Forhandlernes "kabelgaranti"

Jamen eftersom næsten alle åbenbart er enige, så bliver der jo ikke megen debat, skulle man forvente.
Derfor vil jeg gerne smide lidt erfaringer, som måske andre kan nikke genkendende til eller modsige.

I de senere år er der kommet en masse kabler med isolation af Teflon.
For det meste er der tale om den massive type, altså ikke opskummet teflon.
Det giver nogle meget stive kabler, og det er min opfattelse, at man faktisk kan høre netop det.

Altså at stive resonerende kabler lyder anderledes end bløde og fleksible typer, som overhovedet ikke kan resonere mekanisk.
Er der andre der har gjort lignende observationer.

Mht strømkabler så har jeg observeret, at hvis man har fundet et udmærket strømkabelsæt, hvor stikkene er påstøbte, og man så klipper stikket af i begge ender, og monterer super duper Watgate stik eller lignende, så er kablet spoleret.
Jeg har bl.a. på den baggrund opgivet alt det dyre hejs, som high end hi-fi ofte ses tilsluttet med.
For ganske nylig fortalte jeg disse ting til en fyr på Djævleøen, og han gjorde faktisk lige det jeg sagde, nemlig at købe en bunke kabler fra Mercodan, en strømskinne fra Harald Nyborg, hvor han fjernede afbryderen, og monterede et han apparatstik i stedet, således at han frit kan vælge kabel fra vægudtag til strømskinne.
Vupti sagde det, og han har ikke set sig tilbage siden. Af røg alt det dyre hejs inkl. en dyr strømskinne.
Nu bruger han de Mercodan 3*1 kvmm kabelsæt, som jeg også bruger, pris i alt ca. 300 kroner for hele baduljen Slut.

For mit eget vedkommende, så har jeg prøvet mange forskellige strømkabler, og det blivere sådan set bare værre og værre, jo mere HI-FI det bliver.

Kom frisk med input.

Det var da måske værd at prøve, det der Mercodan. Men så vil jeg i hvert fald lige kigge at strømskinnen er af ordentlig kvalitet, den nylige åbning af en elspareskinne gør at jeg ikke ville vælge en billig model: Elspareskinner .

Mht. kablerne, er det så bare almindelig Mercodan, eller den røde i såkaldt hospitalskvalitet?

Det er bare den helt almindelige med smartplug i grå. 3*1,0 kvmm.
Med dansk stik med jord. Strømkabel

En udmærket strømskinne er LK modellerne, men jeg har nu lavet min egen, hvor der sidder LK vægudtag i et metalkabinet.
Jeg har så lavet stjerne forbindelse inde i boksen, hvilket jeg jo fint kunne gøre, når jeg nu var i gang.
Men i princippet så burde en LK 5 stikdåse virke udmærket, ligesom denne her fra Harald Nythår 10 stik dåse

Man kan få en IEC apparatstik til chassis montering, som passer i hullet, der hvor afbryderen sidder.
Strømindtag

En spøjs ting med de Mercodan kabler er, at det er det kabel, som jeg har kunnet måle den laveste krybespænding på.

Super god start på en tråd om udveksling af erfaringer med kabler og stik.
Ikke fordi jeg selv mangler kabler, det gør jeg ikke, jeg har mine, men tager man et kig på hvilket som helst forum,
kan man "se" alle de søgende. .

Dine erfaringer med stive kabler, f.eks dem med een meget tyk leder, er den samme jeg har gjort.
Det er ligesom den øvre bas/nedre mellemtone med den type kabel, bliver hul eller skal jeg skrive meget resonant.

Mit eget fortrukket signal-kabel til amp er af typen vdh mc-501, som er konfikureret coaxialt.
men hvis ikke jeg havde det, ville jeg ligegerne benytte en billig "lakridsslange" fra gamle dage,
da en sådan efter min smag, er bedre end de fleste andre hifikabler. (bevares en noget løs bund, men ikke grim og i det mindste er den der ).
Men det er ligesom de gamle kobberkabler, fra dengang man endnu ikke var så gode til at udnytte og genbruge, lydder bedre end tilsvarende nye. Måske pga den renere kobber?

Med hensyn til strømkabler er jeg også SÅ enig.
Det originale kabel er efter min smag gerne det bedste.
De fleste "gode" apparater er vel skabt med specifikt el-kabel som passer med data.

