Jeg havde engang en Ortofon Kontrapunkt B pickup som jeg var vældig glad for, så hver gang tankerne går på en ny pickup, så er Ortofon helt naturligt en del af research'en.
Men der er noget jeg er gået glip af... Husker jeg en ca. 5 år tilbage (det er måske lidt mere?) steg priserne på Ortofon pickup'er pænt meget, f.eks. gik en Cadenza Black fra 12.500 til nu at være endt i 17.000, uden at der er ændret noget i konstruktionen. Der blev nævnt pris-diktering fra Ortofon, som så pegede på at f.eks. øgede boron-priser gjorde det nødvendigt. Men de andre pickup'er er jo også fulgt med.
Nu ser jeg så at der er en ST80SE stet-up til salg på brugtmarkedet. Prisen er sat til 7.000, hvilket fik mig til at fnyse, da jeg husker nyprisen som værende 8.000. Men næh, slår man den op hos nutidens forhandlere står den til 13.000! Det var da noget af et prishop, må man sige. Og netop det er jeg gået glip af, hvornår er det dog sket? Jeg husker at da jeg i 2015 anskaffede mig et sæt Hashimoto trafoer var ST80SE netop med i tankerne, men valget faldt på Hashimoto fordi det involverede selvbyg og muligheden for at skære kagen som den passede mig.
Er der nogen her der har fulgt denne prisudvikling på Ortofon's trafoer, er de bare hoppet så voldsomt ad én gang, måske flere gange? Eller, er det - gulp - mig der husker forkert, og modellen dengang måske ikke var en SE?