Hvordan lytter vi?

Friend'n Fellow - What an Awfull sound:

Ja, det er den slags indspilninger, hvor min kones Blaupunkt transistorradio fra ca. 1970 (som jeg i øvrigt tændte forleden for at høre P1 til noget malerarbejde udendørs - og den virker næsten 100%) kan gengive detaljer, da de jo er fremhævet i en kompression så kraftig at hvisken i stemmen og lidt høj stemme stort set er lige kraftig.

Der er ingen grund til at gå op i hi-fi med den slag optagelser. Der er ikke behov for hverken dynamik, dybdeperspektiv, neutralitet og opløsning. Det er kun lavet sådan for at det lyder flot på alm. udstyr - og dem med bedre udstyr falder på halen over det. Jeg mener at forstå det, men det er godt nok musik med meget få kalorier - og jeg er blevet vant til bedre. Det er Kinderægchokolade. Stockfisch gør det samme med bla. Sara K.

Sådan noget lort er med til at fremme godt klassisk musik, som er meget mere Summerbird chokolade.

Hey Nydmusik.

Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår dit indlæg :blush:
Jeg forstår at du ikke synes nummeret med Friend´n Fellow er noget værd når snakken går på gode optagelser.

Det jeg ikke forstår er at du skriver at stockfisch gør det samme, mener du dermed at stockfish heller ikke er noget værd mht lyden ?
Jeg har denne CD

Men indtil videre vil jeg lige vente med hvad jeg synes.

Men hvad er et bud fra dig på en god hifi optagelse ?

Et eller andet sted synes jeg det er lidt pudsigt at der tit er skrevet om at jo bedre anlægget bliver, jo bedre lyder de optagelser som opfattes som dårlige på den brede mellemvare. Men i det de her tilfælde virker det som om at jo bedre anlægget bliver jo dårligere bliver lyden.

Og jeg er ikke ude på at pege fingre af nogle må jeg hellere sige, men mere at forstå.
For 20 år siden havde jeg et setup hvor 10% (et ca gæt) af min musik lød rigtig godt, resten kunne da høres men ikke mere end det.
Hvis du skal sætte ca % på hvor meget af din musik der lyder hifi/high-end rigtigt uden der er ændret (eq osv) hvad vil dit tal så ca ligge på ?

Og jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad du synes om denne (lyden)

Skal vi selv ud og lede, eller kan du lave det om til et link??

Boydk skrev: Skal vi selv ud og lede, eller kan du lave det om til et link??

Her er hele albummet på youtube

Thomas skrev: Hey Nydmusik.

Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår dit indlæg :blush:
Jeg forstår at du ikke synes nummeret med Friend´n Fellow er noget værd når snakken går på gode optagelser.

Det jeg ikke forstår er at du skriver at stockfisch gør det samme, mener du dermed at stockfish heller ikke er noget værd mht lyden ?
Jeg har denne CD

Bilag ikke fundet

Men indtil videre vil jeg lige vente med hvad jeg synes.Den CD har jeg ikke, men det er forholdsvist udbredt, og Stockfisch går i front der, at producere og sælge enkle optagelser, dvs. med få instrumenter, og optage dem nær på, og komprimere meget voldsomt. Alle tre dele gør at vi hører detaljer - vi tilskriver dem anlæggets formåen, men det er mere optagelsen. Så lægges der en pokkers masse rumklang på, og igen tror vi anlægget er i stand til at grave de svage ruminformationer frem, men nå de er forstærket meget, er de ikke længere svage. Men det hele lyder så fascinerende, og derfor høres sådanne optagelser meget på hi-fi-udstillinger.

Men hvad er et bud fra dig på en god hifi optagelse ? Det er optagelser, som er naturlige, som er dynamiske, og som har en vis afstand fra mikrofonerne til musikerne. Dem er der der ikke ret mange af, hvis nogen! Så det er "grader af god" fremfor "god".

