Strømskinne/kabler

ja det meste fræses jo væk, men heldigvis sælger de bare de spåner igen, så det går jo nok.
Nu er jeg tilfældigvis firmaets EMC expert, ham der også verificere at vi overholder krav og tester externt hos feks Delta,
serie modstande hvor man kan tåle lidt spændings drop er de bedste bredbåndede støj isolatore.

En anden lille mekanisk detalje :
i bruger små interne køleplader på alle regulatore, de bliver vel ikke specielt varme ?
men de skal stadig sættes på,
hvis man gør sådan her :

Er det meget lettere, og alt varmen overføres til kassen med det samme, så kassen får ikke en masse varm luft inden i.

DACén kan modtage op til 24 bit/192.
Receiver chip er Cirrus Logic CS8416
Vores up-sampler chip Analog Devices AD1896 resampler alt indkommende til 24 bit 100KHz.
DAC chippen er Cirrus Logic CS 4398, som er en Sigma Delta DAC med switched capacitor filter i udgangen.
Den leverer et U out signal, som allerede er filtreret for images, så den skal blot have filterets arbejdsfrekvens ved ca 400KHz dæmpet. Det gør vi med et simpelt 2. ordens filter.

Det analoge frekvensområde er DC til op i MHz området, men DACén vil jo naturligvis rulle af før jvf. Nyquist/Shannon.
SN/R har vi ikke fået målt ordentligt endnu, men vi har en aftale med en tekniker, som arbejder på Terma, som gerne vil hjælpe os. De har AP udstyr, så der kan måles alt af interesse inkl. jitter.
imulatoren har vist på den pæne side af 100 dB, men det var altså OrCad, et andet er virkeligheden. Jeg kan dog sige, at hele kæden af apparater er tyst som graven, de siger intet, selv med fuld øre på skruen. De kan tilmed tændes og slukkes med fuldpower på, uden en eneste lyd i højtaleren, og det på trods af, at DC servoen alene er virksom imod drift.

@Tommy Boy
Vi har brugt det trick i vores poweramp til 12V reguleringen.
Det virker fremragende, men jeg vil sige, at det nok er overkill i DACén og preampen.
Nuvel der bliver brændt nogle hundrede milliampere af, men det er ret behersket.
Mit gæt er ambient +5 grader uden på DACén, som er den der sveder mest.
Men OK det ville da være lir om ikke andet.

Trillebøren med spånerne var blot for blæremåseffektens skyld.
Den er nok næsten 1 m bred, og det er allesammen vores spåner
Tænk alle der var med, sendte os pengene forud, og håbede det bedste.
Mange havde end ikke hørt den.
Den der står længst væk, står i NZ.

Men nu handlede tråden vist egentlig om strømkabler ::
Så jeg kan da sige, at vi medleverede sørme strømkabler til dem
Den var en del af den samlede lydpakke :silly:

mange takker for de uddybende info,
jeg forstår dog ikke hvorfor i vælger at upsample feks 16bit/44.1
til en frekvens der ikke går op ?
dvs der skal afrundes til nærmeste værdi, godt nok ikke noget voldsomt degraderende
da den upsamplede opløsning er markant højere,
en åbenlys foredel er der jo, at nykvist filteret kan forblive det samme
jeg ville nok have valgt at have en "native" cd opløsnings mode,
det ville ikke koste meget at have 2 opamp kæder at vælge i mellem alt efter hvad materiale man ønsker at afspille,
der er nok ikke mange af os der har hidef audio filer på lager endnu,
I øvrigt er deres differens forstærker eksempel i databladet lidt "muggent"
jeg ville have valgt at lave en fuldblods instrumentations forstærker opstilling, som den du har set bread board opstilling af længere oppe, det koster godt nok et par opamps mere, men de er ret billige i dag, så skal du bare se CMRR tal,
der gør at man får en del mere bits SNR ud af grejet.

Nu er AD1896 jo altså en asynkron up-sampler, som netop har den fordel, at den kan up-sample til en frekvens, som ikke er et multipla af Fsin. Man kan frit vælge fra 33 - 210 KHz.
Det er sådan set det der idéen med ASRC, den fjerner i teorien jitter fuldstændigt fra det indkomne signal vha. en proces der i det grundlæggende kan betegnes som analog.

Der afrundes ikke, det er helt nye samples der bliver beregnet.

