Lydjørgen - jeg bliver nødt til at svare, selv om min fornuft siger, at jeg skal lade være.
Jeg burde lade være, fordi jeg fornemmer, at du er grebet af din lidenskab. Du har en idé (eller flere), og den giver ikke slip på dig. Sådan er det jo med idéer....så lige meget, hvad jeg siger, vil jeg ikke kunne vende udviklingen - og hvorfor skulle jeg i det hele taget forsøge mig med at vende din "udvikling"? Ja, det er da et godt spørgsmål.....
Ligesom dig er jeg også grebet af en idé, der ikke vil give slip på mig. Så vi er da lidelsesfæller.....dog er det to forskellige sygedomme.
Hvad betyder ordet "præcision"? Det er vel noget med "nøjagtighed" at gøre - men nøjagtig mod hvad. Du vil nok bruge andre ord, men jeg tror, de vil kunne oversættes til "nøjagtig mod the real thing". Det vil sige, at The Real Thing eksisterer for dig. Den er derude og den kan måles, vejes og tælles. Man kan se det. Man kan røre ved det og man kan ikke lyve sig fra det. The Real Real Thing. Og andre har at lystre den hvide kittels dom, for de ved, hvad de taler om, for de har målt verden.
Ergo
Man måler The Real Thing og man måler sine Maskiner og de to målinger skal være ens, før maskinerne kan siges at være præcise.
(Og man kan lytte til koncerten i koncertsalen og man kan lytte til optagelsen i sin stue, og hvis de lyder éns, så har man en præcis gengivelse.)
Begge disse sætninger er åndssvage.
For lyden i stuen kan aldrig aldrig aldrig lyde som lyden i en koncertsal - for mange parametre er anderledes. Mens målinger er ikke spor andet en udsving på et måleapparat. Microfonens funktion er et spejlbillede af højttalerens, men de fungerer ikke éns - man kan sikkert få de samme målinger med vildt forskellige indgange og udgange og forskellige målinger med de samme indgange og udgange. Der er med andre ord ingen præcision her. I virkeligheden måler man ikke The Real Real Real Thing - man måler blot sit mål og ikke spor andet.
Så når du tror, du har opnået (eller kommet nærmere) præcision har du bare fiflet med to målinger (og de to målinger er blot resultatet af, hvad du har, før du målte, fiflet i det eget hoved med dine grundantagelser, om hvad der er vigtigt at måle og hvorfor).
Tag to forskellige genstande, der ligner hinanden meget, de er aldrig aldrig éns.
Der er ingen præcision i verden. Der er kun forskelle og relationer mellem disse forskelle, som hjernen opdigter på dine vegne.
Der kan være præcision i vores hoveder (fordi vi kan snyde og bedrage med vores regnskab), men den findes ikke i verden.
Og her kommer vi til nøglen, og du vil aldrig give mig ret, Lydjørgen, men der er ikke noget verden i verden. Der er kun en verden i vores hoveder (og udenfor vores hoveder er der et virvar af begivenheder, som vi opdigter årsag-virknings forklaringer over, som også kun eksisterer i vores hoveder).
Så med min logik, har du Lydjørgen kun præcision i dit eget hoved og for egen regning. Og det hedder Solipsisme og har ikke et dyt med verden at gøre. Og jeg ved godt, at du er stået af, og at jeg er dum - men enhver objectivist er i virkeligheden verdens værste sollipsist.
Og det er også godt nok - for dig. Men kun for dig, for andre bruger andre "metoder" for at opnå deres præcision. Og hvordan kan to præcise mennesker være så uenige med deres præcision? (Og her har vi forklaringen på, hvorfor fora-medlemmer er ensomme og vrede, for objektivister burde da være samhørig i deres enighed - men er det aldrig.) Og dermed er det hele (Altet) ligeså upræcist som det er da muligt. Og man kan aldrig nå konsensus - kun enighed om apparaturets eventuelle éns udsving, der måske/måske ikke har en sammenhæng med, hvad vi kunne tænke os fra verden. F.eks god lyd.
Nej.
Gi' slip and enjoy the Flow and the Tone, Vaguely Loosely and Indeterminately for precision is an evil phantasy.
Zig
Emnet er blevet låst.