Billig PWM vs billig Kl a/b

Jeg læser med på jeres særdeles spændende tråd.

Jeg ser en slående lighed mellem signalet der tilføres udgangstransistorerne i klasse D forstærkerne og et DSD signal. Så vidt jeg husker har signalet lighed med 1-BIT D/A konverterne man tog i anvendelse på et tidspunkt. Ønsket var at undgå stejle filtre og følgerne heraf. For mig at se er der en slående lighed mellem signalet før filteret i disse konvertere og signalet tilført udgangstransistorerne og spolen i klasse D forstærkere.



Der er to muligheder for at føde en klasse D forstærker. Analogt eller digitalt. Det sidste har Bruno Putzey begejstret beskrevet således:

In 2000 I put together what is still by any standard world's best performing fully digitally controlled class D amplifier. Called PPDSD, it takes DSD data directly as it comes off an SACD and converts it into analog power at 0.007% THD (and with 97% efficiency at that!) with no processing other than distributing the bits across 8 power stages working in parallel. See AES preprint 5631 "A True One Bit Power D/A Converter" or US pat no. 6,803,816 for more details.

Konsekvensen af hans beskrivelse er at det digitale signal tilføres forstærkeren og bliver først analogt efter LC leddet i udgangen. Præcis som det sker i alle ”almindelige” klasse D forstærkere. Går vi så tilbage til ”den almindelige” klasse D forstærker, som fødes med et analogt signal, må der uundgåelig foregå en analog til digital konvertering og en efterfølgende digital til analog konvertering, som i Bruno Putzeys beskrevne eksempel ovenfor.

Med hans beskrivelse som reference kan man vel roligt tage et langt tilløb til at kalde en klasse D forstærker DIGITAL.

NETOP KAJ (min bedste ven)
det er jo soleklart i hvertfald i vores optik.

>må der uundgåelig foregå en analog til digital konvertering og en efterfølgende digital til analog konvertering,
>som i Bruno Putzeys beskrevne eksempel ovenfor.

NETOP det er jo lige det jeg har prøvet at sige

jeg fatter slet ikke folk der prøver at fordreje virkeligheden og dermed kalde ting de ikke er.

som feks ham her, hvem han så er ??

This article has been written in order to throw some light about the internals, advantages and difficulties of this not very well-known (and even less well understood) technology. Everyone thinks that "Class-D" stands for "Digital". I hope that after reading this article, no-one thinks that any more

tyder desværre ret meget på at han intet som helst har forstået, specielt med den slut bemærkning der
men sådan noget vrøvl er nettet desværre fuldt af, inden for hifi er det helt tosset hvor lidt folk ved om sager de udtaler sig om.

Jeg vender lige det hele på hovedet engang.
En klasse D forstærker er en meget grovkornet og hurtig analog maskine, før filtret på udgangen.

Nej for dælen miki,
De har ultra høj opløsning, dem vi taler om her, har ca 20 gange mere end CD totalt set. Så rent teknisk har denne type grej kæmpe potentiale.

Hvis du sammenligner med liniear forstærkning så er PWM principielt grovkornet.

Nu er dette her jo egentligt en analog vs PWM tråd, så ja miki vi kan sagtens tage denne også..
Hør nu her :
Du kan slet ikke sammenligne eller generalisere den ene teknik vs den anden,
med mindre du også stiller en masse "regler" op for dette,
det kunne være prisklasse, wattklasse, vægtfylde, virkningsgrad, måledata, lyttetest, ja find selv på mange flere
den ultra korte version : Du kan lave gode eller ringe forstærkere med begge metoder
det kræver både hjerne og tid og penge at lave dem begge, gode.

PWM har den åbenlyse foredel at man rent teoretisk kan opnå langt bedre måle tekniske resultater ved langt lavere penge smidt i produktet, ganske enkelt fordi de sager det gør en analog forstærker dyr, kan i PWM forstærkeren lavet med sager der nærmest intet koster.

PS: en analog forstærker har alle mulige andre ulemper
de har også egenstøj, ulinearitet, fasedrejning, crosstalk, intermodulation, THD, udgangsimpedans, strøm evner, frekvensområde, og sikkert mange flere sager hvis vi lige gad remse op.