Vi har prøvet alverdens op-amps, og de måler fantastisk, men når det kommer til lyd, så er sagen lidt anderledes.
Dustin Foreman som er udviklingschef hos ESS, sendte os sågar et evaluation board med ESS9018, som var forsynet med AD797 op-amps til I/V og buffer efter alle kunstens regler.
Det var lavet lige efter bogen, og han forærede os det, fordi han gerne så, at vi brugte hans DAC chip.

Vi kunne desværre ikke rigtig få hans DAC chip til at synge, som vores Crystal Semi CS4398, på trods af at den har bedre data.
Dernæst har vi lavet opstillinger med flere op-amps end jeg kan huske, hvilket har fået mig til, at elske vores diskrete konstruktion endnu højere.

Lige for at komme evt. misforståelser i forkøbet.

Up-sampling er normalt bredt defineret, og betyder i princippet det samme som oversampling.

Men i audio er der lavet lidt om på tingene, her er betydningen delt op.

Upsampling er underforstået asynkron.

Oversampling er underforstået synkron.

Det hænger givet sammen med, at Philips kaldte deres første CD maskine en 4*oversampling maskine.
Senere har Analog Devices lanceret AD 1890, som de kaldte en Up-sampler fordi de ikke ville have deres nye og dyre kreds sammenlignet med et almindeligt oversamplingfilter.

Vil man være på den sikre side, så er AD1896, som vi gør brug af, en Asynchronius Sample Rate Konverter eller ASRC.
I øvrigt er der ingen asynkrone up-samplere der kører præcise multipla af 48 KHz,de er allesammen i nærheden, men aldrig lige på, selvom de siger det.

Men ud over up-sampleren, så sidder der et digitalfilter i vores CS4398, som yderligere oversampler med en faktor 4.

Det ESS board var det det der var en tur på rundfart ?

Hvis, så var der egentlig mange der synes godt om lyden.

Det var det.

Hørte du det selv?

Der var en gut, som ikke brød sig om det, han kunne meget bedre lide sit Accuphase udstyr.
Det sjove er så, at nu bruger Accuphase faktisk den chip, og analogdelene i Accuphase er bestemt ikke værd, at skrive hjem om.
Så nu har han såmænd nok skiftet mening skal du se.

Nielsen skrev: Det var det.

Hørte du det selv?

Der var en gut, som ikke brød sig om det, han kunne meget bedre lide sit Accuphase udstyr.
Det sjove er så, at nu bruger Accuphase faktisk den chip, og analogdelene i Accuphase er bestemt ikke værd, at skrive hjem om.
Så nu har han såmænd nok skiftet mening skal du se.

Nej jeg var ikke med i den stafet, men fulgte meget med
Jeg har kun hørt Accuphase DP 55 & 67 og vil mene at en DCD S1 gør det bedre i mine ører.
Der er mere hul igennem i toppen og knap så "varm" lyd som de Accuphase.
Dog ville jeg dengang gerne have lidt fra 2 verdener; Mellemtone/diskant fra Denon DCD S1eren og bassen fra Holfi Xandra, men jeg fandt det aldrig dengang
Måske skulle man ha prøvet Xandra´en som værk og S1eren som konverter

Nu bruger jeg en Marantz CD afspiller som drev og PC til en noname Dac/Pre med en Dac chip fra Wolfson Microelectronics (48kHz 24 bit )
Og det er jeg egentlig godt tilfreds med, selvom det næppe er toppen af poppen

ja man skal passe på med at tale generalt om opamps, det er et kæmpe emne, jeg plejer at kalde dem det bedste og det værste på samme tid, man skal vidde ret meget om hvad man vil, før man kan vælge

Hvis noget måler bedre, men lyder ringere..
som sagt der findes ikke spøgelser, Derfor må forklaringen søges :
Er det fordi i ikke har opstillet nok krav til hvad er god lyd ?
hvordan definere man dette teknisk, hvilke parametre er vigtige, og hvor meget skal der så være før noget lyder godt ?
mig bekendt finder der ikke en sådan facit liste
kun en hel masse brudstykker, som folk kikker på hver for sig.
hvorfor syntes nogle at rør forstærkere lyder bedre end transistor forstærkere, selv om alle parametre på papiret er ringere.
Er der en hørbar ændring, kan man ALTID måle den, og man kan også altid forstå den,
hørbare ændringer kommer af af noget påvirker lyden utilsigted, også selv om at nogle former på påvirkninger så lyder bedre,
er denne form for modifikation ikke ønskeligt, som jeg ser det

Vores mål har hele tiden været transparens.
Vi har derfor lavet forsøg med, at sætte flere trin efter hinanden og så koble dem ud.
Vores egen konstruktion var den, som vi mindst kunne høre tilstedeværelsen af.