Min nuværende amp, som er 35år gammel, mistede for et par år siden, sin livsline. (det originale el-kabel)
Straks efter gik jeg til El-giganten, og købte et af disse færdige kabler med påstøbt stik til ca 60kr.
Kort efter spillede min amp godt igen.
I skuffen har jeg stadig et lidt dyrt vdh-strømkabel liggende, men som med alle andre dyre hifi- el-kabler jeg har prøvet,
forringer dette dyre kabel, med indbygget filter, kun lyden.

ps. mine to "strømskinner" er fra H.Nyb. Begge af den grønne "prof" slags med ialt 6 pladser .

Nielsen skrev: Mht strømkabler så har jeg observeret, at hvis man har fundet et udmærket strømkabelsæt, hvor stikkene er påstøbte, og man så klipper stikket af i begge ender, og monterer super duper Watgate stik eller lignende, så er kablet spoleret.

Det har jeg ikke prøvet men jeg har en anden oplevelse.

Et rødt NKT kabel, men 3 ledere (incl jord), + en bar leder som har forbindelse til en folie der er viklet omkring hele kablet
Kablets 3 ledere er 1 kvmm og den bare leder består at 4-5 tråde der er let snoet.

Kablet er prøvet med disse stik



Og med denne type stik





Og forskellen er den samme som på 2 glas vand der lige er tappet fra samme hane

Det passer ikke.
Forskellen er mindst 1.000 kroner eller mere :silly:

Det røde kabel du viser er sikkert et skærmet hospitalskabel, og det lille bundt ledere, der ligger under folieskærmen er det der kaldes en drain wire. Koblingsimpedansen til skærmen er nøje defineret af myndighederne, således at udstråling fra strømkablerne ikke kan påvirke følsomt måleudstyr.

Jeg kan dog oplyse, at den slags kabler er klart bedre med de originale påstøbte stik.
Prøv selv med Mercodan kablerne, de koster ingen formue.
Den eneste ulempe er, at man ikke lige finder dem i butikkerne, typisk skal de bestilles hos en elektriker el. lign.

Jeg fornemmer ikke der så mange "vinyl-gutter" med her på forum,
men vil alligevel komme med min personlige erfaringer med tonearmskabler.

Af de mange forskellige tonearms-kabler jeg har prøvet, skiller sig kun en håndfuld ud.
De fleste andre gjorde ikke den store forskel. Man fik lidt, man mistede lidt.
Blandt de gode var et Cardas-kabel, og et andet var et vdH-kabel (501/502), der blev udvalgt og opkøbt af SME.

Men de to bedste efter min smag er, og her går det prismæssig i forkerte retning, vdh-Silver, et coax-kabel der allerede tilbage i 80érne kostede 5000kr pr mono-meter ( ovenikøbet uden stik )
Vdh-Silver-kablet blev jeg dog aldrig rigtig glad for, som forbindelse imellem pre og amp, men imellem pre og prepre er det godt, måske lidt romantiserende, men rigtig godt, og suverænt som tonearmskabel. (giver den mest markante fysiske tilstædeværelse af perspektivets form, af alle kabler. Ja, at et tonearmskabel kan gøre den forskel, ved man først rigtigt, når man har lyttet til et Silver tonearms-kabel).

Men min ubetinget favorit er vdh D-300.
Kablet, et coax-kabel (antennekabel), der i 80érne blev solgt herhjemme som ht-kabel, til 80kr pr mono-meter (også uden stik),
men allerede dengang anset for rimeligt billigt.
Dette kabel slipper bare så meget mere igennem end alt andet og ville med de priser man er vandt til i dag sikkert kunne sælges til 50000kr m men Gud forbyde det.
Kablet kan vist ikke fås mere i helt samme udgave, idag hedder det vist vdh-D300 mk "et-eller-andet",
men der må ligge en del af det ude hos folk, og med den eksponering af dyre ht-kabler man kender til idag, er det ikke særlig sandsynligt et sådan "billigt" kabel er i brug.
Men måske er de nye D-300 mk "et-eller-andet" lige gode, jeg ved det ikke for jeg har ikke prøvet,
men prisen er vist stadig til at komme i nærheden af, og værd at forsøge med.

Jeg var så med på VdH vognen helt fra begyndelsen.
Det første signalkabel han "lavede" hed D102.
Det næste hed D202 og var beregnet til tonearme, det var dog for stift.
Så kom D501/502 som jeg også har haft.
Jeg har også haft MC silver 2 sæt.
Thunderline, D300, D300S D300 MKII (som er det bedste af dem)

SC12, SCS12, D300S, SCS6, Cleawater og så husker jeg ikke flere.

Jeg har haft en ordentlig dynge, og har da en del liggende stadigvæk.

