Rega og produktionssjuskeri

www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=105263

I denne tråd ser man - eller jeg - igen en ejer brokke sig over sjuskeri i en Rega pladespiller. Og det her er endda en til 16K - i det prisleje forventer man da bestemt ikke at se det store hul i (den billige) glasplade er større end den plasticinder-pladetallerken der skal passe derop i. Og til min irritation, ser jeg Bent Modlyd bare sender aben videre, kunden tager da bare lige ned og snakker med sin forhandler. Nå, og hvad skulle der så komme ud af det? Snik, snak, tror jeg, en kop kaffe og noget med at det kan man ikke høre og så videre.
Jeg har på den ene side lidt ondt af manden med den syge Rega og på den anden side, mener jeg folk skulle droppe deres lemmingssympati for Rega, som i mine ører altid har lydt underligt og altid har set ud som om været fremstillet af folk med kun grovmotorikken i brug og de er samlet med en skovl. Altså et ER jo bare en MDF-plint og nogle gummifødder og en billig rem og ditto motor, en arm og så kører vi. Så for nylig at det er begyndt at gå op for enkelt Rega ejere, at pladespilleren ikke (engang) kan hverken finde eller holde hastigheden! Altså, please, det er ligesom der der hele starter, ikke? Kan man ikke finde hastigheden er det jo hamrende lige meget med resten. Hallo, de fleste Regaer har jo ikke for fem ører motorjustering til at kunne lave basal hastighedskontrol/justering. Så hvis man synes trompeter og violiner lyder liiiidt sjovt når de trækker lange toner, så er det slet ikke så underligt. Sådan har det jo været siden de decværre kom på markedet der i 80´erne.
Så folk er jo på den måde selv ude om det, når de efter nogen tids ejerskab en dag gider kigge nærmere på deres spiller og ser, det ikke ser godt ud. Hvor blev den kritiske sans af? Fuck de gode anmeldelser, særligt dem i de engelske blade, de er intet værd.
Åbn øjnene og ørerne og se på den som ethvert andet stykke mekanik/elektronik. Ser det (for) billigt og sjusket ud, så lyder det sgu nok sådan også

Hvis man ikke kan lave en let pasning, så er det altså svært at lave pladespillere. Men kunden må jo have en rimelig god mulighed for at kunne bevise at fejlen har været der fra start af.

Miki skrev: Hvis man ikke kan lave en blød pasning, så er det altså svært at lave pladespillere. Men kunden må jo have en rimelig god mulighed for at kunne bevise at fejlen har været der fra start af.

Har man nogensinde hørt om, at spindelen på en pladespiller krymper med tiden?
Eller at hullet i en glasplade bliver større, fordi glas i virkeligheden ikke er fast stof, men meget tyktflydende vædske, hvorfor hullet udvider sig lidt med tiden pga. centrifugalkraften?

Rega er IMO havnet i samme situation, som mange andre populære engelske HI-FI produkter. Og det er faldende volumen.
Priserne er derfor langt højere i dag, end det oprindeligt var tiltænkt.
En Rega planar kostede jo under 1.000 kr. i sin tid.
Linn LP 12 var jo lidt det samme, den var tænkt som et meget billigere alternativ til en Thorens eller en AR dengang.
Jeg husker en pris på 1.500 for LP12 uden arm.
Prisen er så steget med årene, og for LP12´erens vedkommende er det kulmineret med noget op imod en faktor 80-100 stykker.
På en demo dag hos en forhandler så jeg så en LP 12 stå og snurre uden plade på, og det var en med hele balladen på inkl. det nye subchassis.
Og alle der ved lidt om LP12 er klar over, hvor meget Linn lægger vægt på opsætningen.
Ikke desto mindre kunne jeg på afstand se, at der ikke var ro i subchassiet. Det var simpelthen tydeligt, at der var vekslende friktion i lejet på en omgang. Og det var på en forhandlerjusteret LP12 til ny - og fuld pris mit das ganze molevitten überhaupt.

Sådan noget kalder jeg pangel, og modsat hvad mange tror, så ligger djævelen som regel begravet i detaljen.
En gammel slidt Thorens til under 5.000 kr. ville aldrig gøre noget lignende, for de vidste rent faktisk hvad de lavede.

Anyways så tror jeg på, at jeg kender Bent fra Medlyd godt nok til, at problemet bliver løst, han plejer ikke at løbe af pladsen, blot fordi det bliver lidt svært.

Nielsen skrev: Anyways så tror jeg på, at jeg kender Bent fra Medlyd godt nok til, at problemet bliver løst, han plejer ikke at løbe af pladsen, blot fordi det bliver lidt svært.

Nemlig, jeg tror heller ikke at han bare sender aben videre... Han er nødt til at be' kunden om at følge den normale vej, og han må ikke hjælpe alt for meget, det vil kunne tolkes som salg uden at have betalt reklamekroner.

Jeg har været der ..........

Var det ikke for fascinationen - andagts stemningen - siddende med en vinylskive i hænderne for efterfølgende lægge den på tallerkenen, støve den af med mårhårspenslen nyde lyden fra nålens møde med rillen mens man iagttager pladens rotation ønsker jeg mig ikke tilbage til grammofonerne.

Og lad mig med det samme slå fast at jeg nemt - meget nemt – lader mig fristes af tanken om at købe en gedigen grammofon. Med gedigen mener jeg alt andet end Linn og Rega. Den sidste har jeg solgt utallige af i fordums tider. Pickup'er til dem og mange flere. I kaskader.

Lægger man andagts stemningen og fascinationen fra sig er en grammofonafspilning noget skrammel. Slub, slør, vibrationer, resonanser, forvrængning er dele af resultatet, som bidrager til den ”musikalitet” der hives frem fra ordbogen når entusiaster fremhæver grammofonens vigtigste plusser. Oplevelsen omskrives med udelukkende plusord.

Jeg kan godt forstå at man (nogle få indtil videre) er på vej til at indse vinylafspilningens virkelighed, når en 15.000 kr. grammofon afslører synlige og hørbare fejl. Hvorfor døje med wow & flutter når det helt kan undgås? Akustisk tilbagekobling og meget andet man helt kan undgå?

Var det ikke fordi man er i stand til at lave sin egen lyd ved at skifte pickup i én uendelighed, når man bliver træt af den gamle vil grammofonen være uddød for mange år siden.

Jeg elsker min nye gamle Beogram 8000 ::