HiFi2you Banner11

Test på ny

Mere
2 år 11 måneder siden - 1 år 9 måneder siden #15709 af Thomas
Test på ny blev oprettet af Thomas
HOP TIL SIDE 2 OG INDLÆG NR #15742 DER STARTER TESTEN !

Jeg lavede en test som jeg pillede ned igen da jeg brugte en forkert driver til min nye analog til USB konverter.
Problemet var at den lagde højre og venstre kanal sammen så man hørte begge kanaler i begge højttalere - dvs både højre og venstre kanal blev blandet i hver side.

Nu er den rigtige driver installeret og det er eftertjekket coffee

Jeg skrev om testen at jeg var dybt rystet, men det er der så ikke noget at sige til da jeg sammenlignede original filerne med filer hvor højre/venstre var mixet sammen og jeg burde ha brugt mere tid på at lytte/tjekke efter. ohnono ohnono
Nu er jeg ikke så rystet længere. coffee

Jeg har delt testen lidt op for at gøre det nemmere, dvs at der er 2 mapper med 7 filer i hver.
Jeg har været flink :-D så de ændringer der er lavet i den ene mappe også er lavet i den anden, altså at numrene følger hinanden.(Samme ændring ved samme nummer)

Filerne er her:
www.dropbox.com/sh/rq6uhuxlevgngt2/AAC9F...y9g3ruA5GF_SiGa?dl=0

Jeg vil stadig vove den påstand at man bliver langt lettere påvirket af at vide hvad der er hvad, end man selv tror.
Nogle snakker om nat/dag forskelle på signalkabler, andre at selv stikkene kan høres, men jeg tvivler meget på at man reelt hører det.
Alt efter hvordan udfaldet bliver af denne test, som man både kan lytte på men også tjekke i Audacity, så må det snart være slået fast at man i langt langt de fleste tilfælde hører det man ser eller ved, altså lytter med alt andet end ørerne.

Der bliver også skrevet her og der at blindtest ikke duer, som jeg ser som diverse undskyldninger, for er der en forskel bør man vel kunne høre det ?
Kan man ikke høre det, så er forskellen vel helt ligegyldig ?
Der nævnes at en blindtest er stressende og derfor ikke duer, men det er vel ikke mere stressende at skifte nummer, end at skifte kabel ?
Man sætter sig jo ned og lytter til musikken i begge tilfælde og sjældent hører man om personer der har sat et nyt kabel på og ikke oplevet en forskel, så der tæller stress vist ikke..

Men glem endelig ikke, at hvis nogle finder glæde i at købe et kabel, oplever en forskel, så skal de efter min mening have lov til det og egentlig forstår jeg dem ganske udmærket, da det er helt naturligt.
Man har jo selv været der engang :woohoo:

Nu er sådan en test her jo ikke ligefrem liv eller død, men jeg synes det er sjovt og spændende og så kan det overraske noget så voldsomt.

At nogle oplever en forskel ved at skifte et kabel mellem CD afspiller og forstærker, men denne forskel skulle forsvinde hvis man satte en CD recorder ind i setuppet og optog kablerne, synes jeg er noget bavl. Er forskellen der fra CD afspiller til forstærker, så må den være der dobbelt fra CD afspiller til forstærker til CD recorder, idet der så er 2 af de signalkabler :-p
Der blev også snakket om en rose på en losseplads, men hvad med en ko-lort i en rosenhave ? Skulle man høre rosen, så hører man vel også det modsatte !?

Faktisk synes jeg det vrimler med undskyldninger og der mangler i den grad beviser for påstandene om små som store forskelle.

Jeg har selv prøvet denne test (Mappe 1) og så blindt jeg nu kunne (Foobar på random med alle 7 numre, musen på "næste nummer" og dækket PC skærmen til) og ja, jeg faldt i, eller hvad man skal kalde det :whistle:

______________________________________________________________________________________
High Fidelity = Høj troværdighed og det er ikke indbildning, storytelling eller gætterier
Sidste redigering: 1 år 9 måneder siden ved Thomas.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Nydmusik
  • Gæst
  • Gæst
2 år 10 måneder siden - 2 år 10 måneder siden #15712 af Nydmusik
Besvaret af Nydmusik på emne Test på ny
Det er fint med den nye samling filer - jeg vil en af dagene downloade og afspille i foobar2000.

Det er på en måde også fint med disse blindtests, men jeg tror ikke du når længere end du allerede har nået. Jeg er blevet overrasket, og klogere, men jeg kender flere der dels ikke vil lave sådanne tests, og så er der nogle der ikke har udstyr til at afspille lokale filer, og så er årsagen jo ligetil.

For dem der ikke vil, tror jeg der er et par årsager. Den ene er, at de egentlig ikke ønsker at komme ud af det nogle kalder GAS, som står for Gear Acquisition Syndrome, det at man vil hele tiden have det nyeste, og det gælder nok især kabler o.lign. - noget der giver sammenhold i sin hi-fi-vennekreds, og hvor man kan dyrke lydforskellene. Så duer det jo ikke hvis man ikke kan høre forskelle - så er det bedre at lytte med øjnene og være forudindtaget og komme med betragtninger udfra det. Jeg har på et har hi-fi arrangementer overværet samtaler med sådanne kliker, og sikken snakken kunne iltre op og nærmest nå ekstatiske højder i enighed om noget helt konkret som at afspilning af lokale filer overhovedet ikke var hi-fi i modsætning til streaming. Klikens udtryk var klart domineret af ekstrovert og teatralsk fremtoning med elementer af jording af dem der var uenig. Hi-fi interesse tror jeg har et tydeligt indhold af den slags gruppedynamikker.

