Analog VS Digital lyd

Hvorfor sværger mange til ren analogt setup med f.eks pladespiller og rørforstærkere ?

Jeg har tit tænkt hvad det er der tiltrækker og hvorfor det lyder som det gør.
Jeg har selv haft pladespiller i mellemklassen (ca 30-35.000,-) og kunne da også godt li lyden derfra.
Har også haft forskellige rørforstærkere og forstærkere med FET i indgangen og rør i udgangen, det var så ikke lige mig selvom det da spillede behageligt.

Når jeg nu, efter flere år uden pladespiller og rørbaserede forstærkere) lytter til den slags, tænker jeg tit om det er forvrængningen, unøjagtighederne der gør at det faktisk lyder ok ? Forstået på den måde at CD afspillere og andet digital jo er "klaverfast" og man måske måske mere hører det der er meningen og måske ikke altid så godt, hvor analogt grej, som nævnt måske, måske ikke spiller helt så korrekt og med dårligere signal/støj forhold, unøjagtigheder, farvning som gør at det er lettere at "spise" ?

Jeg har rigtig mange gange ørt en Rega Planer (2&3) pladespiller og synes de har gjort det godt, men efter mange år med CD, PC osv, altså ren digital afspilning, så hører jeg med det samme hastighedsvariationer på sådan en Rega Planer - Jeg tror faktisk ikke jeg kunne bruge den til andet end baggrundsmusik :whistle:

Man kan helt sikkert på en pladespiller som ikke lider af WOW, men den vil da aldrig komme op i nærheden af digitalt afspille enheder som PC/CD mht dynamikområde og S/N.
Rørforstærkere (med trafo i udgangen) har jeg ikke hørt så mange af, men dem jeg har hørt har alle lidt af entonebas eller bas der lød "løssluppen".
Mellemtoneområdet på nogle rørforstørkere synes jeg kan være rigtig godt og måske er det det der overskygger de andre fejl og mangler jeg synes der er ved rørforstørkere.

Så igen, gad vide hvad det er der fanger så mange folk ved "ren" analog afspilning :

I mine øre syntes jeg ren digital lyd er meget koldt og umusikalsk.

Analog lyd har mere nerve, musikalitet og live sound.

Kunne selv på ingen måde forstille mig en digital forstærker med streamet musik i min stue :blink:

Når bare forvrængningen er spredt ud over hele audio-området, høres den ikke,
men er faktisk den som skaber det store lydbillede.
Og hvem kan ikke lide et stort lydbillede.

Er der bare forvrængning i en begrænset del af frekvensområdet (inden for audio-området), høres det lige med det samme, da den forvrænget lyd spejler sig i den ikke-forvrænget lyd, og da den forvrænget lyd fremstår større end lyden der ikke forvrænger.
Et sådan lydbillede er svært at få klart og forståeligt.

Med digital bliver det hele så småt, og alle de dersens harmonier, man med lidt justerings-tålmod, får til at opstår i rummet (lytterummet) med det trinløse analoge aftastningssystem, er jo ikke eksisterende, med de meget færdigopløste signaler det digitale medie har.

Man kunne for sjovt, prøve at sammenligne digi kontra analog i form af et indtrument,
Digital kan så være en båndinddelt basguitar og analog en båndløs bas, med mulighed for også at kunne gengive det der er
imellem båndene. Og det kan jo både være en svaghed og styrke.

nv skrev: Når bare forvrængningen er spredt ud over hele audio-området, høres den ikke,
men er faktisk den som skaber det store lydbillede.
Og hvem kan ikke lide et stort lydbillede.

Er der bare forvrængning i en begrænset del af frekvensområdet (inden for audio-området), høres det lige med det samme, da den forvrænget lyd spejler sig i den ikke-forvrænget lyd, og da den forvrænget lyd fremstår større end lyden der ikke forvrænger.
Et sådan lydbillede er svært at få klart og forståeligt.

Med digital bliver det hele så småt, og alle de dersens harmonier, man med lidt justerings-tålmod, får til at opstår i rummet (lytterummet) med det trinløse analoge aftastningssystem, er jo ikke eksisterende, med de meget færdigopløste signaler det digitale medie har.

Man kunne for sjovt, prøve at sammenligne digi kontra analog i form af et indtrument,
Digital kan så være en båndinddelt basguitar og analog en båndløs bas, med mulighed for også at kunne gengive det der er
imellem båndene. Og det kan jo både være en svaghed og styrke.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om dit skriveri
Et stort lydbillede kan man jo også "nemt" få med digital afspilning

Jeg har som skrevet hørt analog LP afspilning en hel del gange, men er selve CDpladen godt "indspillet" vil jeg til hver en tid foretrække den.

Der har jeg det omvendt sådan, at jeg er enig i, at digi på et meget tidligt tidspunkt, overgik det analoge medie, i en vis forstand.
Forstået således at lyden nok, i hifi-mæssig forstand, er mere "rigtig" i forhold til hvordan og hvad der ligger på skiven.
Men det analoge vil jeg beskrive som mere "rigtig" i forhold til, hvad jeg hører i den virkelige verden.

Analog lyd er præget af et utal af resonanser, som der er mere eller mindre styr på.
Digital lyd er fri for den slags, men har desværre muligheder for manipulation, som mange producere ikke kan holde fingrene væk fra.

Hvis man hører digitale optagelser, hvor produceren har fået håndjern på, kan man høre musik, som er usædvanlig naturligt.
Derhen kan man ikke komme med f.eks. vinyl, det er fysisk umuligt, men de fejl det medfører, er sjældent helt katastrofale.
Man vænner sig til støjen og manglen på dynamik.

Jeg vil tro, at det meget nemt kan lade sig gøre, at tage et analogt signal fra f.eks. en PU, konvertere det til digital og tilbage igen, uden at nogen ville opdage det.

Man kan vel ikke udelukke nogle resonanser ligger i indspille-udstyret,
og i såfald skal høres.
Resonanser i afspillekæden høres vel ligegerne i forbindelse med både vinyl og digi.

Så er der "unøjagtighederne" direkte i forbindelse med pu,
men her viser der sig ved afspilning, ikke at være så stor unøjagtighed som teorierne burde fortælle.

Men er nok enig med Nielsen i, at det digitale burde være, ihvertfald på et teoretisk plan, bedre and analog, i en eller anden hifi-mæssig forstand.
Jeg har det lidt på samme måde når/hvis jeg ser olympisk kvindegymnastik.
Først kommer en med nogle spetakulære spring, man kniber øjnene sammen og syntes bare hun var god.
Karaktererne dommerne efterfølgende giver, er på det jævne
og så kommer en gymnast, man nærmest falder i søvn til, -
men dommernes karakterer, rene 10-taller
og det selvfølgelig fordi jeg ikke kender til hvad som virkeligt er svært ud i diciplinen "kvindegymnastik", men det gør dommerne.
De vurderer ud fra hvad som virkelig har sværhedsgrad og ikke bare noget for et syns skyld.

Nåh, jeg ved ikke om sammenligningen gav mening, men anyway, det kun udtryk for som det fungerer her i huset.

Ja der er jo for og imod i begge lejre, men når det går på hvad der er mest korrekt så burde det være det digitale.
Men der er så mange der siger lige det modsatte, at analog afspilning er meget mere li´ livekoncerter.

Jeg kan sagtens høre det charmerende ved analog afspilning og har også hørt dyre løsninger som spillede rigtig godt, men alligevel synes jeg nemt at kunne høre at det var analog (LP)
Nu spiller jeg på en DAC som har en Wolfson dac kreds (Som Nielsen nok meget rigtig kalder "venlig").
Lyden kan jeg rigtig godt li, men man får ikke kastet tingene lige i ansigtet og den udpensler ikke lyden og det er måske det venlige over den ? Men jeg vil alligevel mene at jeg ville vælge denne DAC fremfor noget analog LP udstyr.
Selvfølgelig er alt omkringliggende dac-kredsen også af stor betydning, men jeg synes ikke man behøver betale mange hundrede tusinde for digitalt udstyr før det spiller bedre end analogt udstyr.
Dog er der da også digitalt udstyr der er blottet for enhver charme og det der kaldes musikalitet, men jeg synes man kan komme ret langt med de "sølle" 16 bit der er at gøre godt med.

Vi er nok rimelig enige.
Med vinyl skaber man sin egen lyd.
Og den skal være lækker, storslået og lyde, som noget man syntes lydder rigtigt.
Bliver pr. automatik vanedannende.
Er man derimod til den grå og triste sandhed , står den på cd.
CD er tro mod hvad der ligger i "rillen".
Bevares, der findes nogle få cdér (ikke politikerne) af rigtig god kvalitet, hvor man ikke syntes man mangler noget, og med en lyd, der lydder som man husker sådan noget bør lyde. Men de cdér er sjældne.
Med vinyl er næsten muligt, at få alt til at lyde godt.
Selv signalet er det muligt at fintune, så lyden lige får den "kulør", der for en, skaber det autentiske.

Det er jo det der er det sjove/pudsige ved det hele.

På CD får man den usminkede sandhed og LP skaber sin "egen" lyd.

Men burde alle så ikke være enige om at det digitale medie uden tvivl er det der kommer tættest på virkeligheden ?
Det ser bestemt ikke sådan ud da der er vinylfreaks som holder stejlt på at det er det mest naturtro.
Der findes sågar personer der endnu ikke har noget digitale afspillemedie.

Det er jo et springfarligt emne, men jeg vil mene (med min begrænsede viden) at det er nemmere at lave en korrekt DAC, end det er at lave en korrekt RIAA.
1ere & 0ere må alt andet lige være nemmere at arbejde præcis med, end en svingende nål i en pladerille :whistle:

Min idé er at det startede med rørforstærkere, pladespillere, båndoptagere osv med hver deres fejl og farvning/forvrængning.
Nu er vi i den digitale verden og det meste mangler den farvning/forvrængning/fejl som man er vokset op med og vant til gennem mange år og så tager det "100 år" at vænne sig til det "fejlfrie".
Et komplet anlæg fra 80erne har da også sin charme og førstegangs indtrykket kan være ret godt alderen taget i betragtning, men i forhold til hvad man kan få i dag, så er der ikke meget af det fra den tid jeg opfatter som neutralt/ufarvet osv.