Op-amps er meget forskellige, og man opnår derved meget forskellige resultater. Ikke desto mindre måler selv de billigste rigtig godt.
Så det at der er lydmæssig forskel på op-amps, er også svært at tillægge målingerne alene.
Men da der som sagt ikke findes spøgelser, så er det givetvis fordi vi ikke måler det rigtige, eller fordi vi ikke forstår det vi måler.

Min antagelse er efter mange skuffelser, at måler det skidt, så lyder det skidt, måler det godt, så er der en chance for transparens.

I lige præcist vores tilfælde, har vi i vores poweramp valgt et kompromis mellem støj og Zin. Det betyder en Zin på 2KOhm, og dne kræver lidt ekstra af preampen. Det har vi aldrig kunnet få op-amps til at levere, også selv om producenten garanterer performance ned i 600 Ohm.

Men i øvrigt synes jeg lige vi bør vende det med vores up-sampler.
Jeg ved ikke helt, om jeg har forklaret det godt nok.

Ribbontweeter skrev:
Nej jeg var ikke med i den stafet, men fulgte meget med
Jeg har kun hørt Accuphase DP 55 & 67 og vil mene at en DCD S1 gør det bedre i mine ører.
Der er mere hul igennem i toppen og knap så "varm" lyd som de Accuphase.
Dog ville jeg dengang gerne have lidt fra 2 verdener; Mellemtone/diskant fra Denon DCD S1eren og bassen fra Holfi Xandra, men jeg fandt det aldrig dengang
Måske skulle man ha prøvet Xandra´en som værk og S1eren som konverter

Nu bruger jeg en Marantz CD afspiller som drev og PC til en noname Dac/Pre med en Dac chip fra Wolfson Microelectronics (48kHz 24 bit )
Og det er jeg egentlig godt tilfreds med, selvom det næppe er toppen af poppen

Jeg har selv haft en DCD S1 og det er en ganske udmærket CD afspiller.
Det er dog lidt synd, at det er slut med pick-upperne til den.
Jeg droppede S1 til fordel for en DCD3560, som jeg så benyttede med en Audio Alchemy DTI/XDP med Powerstation Four og Powerstation One.
Pickuppen i 3560 er den samme som i S1, og grundlæggende er mekanikken meget ens i de maskiner, det er bare opskaleret i S1.

Wolfson chipsene har i de apparater, hvor jeg har hørt dem, været meget behagelige.
Det og så den nemme implementering af disse chips, kombineret med en meget attraktiv pris gør, at der er en del europæiske producenter, som har valgt dem.

jeg tror vi kan blive ved i flere uger hvis det skulle være
angående opamps, ja alle typer forstærkere faktisk,
så nytter det ikke specielt meget at bruge "normale" sinus toner, til at måle efter med,
bevares, man kan måle frekvensgang og udgangseffekt og THD ved klippe punkter,
men hvorfor spiller de så musik så forskelligt ?
forklaringen ligger i IMD, dvs hvordan klare de multi toner, dette er ofte overset endda af dygtige designere,
det er lidt mere bøvlet at lave opstilling for sådan nogle tests, fordi man skal bruge flere toner på en gang,
samt en god audio range spectrum analyzer, men se bare nogle overraskelser man finder her,
specielt i forhold til udstyring og headroom.

hvad angår udgangen på jeres DAC, ja det gælder ALLE typer DAC i dag, de er jo balancerede
hele humlen ligger i hvor god man er til at forstærke eller bruge det ønskede differens signal
samt til at undertrykke det uønskede fælles signal (common mode rejection ratio, hvis nogen ønsker at google)
Det er nemlig sådan at det er umuligt at bygge en ADC eller DAC uden at støj på dennes forsyning kommer direkte ud eller ind på analog linjerne, samt der er også en smulle kobling fra digital siden der altid har egne forsyninger.
Alle disse typer støj er i med fase på de balacerede udgange.
Her kan en fuldblods instrumentations forstærker gøre dette bedst muligt.
Man kan også bygge en selv med transistore, som i har fundet ud af, det er dog ikke specielt let
hatten af herfra for at have løst denne opgave, for i har helt sikkert harft en del udfordringer med at pare de to halvdele perfekt med hinanden.

om upsampling :
Der er skrevet rigtigt meget om disse digitale "vidundere" de sidste mange år, audiofile typer ønsker ikke at noget som helst regner på eller påvirker deres "perfekte" data fra deres drømme CD, de vil hellere have et analogt filter med ultra høje flanker der har alle mulige uheldige fasedrejninger oppe i den høje diskant, som bivirkning af dette filter,
Det er i praksis MEGET lettere og totelt set meget bedre, at upsample digitalt, (forudsat at der er markant højere opløsning til stede)
og derefter lave et meget simplere lav pas filter / rekonstruktions filter / nykvist filter, kald det hvad i vil, det er det samme
den totale løsning bliver selvklart bedre, og med meget mindre fasedrejninger, og mindre krav til komponenternes tollerance.
Det jeg normalt er bekymret for er hvordan det er implementeret rent regne messigt, det er faktisk ikke så simpelt

Vi har også mange andre lig i lasten.
feks er jeg også fra den tid hvor "rigtigt" grej bestod af en rigtigt traditionel strømforsyning,
dvs der er trafo ensretter lytter og lineær regulator, Men sådan er det bare ikke mere,
I dag findes der mere og mere grej med Switchmode strømforsyninger i,
Disse har en masse foredele og desværre også lige så mange ulemper og nye udfordringer

@Tommy Boy

Ang up-sampling.
Det er lidt vigtigt at vide, hvorfor der anvendes asynkron upsampling i f.eks. vores DAC.
Faktisk er asynkron up-sampling udelukkende skabt, for at reducere jitter.
Virkemåden er kort og forsimplet fortalt, at det indkomne signal i up-sampleren, som vi herfra kalder ASRC, først læses ind i en FIFO, man kan selv vælge, hvor mange samples der skal opbevares i FIFOén, fordi ved scenebrug er latency paramount.
Herfter interpoleres der 2^20-1 nye samples imellem de oprindelige samples, efterfølgende møder signalet et Zero Order Hold kredsløb, som forbinder de itnerpolerede samples i tid.
Herefter har du et nyt continuos time signal, som du så resampler til 24 bit og hvilken som helst samplingfrekvens.
Væk er jitter, og væk er det oprindelige signal.
Det skal lige siges, at de 2^20-1 samples interpoleres konceptuelt, hvilket vil sige, at de behøver ikke alle være tilstede, idet vi jo kun skal bruge typisk ca 100-200.000 stk. pr. sekund. Og ikke 20.000.000.000, som up-sampling af f.eks. 192KHz materiale ville kræve.

Processen i en up-sampler kan med lidt god vilje opfattes som en analog proces, som foregår i det digitale domæne, og derfor eliminerer den jitter så effektivt.

Nedenfor kan du se konceptet illustreret.

Det er også rigtigt, at det ikke er nemt, at bygge et diskret forstærkertrin, som hamler op med op-amps.
I den spæde begyndelse lavede vi nogle forskellige kredsløb, for at finde ud af hvilken retning vi skulle gå.
Vi lagde ude med at lave en stak print til et buffertrin med en dobbelt op-amp som vi selv kunne vælge, et single ended diskret trin og så til sidst et push pull trin.
Det stod meget hurtigt klart, at push pull var det mest transparente, og som noget for audiophiler ret uforståeligt, så måtte vi erkende, at blandt op-ampsene, da scorede den gamle kending NE5532 langt højere end vi havde ventet.
Derfor blev det den diskrete push pull løsning der trak det længste strå. Vi var ellers inde over strømmodkoblede op-amps m.m.

Som det er nu, så har vi valgt et CFP udgangstrin (Complementary Feedback Pair). Det er bomstærkt, og samtidig overraskende transparent. Det har dog været lidt af en opgave, at finde de bedste transistorer til opgaven., fordi normalt vil audiophiler lægge vægt på båndbredden, hvilket vi hurtigt fandt ud af er komplet ligegyldigt til audio.
Man skal i stedet have fat i transistorer med meget lineær HFe, og det er såmænd GP komponenter, der så kommer i spil heldigvis.

Ud over alle de eksperimenter, som vi selv har lavet, så har vi lyttet på alskens udstyr, som var konstrueret på enten den ene eller anden måde. Det fik os til, at opgive FETs, op-amps og specielle audio grade komponenter i lighed med transformere og kondensatorer i signalvejen, uanset hvor high end de så måtte være.