Den anden gruppe, og den tror jeg er meget lille, er dem der har en helt utrolig hørelse. Man taler om validitet og reliabilitet, og oversat til lytte evne, er det hører man egentlig de forskelle der søges efter, og kan det man hørte gentages og give samme resultat. I min tid har jeg kun mødet to med sådanne usædvanlige høreevner, men jeg ved desværre ikke hvorvidt de har deltaget i reelle blindtests, som dem Thomas her har lavet, men de har og er meget overbeviste om, at det de har hørt ER hørt med stor sikkerhed og for dem har blindtests ikke den store værdi - de støtter sig til hørelsen.

Jeg tror ikke det flytter så meget at komme med flere test i ønsket om at åbenbare hi-fi folket. Det er religion i sagerne, og ligesom jeg aldrig bliver overbevist om Jehovas Vidner selvom de i hvert fald tidligere blev ved og ved på gader og stræder, så overbevises ingen af de to ovennævnte grupper om, at blindtest måske er en vej til en ny åbenbaring.
Sidste redigering: 2 år 10 måneder siden ved Nydmusik.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
2 år 10 måneder siden - 2 år 10 måneder siden #15713 af Thomas
Besvaret af Thomas på emne Test på ny
Ja der er da nogle forskellige grupperinger hist og her, men undskyldningerne for at lokale filer ikke er lige så gode som streaming, og CD afspilning ikke er lige så godt som lokale filer osv osv, fortæller jo bare at det er undskyldning på undskyldning, for skulle det virkelig være sådan, så har ingen af dem kunne høre forskel på noget som helst fra CD tiden og tilbage og der er mange eksempler på personer der har hørt kæmpe forskelle selv inden CD´en kom frem.
De andre der kan høre forskelle på stik, nye lodninger og at flytte sin højttaler 1 mm osv, dem ved man med sikkerhed er dem der manipulerer sig selv allermest og de skal have lov til at jagte forskelle i al evighed.

Men nej, jeg behøver nok ikke lave flere test men det vil jeg sikkert gøre alligevel, ikke for at overbevise andre men for at give et modspil til de vanvittige historier alle vegne.
Man ser tydeligt hvor debatterne handler om disse latterlige teorier, da der som regel kun er 2-3 personer om debatten og resten ryster på hovedet af det.
Debatter der ikke er og aldrig kommer hold i og ikke engang om 100 år vil kunne bevises, der synes jeg da selv (incl et par andre) at testene her er til at tage og føle på.
Denne gang er testen udvidet lidt og derfor er der 7 filer i hver mappe og uanset om der høres forskelle eller ej, så er jeg helt sikker på at nogle vil blive overrasket når de finder ud af hvad opsætningerne består af og der er bare ingen undskyldninger til det.
Og så er der så dem der aldrig kommer ud af deres eget mareridt og vil bruge en masse tid på at fejlfinde på testen her.

Men som sagt synes jeg det er sjovt og lærerigt med disse test og der skal helt sikkert leges mere med det.
Tænk hvis det endte op med at nogle personer blev helt tilfredse med deres lyd og samtidig har sparet en hel del penge ;-)

Omvendt, vil nogle gerne ofre penge på kabler så det "macther" resten af anlægget så skal de bestemt have lov til det. Og de skal endda have lov til at opleve en lyd forskel, da det er så naturligt som noget kan være. Se bare lytte aftenen mht signalkabler i Storkøbenhavns hifi klub.

2 højttalere til 100.000,- og forstærker, streaming, CD osv til 300.000,- og så signalkabler til 100,- og Harald Nyborg højttalerkabler ser da også forkert ud set med high end øjne, men jeg tvivler på det lyder forkert :-p

______________________________________________________________________________________
High Fidelity = Høj troværdighed og det er ikke indbildning, storytelling eller gætterier
Sidste redigering: 2 år 10 måneder siden ved Thomas.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
2 år 10 måneder siden #15714 af Thomas
Besvaret af Thomas på emne Test på ny
Nu må vi håbe at testen her duer, for jeg må erkende at jeg ikke er helt klar over om de brugte kabler er rytmiske, eller u-rytmiske :woohoo:

Ej det var selvfølgelig en joke, men en galning på et andet forum har nu fundet på noget nyt og det er u-rytmiske eller rytmiske kabler.
Ja han snakker såmænd endda om klokker lavet af bly.

Noget tyder på at jo dybere man begraver sig i hifi interessen, jo mere bliver den del af hjernen der styrer sund fornuft sat ud af funktion..
Og i nogle tilfælde helt og aldeles ud af funktion.coffee

______________________________________________________________________________________
High Fidelity = Høj troværdighed og det er ikke indbildning, storytelling eller gætterier

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
2 år 10 måneder siden - 2 år 10 måneder siden #15716 af Thomas
Besvaret af Thomas på emne Test på ny
En lille opdatering.

De tidligere test har været lavet med min minimixer som ikke havde et særlig godt SN forhold (58 db)



I denne test er minimixeren erstattet og SN er på præcis 90,3 db - altså 32,3 db bedre


______________________________________________________________________________________
High Fidelity = Høj troværdighed og det er ikke indbildning, storytelling eller gætterier
Sidste redigering: 2 år 10 måneder siden ved Thomas.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
2 år 10 måneder siden - 2 år 10 måneder siden #15717 af Miki
Besvaret af Miki på emne Test på ny
Den er svær denne her. Jeg foretrækker 5 og 7. Har kun lyttet til mappe 1. Har lyttet via 2 forskellige hørebøffer som har adskiller sig ved at have forskellig forvræning op igennem toneområdet.
Glemte lige at skrive at begge høretelefoner eqaulizeres.

Miki er vred, hvid, gammel, ciskønnet mand, med kort uddannelse og lav kulturforståelse
Sidste redigering: 2 år 10 måneder siden ved Miki.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum