Musik, lyd og hukommelse

En ny forstærker kan vel ændre sig over en halv dags tid, derefter bør den være i topform en times tid efter den er tændt.
Resten er ørerne og psykens tilvænning

Tak for din bekymring, Kaj! Og du roder slet ikke.

Jeg er helt med på, at han opfører sig som en sælger, når han giver mig det råd, at lade den stå tændt - og at det ikke er i orden. Men det er jo min erfaring, at der er intet i hifi, der er i orden!!! Og jeg er faktisk nysgerrig - kan det virkelig hjælpe? Og i så fald vil det kræve et mirakel, for det trin lyder ikke godt. Men jeg er parat til at spille spillet - og jeg er ret sikker på, at det ender med, at jeg sender den retur alligevel. Jeg kalder ham excentrisk - men jeg kan sagtens finde nogle andre ord, der til tider er mere passende. Og hvis du har kikket på hans forum - så vil du hurtigt fornemme, at han trækker store veksler på sine omgivelser, der også har det med at træde varsomt, når han er i nærheden.

Men jeg synes, det lille "starter-sæt", som jeg har (og der fortrængte Leben) spiller fantastisk. Han har en meget konsekvent filosofi, der får de fleste fag-folk til at gå i alarmberedskab. Det var ham, der for 30 år siden lavede en professionel PA forstærker med navnet Tresham, som vist nok blev solgt til Tannoy.

@RT

En ny forstærker kan vel ændre sig over en halv dags tid, derefter bør den være i topform en times tid efter den er tændt.
Resten er ørerne og psykens tilvænning

Det er vist også det, jeg tænker.....men nu laver vi et eksperiment..... Det kan være, vi allesammen bliver klogere Der bliver i hvert fald ikke ret meget tilvænning af ørerne og psyken, når det bare står i tomgang.

Og så er eksperimentet overstået! Og resultatet var ikke helt som forudset. Lyden havde faktisk udviklet sig - en hel del endda. Men heldigvis ikke til den bedre side (i hvert fald for mig). At stå tændt i 48 timer uden at trække højttalere havde betydet, at nu lød Paul Desmond som Coleman Hawkins. Det lyse blev forvandlet til det mørke og det delikate til det kraftige.

Så jeg for i blækhuset og fattede en delikat men kraftig meddelelse til His Royalty - og det blev godkendt. Trinnet bliver returneret i morgen.

Det her har været en lang og træls affære, men jeg har forstået noget nyt: Jeg vil aldrig mere købe en dyr forstærker. Jeg har i alle årerne egentlig ledt efter mit sidste anlæg - dvs den bedste musikgengiver - og nu forstår jeg, at det ikke er en strategi, der virker for mig (30 år for sent, I know).

Det er ligesom - jeg har en Mont Blanc pen. Meget flot og meget dyr. Men den virker aldrig. Hver gang jeg køber en refill, så holder den i en uge, og så stopper den, mens min billige Pilot virker i flere år og min håndskrift bliver også pænere af den.

Jeg har åbenbart inkorporeret "brug-og-smid-væk" kulturen og skal dermed ikke gå efter den bedste.

Og det kan være Kaj vil sige DISTORTION.

Men er det ikke det, vi allesammen ønkser: Den forvrængning der pleaser os - uanset om det er kvinder, øl eller hifi.

Og alt andet skal smides væk.

Distortion. Ja det er jo forvrængning af tonerne som giver instrumenterne deres klang. Desmond and Hawkins som eksemplet der bekræfter faktum. Vælger man den klang (distortion) man godt kan li' er valget rigtigt. Uanset hvad jeg siger. Eller andre mener.

Jeg vil blot opfordre til altid af afsøge mulighederne for at komme "tættest mulig på Poul Desmond" uden at det lyder som Coleman Hawkins. Det sker ved at anlægget ikke lægger til eller trækker fra, som du lige har oplevet.

God beskrivelse iøvrigt!

....... åh, jeg glemte at kommentere forvrængning i relation kvinder....... Også her er jeg efter nogle forsøg nået frem til at den der forvrænger mindst efterlader det bedste indtryk.

Zig.
Du skal være velkommen, her hos mig (jyderup, sjælland) til en lytter.
Jeg har mit anlæg, for livet (ja,ja så længe det holder endnu)
Det er tæt på (hvis ikke) vintage.
Om noget tilsvarende kan købes, ved jeg ikke, men ville nok ikke koste specielt meget.