Jeg tror du har ret.
Dog mener jeg det må være mastering folkene, som laver tilpasningen til vinyl.
Man skal huske på, at det produceren sidder og laver, det er bånd, hvor der ikke er brug for RIAA forbetoning, og hvor der ingen mekaniske resonanser er, som der skal tages hensyn til.
Vinyl afspilning involverer en lang række resonanser i både skærehovede, lakskive, LP, pick-up og tonearm.
Mastering folkene aftaler så med producerne eller bandet, hvad det er de gerne vil, typisk er det jo blot som masterbåndet lyder.
Så er det efterfølgende masteringfolkenes opgave, at EQ´e og trylle osv. for at få det udtryk ud af vinylpladen, når den er skåret.
Derfor har de ofte en tonearm siddende på skæremaskinen, så de kan lytte med.
Prøvetrykket sender de så tilbage til produceren, som så nikker eller ryster med hovedet.
Hvis man så efterfølgende laver nye masterings hos f.eks. Mobile Fidelity direkte efter masterbåndet, så kan det jo nemt lyde en del anderledes.
I øvrigt holder masterbånd ikke særlig længe, før de begynder at tabe kvalitet, så også det har en indvirkning.