Rega og produktionssjuskeri

www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=105263

I denne tråd ser man - eller jeg - igen en ejer brokke sig over sjuskeri i en Rega pladespiller. Og det her er endda en til 16K - i det prisleje forventer man da bestemt ikke at se det store hul i (den billige) glasplade er større end den plasticinder-pladetallerken der skal passe derop i. Og til min irritation, ser jeg Bent Modlyd bare sender aben videre, kunden tager da bare lige ned og snakker med sin forhandler. Nå, og hvad skulle der så komme ud af det? Snik, snak, tror jeg, en kop kaffe og noget med at det kan man ikke høre og så videre.
Jeg har på den ene side lidt ondt af manden med den syge Rega og på den anden side, mener jeg folk skulle droppe deres lemmingssympati for Rega, som i mine ører altid har lydt underligt og altid har set ud som om været fremstillet af folk med kun grovmotorikken i brug og de er samlet med en skovl. Altså et ER jo bare en MDF-plint og nogle gummifødder og en billig rem og ditto motor, en arm og så kører vi. Så for nylig at det er begyndt at gå op for enkelt Rega ejere, at pladespilleren ikke (engang) kan hverken finde eller holde hastigheden! Altså, please, det er ligesom der der hele starter, ikke? Kan man ikke finde hastigheden er det jo hamrende lige meget med resten. Hallo, de fleste Regaer har jo ikke for fem ører motorjustering til at kunne lave basal hastighedskontrol/justering. Så hvis man synes trompeter og violiner lyder liiiidt sjovt når de trækker lange toner, så er det slet ikke så underligt. Sådan har det jo været siden de decværre kom på markedet der i 80´erne.
Så folk er jo på den måde selv ude om det, når de efter nogen tids ejerskab en dag gider kigge nærmere på deres spiller og ser, det ikke ser godt ud. Hvor blev den kritiske sans af? Fuck de gode anmeldelser, særligt dem i de engelske blade, de er intet værd.
Åbn øjnene og ørerne og se på den som ethvert andet stykke mekanik/elektronik. Ser det (for) billigt og sjusket ud, så lyder det sgu nok sådan også

Hvis man ikke kan lave en let pasning, så er det altså svært at lave pladespillere. Men kunden må jo have en rimelig god mulighed for at kunne bevise at fejlen har været der fra start af.

Miki skrev: Hvis man ikke kan lave en blød pasning, så er det altså svært at lave pladespillere. Men kunden må jo have en rimelig god mulighed for at kunne bevise at fejlen har været der fra start af.

Har man nogensinde hørt om, at spindelen på en pladespiller krymper med tiden?
Eller at hullet i en glasplade bliver større, fordi glas i virkeligheden ikke er fast stof, men meget tyktflydende vædske, hvorfor hullet udvider sig lidt med tiden pga. centrifugalkraften?

Rega er IMO havnet i samme situation, som mange andre populære engelske HI-FI produkter. Og det er faldende volumen.
Priserne er derfor langt højere i dag, end det oprindeligt var tiltænkt.
En Rega planar kostede jo under 1.000 kr. i sin tid.
Linn LP 12 var jo lidt det samme, den var tænkt som et meget billigere alternativ til en Thorens eller en AR dengang.
Jeg husker en pris på 1.500 for LP12 uden arm.
Prisen er så steget med årene, og for LP12´erens vedkommende er det kulmineret med noget op imod en faktor 80-100 stykker.
På en demo dag hos en forhandler så jeg så en LP 12 stå og snurre uden plade på, og det var en med hele balladen på inkl. det nye subchassis.
Og alle der ved lidt om LP12 er klar over, hvor meget Linn lægger vægt på opsætningen.
Ikke desto mindre kunne jeg på afstand se, at der ikke var ro i subchassiet. Det var simpelthen tydeligt, at der var vekslende friktion i lejet på en omgang. Og det var på en forhandlerjusteret LP12 til ny - og fuld pris mit das ganze molevitten überhaupt.

Sådan noget kalder jeg pangel, og modsat hvad mange tror, så ligger djævelen som regel begravet i detaljen.
En gammel slidt Thorens til under 5.000 kr. ville aldrig gøre noget lignende, for de vidste rent faktisk hvad de lavede.

Anyways så tror jeg på, at jeg kender Bent fra Medlyd godt nok til, at problemet bliver løst, han plejer ikke at løbe af pladsen, blot fordi det bliver lidt svært.