Det er generelt fine kabler, og specielt vil jeg fremhæve D300MKII og D501 med SME stik, som værende særdeles kompetente.
MC silver er også et fantastisk kabel, men faktisk synes jeg bedst om de tidlige udgaver.

Anyways da jeg en dag blev træt af, at alle mine kabler var EOL på nær Clearwater, som havde den kedelige egenskab, at den irrede inde under isoleringen, så beslutede jeg mig for, at prøve noget kabelværk, som var skabt alene ud fra et teknisk grundlag, og ikke noget som helst andet.

Da kiggede jeg så på Blue Jeans, og købte mig en stribe forskellige kabelsæt, således at jeg havde et komplet kabelsæt i alle de serier, som jeg var interesseret i.
Jeg tror jeg fik mig købt 5 forskellige typer, men dog kun et enkelt sæt højtalerkabler.

Nu kunne jeg lytte til mit set-up med mit yndlings VdH kabel set-up, og så de forskellige andre typer hver for sig.

Belden kablerne viste mig hurtigt, at der i hvert tilfælde var forskel på kabler. Dem er der sgu knald på.
Men da jeg kom til Canare kablerne, og sammenlignede mit VdH set-up med deres LV-77S, så besluttede jeg mig for, at det gad jeg ikke rode mere med.
Slut prut finale med det.

De forskelle der var, gad jeg ikke bukke mig efter, og da vi samtidig var igang med at udvikle udstyr, så var det en befrielse.
Man kan ikke udvikle udstyr, som mere eller mindre er sat op til at fungere bedst med et bestemt kabelset-up.
Jeg har ikke set mig tilbage siden, og mange af dem der har fået inspiration af det, har meldt tilbage, at de synes det er et fremragende kabel.
Jeg vil særligt anbefale det til S/P/DIF hvor det ganske enkelt er excellent.

Det er bare NB kabler, mere er der ikke til det.

Jeg var vist også med fra begyndelsen.
1 1984 havde jeg både d102 til amp og og d202 til en meget levende Pink Triangle, og nej det virkede heller ikke så godt.
Sjovt nok har jeg haft mange af de samme vdh-kabler, og mine tilbageværende Silver (cd og expan) er også af første serie.

Jeg benytter stadig den dag i dag Clearwater eller SCS-12, lidt på skift og begge i dual-supply, som ht-kabler.

Jeg kan godt forstå at du som "producent" må have noget ensartethed, og derfor ikke benytter kabler der skiller sig ud.
Men for mig er dagsordenen jo en anden.
Jeg skal have mit eneste ene stereo-anlæg til at spille bedst muligt,
og "bedst muligt" kan aldrig betyde andet end højeste mulige informations-niveau.

Jeg er ganske enig i, at kabler hører til i den lette afd.
Men da jeg har købt det meste af mit udstyr fra Daner Audio og færdigbygget (jeg vil ALDRIG selv kunne bygge noget i samme kl.),
er der jo kun den sidste "fintuning" med kabler tilbage til mig.
Men har selvfølgelig, som mange andre, gjort mig mine modificeringer og efterfølgende vendt tilbage til originalen, den var altid bedst.
Andre nævner tit bestemte principper (f.eks coax, ballanceret osv) og bestemte materialer som værende afgørende.
Jeg syntes aldrig selv og have fundet ind til det, for mig har det ikke været så enkelt.
'Jeg syntes der har været både nitter og lod indenfor næsten alle forskellige slags kabler.
Og hvor i "fagfolk" har og benytter måleudstyr, stoler jeg altid på ørerne og det jeg "ser" i lydbilledet.
Et "billed" kan kun være præcist med det "rigtige" stereo-udstyr.

Jeg har så også haft Daner udstyr, og må erkende, at det er bragende godt.
Jeg har stadig min Dali Detal og Gravity, som er udbygninger af samme konstruktioner.

Vores egen eLABS digiLOG og frontEND anvendet et langt stykke henad vejen samme umodkoblede diskrete teknologi.
Man kan kalde det en slags modernisering, men ikke nogen kopi.
Specielt udgangskredsløbene i forforstærkeren er en genial kobling, som bærer broderparten af æren for resultatet.
eLABS udgaven har et noget lavere gain, og et meget lavere støjniveau, men gør brug af samme type udgangskredsløb, som hedder "Complementary Feedback Pair" eller bare CFP.
Den kobling blev opfundet engang i 20érne, men er absolut relevant endnu i dag, for dem der ikke vil anvende op-amps.

