støtte ud fra egne erfaringer, men hvilke andre årsager er der til vigtigheden af at anvende lav Zin i klasse D sammenhæng?

På baggrund af diagrammer ser jeg en sammenblanding af input- og feedbacksignal til samme indgang. Er det sådan at sammenblandingen ikke forekommer i de nyeste teknologier? At input signalet og feedback holdes hver for sig? Eller er sammenblandingen en betingelse for kredsløbets funktion?

Billedet nedenfor. Buffer/preamplifier kredsenes Zout og frekvensmæssige parametre vil uundgåelig indgå i udgangstrinnets FB med mindre Preamp Zout= nul ohm eller i det mindste lav og lineær over mere end det hørbare område. Er det her som i andre forstærkertyper at FB styrer forstærkerens præstationer?



Det der fanger mit øje når jeg kigger på konstruktionen af en class D amp er at NFB kredsløbet indgår i signalvejen (Fig.2) i stedet for som på Fig.1 holdes hver for sig i en normal klasse A/AB forstærker. I Fig.2 indgår Zout i NFB og bliver på den måde (kabler og andet) afgørende for lydkvaliteten. Så uden en perfekt buffer til at kontrollere dette forhold, når men ikke i mål som jeg læser principdiagrammerne til class D.



@Kjeldsen
Jeg beklager meget, hvis mine indlæg har forstyrret trådens indhold.

Kaj. skrev:
@Kjeldsen
Jeg beklager meget, hvis mine indlæg har forstyrret trådens indhold.

Det gør ikke noget.

Nielsen skrev: @Kaj

Det diagram du viser er en klassisk PWM forstærker.
Det er ikke den slags man bruger nu om dage.
Det nye sort er selv oscillerende forstærkere, hvor der ikke bruges en savtak generator.
Man får i stedet forstærkeren til, at gå i selvsving vha et modkoblingsnetværk, som skal dreje fasen 180 grader.
Til det bruges ofte en op-amp, som altså sidder i selve modkoblingsnetværket.
For at få den til at oscillere, drejes fasen yderligere 180 grader i efterfølgende led, og så har man det man kalder kontrolleret selvsving.
Jeg har desværre ikke kunnet finde noget detaljeret diagram over feedback netværket i en relevant forstærker.

Man kan læse lidt her, dog kun ganske kort om fordele ulemper ved nuværende metoder og så et forslag til en kombineret metode

orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:131167...54055f1abee8/content

Nielsen skrev: @Kaj

Det diagram du viser er en klassisk PWM forstærker.
Det er ikke den slags man bruger nu om dage.
Det nye sort er selv oscillerende forstærkere, hvor der ikke bruges en savtak generator.
Man får i stedet forstærkeren til, at gå i selvsving vha et modkoblingsnetværk, som skal dreje fasen 180 grader.
Til det bruges ofte en op-amp, som altså sidder i selve modkoblingsnetværket.
For at få den til at oscillere, drejes fasen yderligere 180 grader i efterfølgende led, og så har man det man kalder kontrolleret selvsving.
Jeg har desværre ikke kunnet finde noget detaljeret diagram over feedback netværket i en relevant forstærker.

Måske I kan bruge dette diagram - jeg kender intet til det selv

www.elcircuit.com/2016/11/300w-class-d-p...plifier-circuit.html

Ellers tror jeg man kan finde det meste hos NXP, TI, IRF, Infinion mv

@Kaj

Fidusen ved den selvoscillerende type er, at du ikke har en bærebølge, som skal bortfiltreres.
Støjen spredes over et større område, og normalt kan du opnå en større båndbredde, og du kan anvende et mindre voldsomt filter, som kræver mindre feedback.
Downsides er at det er sværere, at få til at virke stabilt, og at det kræver en del kontrolkredsløb.

Vi kan lige se om dette link virker, det er en ICEpower

Jeg fandt lidt klasse D guf for de interesserede.

B&O kommer med en ny serie

ICEpower 100AS1 (1 x 100 w) and 100AS2 (2 x 100 w) - audiophile audio quality, aluminum base plate for excellent heat dissipation, universal mains, standby functionality, a comprehensive protection scheme and several more features.

AS Series: Full-featured amplifiers from 100 to 1200 Watt with universal mains and ErP/Energy Star compliant standby. A power amplifier range for super stars.