Nielsen skrev: Anyways så tror jeg på, at jeg kender Bent fra Medlyd godt nok til, at problemet bliver løst, han plejer ikke at løbe af pladsen, blot fordi det bliver lidt svært.

Nemlig, jeg tror heller ikke at han bare sender aben videre... Han er nødt til at be' kunden om at følge den normale vej, og han må ikke hjælpe alt for meget, det vil kunne tolkes som salg uden at have betalt reklamekroner.

Jeg har været der ..........

Var det ikke for fascinationen - andagts stemningen - siddende med en vinylskive i hænderne for efterfølgende lægge den på tallerkenen, støve den af med mårhårspenslen nyde lyden fra nålens møde med rillen mens man iagttager pladens rotation ønsker jeg mig ikke tilbage til grammofonerne.

Og lad mig med det samme slå fast at jeg nemt - meget nemt – lader mig fristes af tanken om at købe en gedigen grammofon. Med gedigen mener jeg alt andet end Linn og Rega. Den sidste har jeg solgt utallige af i fordums tider. Pickup'er til dem og mange flere. I kaskader.

Lægger man andagts stemningen og fascinationen fra sig er en grammofonafspilning noget skrammel. Slub, slør, vibrationer, resonanser, forvrængning er dele af resultatet, som bidrager til den ”musikalitet” der hives frem fra ordbogen når entusiaster fremhæver grammofonens vigtigste plusser. Oplevelsen omskrives med udelukkende plusord.

Jeg kan godt forstå at man (nogle få indtil videre) er på vej til at indse vinylafspilningens virkelighed, når en 15.000 kr. grammofon afslører synlige og hørbare fejl. Hvorfor døje med wow & flutter når det helt kan undgås? Akustisk tilbagekobling og meget andet man helt kan undgå?

Var det ikke fordi man er i stand til at lave sin egen lyd ved at skifte pickup i én uendelighed, når man bliver træt af den gamle vil grammofonen være uddød for mange år siden.

Jeg elsker min nye gamle Beogram 8000 ::

For snart mange år siden spillede jeg på sådan en Oracle Delphi her



Til den kunne vælge mellem SME S3 & SME S V arm med enten Denon DL 304 eller DL S1






Denne fik også lov at lave lidt



På trods af at jeg selv synes det var pænt godt, skal jeg aldrig tilbage til analog afspilning

@Kjeldsen

Jeg forstår godt, hvorfor du er glad for din Beogram, det er sandsynligvis den mest velgennemtænkte pladespiller, der er produceret.
Mange aner slet ikke, hvor snedigt den er konstrueret, mest fordi det hele er skjult under aluminiumspladerne.
Men 4000 og 8000 serien var nok det mekaniske højdepunkt for B&O.
Men af lækkerier synes jeg det er værd at nævne, at tonearmslejringen er forskudt for hinanden for lodrette og vandrette bevægelser, fordi det bevirker, at armen bliver mindre påvirkelig af vibrationer udefra.
Tangential drive, som er et 100% rykfrit drivsystem helt uden kontakt mellem pladetallerken og motor.
Det flydende ophæng hænger i bladfjedre, fremfor at stå på spiralfjedre, hvilket får tyngdekraften til, at dæmpe alle vandrette bevægelser, selv SME så lyset i den slags ophæng, og kopierede princippet i hans SME 30 grammo.
Alle resonanser er placeret på en måde, så de aldrig anslår hinanden, eller har negativ indflydelse på tværs.
Og så er der jo lige komforten.
Det er snild sag, ja det er så.

@Kaj
Jeg er tilbøjelig til, at være enig med dig, men jeg må dog tilføje, at hvis først man har hørt hvor klar og ren en analog lyd, som det kan lade sig gøre, at opnå med f.eks. en veljusteret VdH Grasshopper i en SMEV arm på et gangstabilt værk, så tror jeg de fleste alligevel vil være lidt imponerede.
Og det på trods af alle de resonanser og andre begrænsninger, som det hele lider af.

Jeg synes at kunne huske at det også var sådanne Beogram 8000 der blev brugt i diverse forretninger, hvor man kunne lytte til musikken (via hovedtelefoner) inden man købte den.
Men det kan jo også ha været nogle der lignede.

Ribbontweeter skrev: Jeg synes at kunne huske at det også var sådanne Beogram 8000 der blev brugt i diverse forretninger, hvor man kunne lytte til musikken (via hovedtelefoner) inden man købte den.
Men det kan jo også ha været nogle der lignede.