Et eller andet sted synes jeg det er lidt pudsigt at der tit er skrevet om at jo bedre anlægget bliver, jo bedre lyder de optagelser som opfattes som dårlige på den brede mellemvare. Men i det de her tilfælde virker det som om at jo bedre anlægget bliver jo dårligere bliver lyden. Sådan oplever jeg det heller ikke. Men jeg har oplevet, at jo bedre og mere opløst mit anlæg er blevet, desto mere kan jeg nyde naturlige optagelser med mange instrumenter, og her kommer jeg så til at holde af klassisk musik i god udførelse. Og klassisk musik af de mere populære og tilgængelige for en lægmand som mig. Og pudsigt nok, er der for mig godt stof i en del Rammstein, hvilket der ikke var tidligere, for da lød det som grød. Faktisk bruger jeg Rammsteins Mutter og Pussy når jeg skal teste en ny komponent, f.eks. kabel - hører jeg detaljer lidt tydeligere, eller nye detaljer, så er den komponent et skridt i den rigtige retning.

Og jeg er ikke ude på at pege fingre af nogle må jeg hellere sige, men mere at forstå.
For 20 år siden havde jeg et setup hvor 10% (et ca gæt) af min musik lød rigtig godt, resten kunne da høres men ikke mere end det.
Hvis du skal sætte ca % på hvor meget af din musik der lyder hifi/high-end rigtigt uden der er ændret (eq osv) hvad vil dit tal så ca ligge på ?

Måske forstår jeg ikke helt dit spørgsmål, så jeg har 2 svar:
Jeg tror ikke der er noget overhovedet der ikke er redigeret, frekvensmæssigt og kompressionsmæssigt under produktionen, og jeg er ikke ked af at det gøres, bare det kommer til at lyde tættere på den lyd der var i optagesalen, eller redigeringsrummet. Klassisk skal lyde som i koncertsalen, og Ry Cooder skal lyde som han ville have det i optagelsen, for han er meget bevidst om god lyd. Så jeg tror at 99% af det jeg har er redigeret.

Så er det det element, at der er alligevel forskel på hvordan produktionen er, og så lyden hos mig. Jeg gider ikke en optagelse af et kammer- eller symfoniorkester, hvor basserne er for svage, hvilket er synd, for de danner ofte en bund i musikken. De er ofte også svage "in live", men der kan jeg jo ikke gøre noget, andet end købe en billet ret tæt på basserne, hvis jeg ved det.

Men ofte er det nemt at korrigere hjemme: jeg læser lydfilen ind i Audacity, og korrigere 3-5 dB i bund og eller top (efter erfaring og lytning), og det er en ret fin forbedring.

Noget sjovt/ærgerligt er en ny optagelse med Barfoeds Jump Band Jazz, optaget i Dreamland, Nibe. Nogle numre har en stortromme så kraftig, at den tager dels magten fra orkestret og dels gør lyden meget gumpetung - jeg tror ikke studiets anlæg er tilstrækkelig velopløst i bunden siden det slipper igennem, eller også har venstre hånd været i anvendelse. Sådan fejl er også nemt at korrigere nummer for nummer, men i klassisk musik kan jeg lave en batch-korrektion der ændrer det hele medens jeg tager en kop kaffe. Jeg vil tro, at jeg på klassisk musik ændrer 20% af det jeg har.

Tidligere var anlæggene dårlige opløst, og det var ikke meget jeg havde, hvor jeg kunne høre detaljer, især i bassen hvor det flød sammen. Enkelte numre var gode - de passede lige til mit rum (stående bølger) og dem nød jeg mest. I dag er det meget bedre, og derfor kan meget mere musik afspilles og nydes. Men i mit tilfælde også, at det efter nogle gennemlytninger mister interesse. Så tror jeg, at det medfører en nysgerrighed på musik med flere kalorier, så det er interessant at dykke ned i. Og med risiko for at lyde højrøvet, så lytter jeg mere til klassisk og jazz end nogensinde før, for der er mere at komme efter. Jeg oplever det som at gå fra Kinderægchokolade til Valrhona og Summerbird, og når nu anlægget ikke skriger det hele til anmassende grød der virker som en stålpiberenser gennem kraniet (på superoptagelser) så er det blevet langt mere interessant at lytte til.

For ganske nylig faldt jeg over en youtubevideo, der sætter fokus på hvor meget musik der er i klassisk, og måske er der nogle her der kan få udbytte af det, og lytte til det stykke musik der er under behandling (Edward Elgar cello koncert) af ditigent og musiker Benjamin Zander der i en Master Class underviser en ung cellist (det er fantastisk!):
For mig har den video påvirket som en underviser, som har øget min respekt og motivation for musikken - og det har jeg megen gavn af, da jeg har svært ved det selv. Og for mig har det være et must, at melodi mv. skal fange mig forholdsvist hurtigt.