Audiofil kvalitet

Nielsen skrev:

nv skrev: Ja, Dæfos (reference rec.) er der slag i. (bl.a en trommesolo slået med værktøj :silly: )

Havde/måske har en del plader fra Miller-Kreisel, Crystal-Clear og andre, med både Flaminco, Samba osv og de hører alle til kategorien af velproduceret, vellydende men totalt kedelige plader.

Den Miller & Kreisel plade jeg henviser til er slet ikke produceret, det er en direct to disc.
Men hvis man ikke kan lide flamenco, så er man jo lidt ude i hegnet.
Ellers vil jeg nævne Chesky som en i gennemsnit god leverandør af musik, som er optaget på musikkens præmisser.
Den bedste måde at komme igang med dem på er, at begynde med deres testplader, hvor der er masser af musikeksempler, som man så kan finde i deres katalog.
Deres gennem tiderne største stjerne er Sara K, og jeg vil gerne anbefale Hobo til dem, som ikke kender hende.
Brick House
Hendes efterfølgende udgivelser på Stockfish er, i modsætning til Chesky udgivelserne, gennemproducerede.

Selvom de er "Direct to disc" er de vel i en forstand stadigvæk produceret. (Nåh pyt, det et spørgsmål om sprogbrug )

Jeg kan meget godt lide "Flamenco", men de numre jeg holder mest af, er sjældent på audiophile plader. Kan i hvertfald kun lige komme i tanke om Harmonia-Mundi som en af de få autentiske plademærker, som kan betragtes som audiofil og som indspiller flamenco-musik der ikke bare er til testbrug.
Men det svenske mærke "Opus-3" må også nævnes i samme åndedrag, pladeselskab for audiofile indspilninger, for hvem musikken har betydning mere end til testbrug.

Det kan vi hurtigt blive enige om.
Jeg spiller jævnligt f.eks. mine Eric Bib skiver, som er udgivet på Opus 3, men jeg har bestemt også andre.
En jeg aldrig har kunnet finde på CD, men som jeg var vild med på vinyl var en skive, der hed Bergen Havn med Sarah Maria Andersson. Måske nogen har den eller kan fortælle mig, om den findes et sted som fil eller sølvskive.

Når vi nu er i gang, så må jeg da lige nævne Little Feet, very nice recordings.

De sene udgivelser (slut-70) med Little Feat, var vist noget med laser. :woohoo:
Men hvad med en ganske almindelig CBS skive, her tænker jeg på "Transformer" (1972) med Lou Reed (noget af det bedstlydende uanset plademærke).

Tilbage i 70-80érne havde jeg en del audiofile plader med Pet Metheny group. De var jævnt kedelige allesammen (jeg solgte dem alle).
Gruppen var langt bedre live (hørte dem et par gange).
Men i 1985 kom så en ganske almindelig EMI-udgivelse med gruppen, "the Falcon and the snowmand", med David Bowie som sanger på et nummer ("This is not America"), og her var lyden helt i top og detsamme var musikken (den plade har jeg ikke solgt )

nv skrev: Men i 1985 kom så en ganske almindelig EMI-udgivelse med gruppen, "the Falcon and the snowmand", med David Bowie som sanger på et nummer ("This is not America"), og her var lyden helt i top og detsamme var musikken (den plade har jeg ikke solgt )

Den plade har jeg også bemærket mig som værende ganske vel- både lydende og ydende. Den er også på vinyl hos mig.

Havde en lidt sjov oplevelese med at par skiver forleden.
Som allerede nævnt, så synes jeg, at produktionskvaliteten på Katie Melua´s plader er ganske usædvanlig flot.
Jeg kom så til at sammenligne hendes nyeste album, som hedder Katevan op imod et Mark Knopfler album, som hedder Kille To Get Crimson.

Der kan lige præcist høre hvorfor Melua´s albums er så vellydende som de er, og det er noget så simpelt, at det ikke er komprimeret så hårdt som mange andre. Prøv selv at lytte til dem