Svjh. var de fra 4000 serien, og med et betjeningspanel på disken, så man selv kunne flytte på pickuppen.
Det var najs tajms.
Og det var næsten kun unge piger, der stod i butikken

Kaj. skrev: Jeg kan godt forstå at man (nogle få indtil videre) er på vej til at indse vinylafspilningens virkelighed, når en 15.000 kr. grammofon afslører synlige og hørbare fejl. Hvorfor døje med wow & flutter når det helt kan undgås? Akustisk tilbagekobling og meget andet man helt kan undgå?

Var det ikke fordi man er i stand til at lave sin egen lyd ved at skifte pickup i én uendelighed, når man bliver træt af den gamle vil grammofonen være uddød for mange år siden.

Det er dejligt at du har fundet din egen sandhed, jeg må så bare tælle til dem der ikke har indset det endnu. Jeg har faktisk også været der, på det digitale hold, men af diverse årsager vendte jeg så snuden om og definerede min egen, en anden, sandhed.

Der er faktisk plads til os alle, uden fordomme om eller bedømmelser af den ene eller den anden side. Ikke alt er sort eller hvidt.

@WR

Når man læser tråde omkring grammofoner kan man konstatere at indholdet er koncentreret om alle de justerings- og udskiftningsmuligheder, opgradering af alt mulig herunder fornyelse af pickup. Udvidelse med ny motorstyring og ditto RIAA. I et metaforisk lys oplever jeg ejeren af en grammofon optræde som gør det selv manden på vej i Bauhaus med en tom vogn i et fornyet forsøg på at forbedre det der aldrig er blevet helt færdigt. Og dem skal der da også være plads til. Enig!

Min beslutning var: "Det skal bygges væk". En helt ny løsning i stedet for at lappe på det gamle. Oprydning for ikke at ende i kategorien "ekstreme samlere". Trods det kan jeg stadig se det fascinerende i at tage en skive vinyl ud af omslaget og lægge den på tallerkenen, som jeg skrev i overbærende forståelse med de der fortsætter med grammofonen.

Hvor er det lige det sorte og hvide kommer ind ......?

Kaj. skrev: Hvor er det lige det sorte og hvide kommer ind ......?

Dine kommentarer om vinyl-afspilningens dårligdomme tolkede jeg som værende ganske sorte... Jeg ved godt at det rent teknisk er særdeles mangelfuldt, men jeg accepterer dette, ergo ligger jeg mere i en grå-zone.

Kaj. skrev: @WR

Når man læser tråde omkring grammofoner kan man konstatere at indholdet er koncentreret om alle de justerings- og udskiftningsmuligheder, opgradering af alt mulig herunder fornyelse af pickup. Udvidelse med ny motorstyring og ditto RIAA. I et metaforisk lys oplever jeg ejeren af en grammofon optræde som gør det selv manden på vej i Bauhaus med en tom vogn i et fornyet forsøg på at forbedre det der aldrig er blevet helt færdigt. Og dem skal der da også være plads til. Enig!

Det er vel de samme typer som skifter opamps i deres DAC, eller kabler, eller kondensatorer, laver lidt ekstra afkobling, forbedrer strømforsyningen, ny clock osv

Kjeldsen skrev:

Kaj. skrev: @WR

Når man læser tråde omkring grammofoner kan man konstatere at indholdet er koncentreret om alle de justerings- og udskiftningsmuligheder, opgradering af alt mulig herunder fornyelse af pickup. Udvidelse med ny motorstyring og ditto RIAA. I et metaforisk lys oplever jeg ejeren af en grammofon optræde som gør det selv manden på vej i Bauhaus med en tom vogn i et fornyet forsøg på at forbedre det der aldrig er blevet helt færdigt. Og dem skal der da også være plads til. Enig!

Det er vel de samme typer som skifter opamps i deres DAC, eller kabler, eller kondensatorer, laver lidt ekstra afkobling, forbedrer strømforsyningen, ny clock osv

Nu er der jo intet odiøst i at forsøge at afkoble sine produkter lidt bedre end fra fabrikken, men ja, det kan da være lidt langtrukkent og uden værdi. Kabler har jeg også prøvet at skifte, og fundet forskelle (som ikke nødvendigvis optræder alle steder, og/eller på samme måde). Elektronikken lader jeg være, den piller jeg ikke i, men jeg skifter da gerne rør for at prøve noget andet.

Jeg kan forstå at sådanne ting er der ikke plads til / forståelse for herinde? Der er ikke engang plads til "nu prøver jeg sgu", det skal bare kategorisk afvises, ligesom at vinyl-afspilning faktisk godt kan anvendes i praksis? I stedet skal man hånes?