Men, det er noget lunkent ved 100AS1 og 100AS2 - hvem er vågen og har fulgt med på de internationale fora ::

Boye skrev: 2-kanals-versionen IMG stageline STA-1000D som kan fås for knap 4000,- bruger et Pascal S-PRO 2-modul. Det samme gør Gato Audio DIA-250 og Jeff Rowland Model 525.

Normanden her har følt sig fristet af samme tanker og prøvet en STA-1000D, men hans subjektive indtryk er ikke helt positive: rognlien.wordpress.com/2016/06/ (ca. 2/3 nede ad siden)

Han kommer ind på, at den lave indgangimpedans kan være et problem, og det ser ud til at både Rowland og Gato har gjort noget for at rette op det. Rowland bruger tilsyneladende Lundahl-transformere i indegangen. Gatos løsning kan jeg ikke gennemskue, men gætter på en anden form for buffer.

Jeg føler mig fristet til at se om man med udgangspunkt i STA-1000D kunne finde en vej til vellyd ved at skrælle eventuelle "overflødigheder" af. Hvis ambitionsniveauet er højt nok, er der jo intet loft for kvaliteten og omfanget af modifikationer, men så ryger ideen om den lave pris nok også. Spørgsmålet for mig vil nok være, om man kunne nå et langt stykke af vejen med et minimum af (især økonomisk) indsats.

Jeg synes den norske anmeldelse lugter lidt af at PA bare ikke må lyde godt.

Ham her har et andet syn på forstærkeren.

www.felbi.at/wp/monacor-img-stageline-sta-1000d-und-sta-2000d/

@Kaj

Jeg har lige gravet lidt dybere i forholdet omkring Zin på en klasse D amp.
Kristian var den, som lige kunne ryste det præcist ud af ærmet, fordi han lige har rodet med det.

Zin defineres af den modstand der er mellem input og virtual ground.
Til gengæld defineres gain af forholdet af denne modstand og feedbackmodstanden.
Så man skal lave Zin tilpas stor til at preampen kan trække det, men tilpas lav til at gain ikke bliver for lavt.

Det er som jeg sagde et kompromis mellem støj og Zin, dog ikke forstået på den måde, at lav Zin er en garanti for lav støj.
Man kan udmærket finde støjende klasse D trin, som også har lav Zin .

Anyways skal vi ikke lave en tråd, hvor emnet er klasse D?

Kjeldsen skrev: Jeg synes den norske anmeldelse lugter lidt af at PA bare ikke må lyde godt.
Ham her har et andet syn på forstærkeren.
www.felbi.at/wp/monacor-img-stageline-sta-1000d-und-sta-2000d/

Nielsen skrev: Anyways skal vi ikke lave en tråd, hvor emnet er klasse D?

Enig i begge dele, og jeg ser at tråden er oprettet nu.

Jeg tænker at denne tråd måske kunne bruges til at få delt lidt mere viden om de konkrete forstærkere. F.eks. om hvilke pinde der går hvorhen i indgangsstikket på Pascal-modulet. Det kan måske udledes af forbindelserne fra inputboardet i IMG Stageline-forstærkeren.
Så kan andre (mig) prøve at springe inputdelen over og føde Pascal-modulet direkte fra dac eller forforstærker og se hvordan det går.
Dette er så en slet skjult opfordring til Kjeldsen om at lave benarbejdet for os andre ... men du har jo dimsen stående, så ....

Når jeg har bygget mit projekt med audiopower færdig, kan jeg putte den ind i systemet, og så her jeg en IMG ledig. Jeg skal nok skille den ad og tage billeder.

Jeg behøver ikke skille noget ad.

Pinouts kan ses her

www.madisoundspeakerstore.com/pdf/Accuto...192-4-111_manual.pdf

Kjeldsen skrev: B&O kommer med en ny serie

ICEpower 100AS1 (1 x 100 w) and 100AS2 (2 x 100 w) - audiophile audio quality, aluminum base plate for excellent heat dissipation, universal mains, standby functionality, a comprehensive protection scheme and several more features.

AS Series: Full-featured amplifiers from 100 to 1200 Watt with universal mains and ErP/Energy Star compliant standby. A power amplifier range for super stars.

Men, det er noget lunkent ved 100AS1 og 100AS2 - hvem er vågen og har fulgt med på de internationale fora ::

Den var åbenbart for svær :silly:

Inden i AS1 og AS2 sidder der en TI TPA3251 chip. En glimrende chip, men ikke ligefrem ICEpower