Egentlig kunne man kalde det korrekt vs ukorrekt i stedet for digital vs analog og der er så nogle der foretrækker det ukorrekte og modsat andre vil have det mest korrekte

Der er altså også ting omkring digital lyd, som kan give problemer.
Der bør dog ikke være nogen tvivl om, at de har en helt anden karakter.

Jeg har lige for nylig rodet lidt med formaterne, og er sjovt nok kommet til en lidt spøjs delkonklusion.
Det drejer sig om de forskellige formater for digitale lydfiler, som jeg har puslet lidt med.

Hvis f.eks.man har en 24 bit/192 fil, som man konverterer til 24 bit 48KHz, så sker det i realiteten ved det der kaldes decimation, hvilket er det samme som, at smide de overflødige samples ud.
Der sker ingen genberegning af samples, og der oprettes ikke nye sample tidspunkter.

Hvis man derimod vælger, at konverterer til f.eks. 16 bit 44,1 KHz, så sker der en masse, fordi der ikke findes noget rationelt tal, som går op i både 44,1 og 48. Bevares man kan dele 48 med 160 og gange med 147, så har man forbindelsen, men problemet er, at der kun i meget få tilfælde, findes samples der er synkrone med både den ene og den anden samplefrekvens.
Det betyder, at konvertering fra 44,1 KHz til 48 KHz og omvendt, er væsentlig mere kompliceret.
Og lige præcis det kan man høre.

Det hele begyndte med, at en venlig sjæl smed os et par filer, som kom direkte fra et lydstudie, vi fik en 24/48 og en 16/44,1.
Forskellen på filerne er alene formatet, og den er ganske nem at høre.
Jeg har så prøvet at konvertere lidt frem og tilbage imellem dem, og også prøvet med andre filer.

Det jeg har oplevet er, at forlader man 48KHz domænet, for at konvertere til 44,1 KHz domænet eller omvendt, så går det faktisk galt.

Og hvorfor i hele hule har vi de 2 formater in the first place?

De 48 KHz Fs skyldes det amerikanske video format NTSC, Fs 48 passer sammen med det format.
44,1 KHz blev valgt til CD, fordi optagelserne kunne udføres vha. modificeret video udstyr.

IMO er det faktisk det dummeste og mest kortsigtede, der er sket i digital audio nogensinde.
For hunden da hvor havde det været meget nemmere, bare med én Fs, som man ganske simpelt kan gange op og ned, og så bare understøtte i forskellige bitdybder.

Anyways så er det hvad jeg lige på det seneste har fundet ud af, og jeg må tilstå, at det havde jeg ikke lige regnet med.

Mht. bitdybde så er det ekstremt nemt, at ændre 24 bit til f.eks. 16 bit. Processen hedder "Truncation" og betyder blot, at de overskydende 8 bit ryger direkte i skralderen.
Omvendt er det lidt sværere, fordi man som udgangspunkt ikke kan genskabe data, som er smidt ud allerede.
Det kan man så godt i en asynkron up-sampler, men det er flere processer der udføres efter hinanden, og som har et helt andet formål.

Jeg har ikke prøvet det du skriver, men jeg har prøvet en lidt sjov ting;

Jeg havde et musiknummer i 320 kb/s som jeg konverterede til Flac.
Den afspiller jeg bruger (på pc) er Jet Audio.
Da jeg afspillede nummeret i 320 kb/s viste afspillede 320 kb/s - surprise
Men da jeg afspillede den konverterede fil, viste afspilleren mellem 900 og 1000 kb/s, hmm.

Det fik mig til at tænke på om nogle af de filer man kan købe og downloade og som skulle være rigtig god kvalitet, måske kunne være almindelige filer der bare er konverteret ?
Jeg kunne ingen steder tjekke mine egne 2 filer.... altså se hvilken var "ægte" og hvilken der var konverteret, Udover hvad afspilleren skrev og så selvfølgelig at den ene var en MP3 og den anden en Flac.

Digital lyd fejler ikke noget, vis komponenterne der bliver brugt inde i er af en god kvalitet, det gæller også for analog/rør,
dårlige komponenter kan få alt til at lyde af lort.

nhj4 skrev: Digital lyd fejler ikke noget, vis komponenterne der bliver brugt inde i er af en god kvalitet, det gæller også for analog/rør,
dårlige komponenter kan få alt til at lyde af lort.

Digital lyd kan fejle utroligt meget og så er det bedøvende ligegyldigt hvad det bliver afspillet på og hvilke komponenter der er brugt.

ved i hvordan man laver vinyl udgivelser versus CD udgivelser ?
i skulle tage og læse op på sagerne, det er godt nok deprimerende