Klasse A ?

Ellers kan jeg
Vi bruger CFP i udgangen af vores DAC og preamp.
CFP er hårdt modkoblet, og består af komplementære transistorer i modsætning til Darlington, som er 2 ens transistorer.
Fidusen er, at THD dæmpes væsentligt, faktisk op imod 20 dB, og så er koblingen termisk meget stabil.
Svjv er Gravity også lavet på den måde, ligesom Detal er det.
Han var ikke helt dum ham Sziklai.

Btw så var det ikke et monster jeg havde, men den helt oprindelige Hiraga Classe A med fransk silketryk på on off knappen, Marche og Arret. Det var ikke engang en jeg byggede selv, den var købt for ægte hårdt tjent guld.
Le realisation de audiophile kunne næppe købes herhjemme dengang, så man måtte til lommerne.og finde 10K frem fra gemmerne dengang i 1983, tror jeg det var.

Miki skrev: CFP har lavere THD end alm. emitterfølger med driver. Samtidig domineres forvrængningen af de lige komponenter (ørevenlige).
Dette er dog teoretisk betragtet, for udgangstrinnet alene og i kl. A er vi jo nok ude på 2. decimal. Om man kan høre sådan noget ved jeg ikke. Det der bare undre mig, er at jeg ikke kan huske nogen tale grimt om forstærkere med denne udg.-konfiguration.
CFP koblingen udviser også størrere termisk stabilitet, da base-emitter strækningen på udgangstransistorerne er indenfor den lokale modkobling som drivertransistoren laver.
Koblingen har den ulempe at den er mere udsat for selvsving.

Glimrende og tak
Jeg synes nu også den The Monster spiller ret godt men det kniber lidt med effekten og derfor prøver jeg nu med andre udgangstransistorer og højere spænding + lidt andre justeringer

Ribbontweeter skrev: Det har jeg også prøvet nogle gange, men har lige stik modsat opfattelse.
Der må ha været noget galt med den Monster du havde
Du nævnte også at den spillede bedre når nogle af lytterne blev pillet fra

Le Monstre har svjv FET´s i indgangen, hvilket vil få den til, at lyde væsentligt anderledes end effekttrinnet i en 3020.
Og så er vi vist ude i noget med præferencer.
Min Hiraga var den helt oprindelige på 20 Watt, og som ved en måling i High Fidelity afslørede, at den kun afgav 16 Watt.
Dens dæmpningsfaktor var så lav, at den svjh. lå under 10, hvilket selv småsløve rørslæder kunne klare dengang ::
Min model blev meget kort efter afløst af den nyere version, og så tilkom der vist samtidig en 30 Watt udgave, som var monster dyr.
Jeg fik lejlighed til, at sammenligne den nye 20 Watt model med min egen, og der må jeg sige, at da var charmen væk.
Fra at være rund og mild, så var den nye noget tyndbenet at lytte til.
Oprindeligt mener jeg, at forstærkeren var lavet til, at drive et sæt meget følsomme højtalere, som bladet Le Realisation de Audiophile også havde lavet, som hed Onken Mahul, og som F3 Lyd (Audiovector) vist lavede en dansk udgave af, som hed Onken Focal svjh. Det var den med ægget.
Det var vist også Ole Kliffoth, som importerede Hiraga´erne.

Sammenlignet med 3020, så havde Hiraga ikke meget kontrol at byde på, og det afgjorde sådan set hurtigt sagen for mig. 3020 var meget mere veldefineret over alt faktisk.

Hvis man har en forkærlighed for gamle klasse A forstærkere, og ikke har lyst til at binde an med f.eks. en Gravity eller noget andet svimlende effektslugende, så kan man godt finde gamle Pioneer M22 udgangstrin til rimelige penge, men man skal regne med, at reservedele er en by i Rusland.