Har aldrig hørt det udover Gravity og Detal og kun det samlet.
Har ikke hørt nogle af dem i andre kombinationer
Men det var virkelig godt.

Men mht kabler har jeg prøvet rigtig mange fra AQ og Taralabs (AQ Diamond klart det bedste)
Og nu får jeg nok tæv af en eller anden , men jeg synes faktisk at RG 179 med et par rimelige stik på, er meget hen af AQ Diamond.
Jeg er meget tilfreds med det RG 179 og beholder dem da også, men skulle jeg købe færdige kabler idag så blev det helt sikkert nogle brugte AQ Emerald.

Jeg ved ikke hvor stor del af lyden der skyldes stikkene.

Nogle steder på nettet (har ledt men kunne ikke finde det) er der lavet 3 optagelser gennem 3 forskellige kabler og det ene kabel er faktisk slet ikke et kabel, men metallet fra en tøjbøjle. :woohoo:
Der kan man altså ikke høre forskel, men man ved jo så heller ikke om det nu ER 3 optagelser med 3 forskellige kabler, det "bevises" ikke nogle steder

Der er alt så et stort problem og det er!
Lad os antage at alle os hi fi nørder var 100% klar over at
på et analogt signalkabel var der ingen forskel i lyden,
ville vi så købe/prøve med andre kabler for at få bedre lyd?

Det tager jeg for givet vi er enige om at det ville man ikke,
og ud fra det kan man så konkludere at når vi skifter et
kabel er det netop med henblik på at ændre lyden.

Jeg skulle bruge en støjsvag line forstærker og begyndte at kigge på en
forforstærker jeg havde stående, fik den mere støjsvag og lidt til, aha
nu kunne jeg på scoopet se at der lå lidt rippel, hvor kom det ind fra?
men fik det hurtigt løst, yeah det var jeg glad for, og så tændte jeg for
musikken, bare sådan for at tænke lidt over tingene, og hvad gik der? 10 sek!
det lød ikke som det plejede wow mørkere baggrund, bedre soundstage, osv.
og så i det 3 musikstykke faldt mine øjne på forforstærkeren,
jeg fulgte ledningerne og opdagede at den slet ikke var indkoblet.

Så jeg hørte en rimelig stor subjektiv forskel på lydbilledet,
men var det en universal sandhed? nej den var kun gældende for mig.
havde der nu været en anden person i rummet og ikke vidste hvad jeg lavede
ville vedkommen ikke havde hørt nogen forskel.

det er det jeg mener der er et stort problem, at i kabel tråde kommer det nemt dertil
hvor man hver i sær giver sin mening til kende, jeg kan høre forskel, jeg kan ikke,
det kabel lyder sådan, og det lyder sådan, osv. osv
Man kommer ikke rigtig videre, og tråden dør langsomt ud.

Og bruge temaet:
at det bedste kabel er intet kabel, som udgangspunkt for tråden
er noget vrøvl, prøv at tænke over hvor selvmodsigende det er!

man kan sige at den bedste forbindelse er uden et kabel indskudt

Her er noget som er objektivt, en kabeltester hvor et kabels indflydelse på
signalet kan udskilles og høres, ikke den endelige og færdige side/version men tag et kik.

Kom gerne med spørgsmål så skal jeg svare så godt jeg kan.

2plus2er4.dk/Data/Hi-Fi/Kabel-tester/Kabel-tester.htm

og nu vil jeg stille det samme spørgsmål som Ribbontweeter startede med at stille!

Et af Trådens udgangspunkter

Gad vide hvad det er der ikke kan måles men som mange mener at kunne høre ?

Mvh.
Jan H.Pedersen

Dali Detal og Gravity er glimrende repræsentanter for Daner lyden, det eneste der mangler er en RIAA, som de ellers havde planer om at lave, men så døde pladespillersalget fuldstændigt, og så droppede man den.
Der er ellers strømudtag bag på Detal til den und das ganze Molevitten.

Hvis det har interesse at vide mere, så var det udstyr nok det eneste på markedet, som var bygget på den måde, som man egentlig skal lave sådan noget.

Diskret push pull teknologi
Klasse A
DC koblet med servodrift
Ingen global modkobling
Stor båndbredde
Veldimensioneret

Inspireret af Daner kom der efterhånden også produkter fra Gryphon, hvor der kunne sættes check ud for de fleste af ovenstående punkter, men da vil jeg sige, at de i hvert tilfælde ramte en noget anden lyd.

Ud over det fantastiske udgangstrin og en lige så glimrende preamp, så er det næppe sandsynligt, at der nogensinde er lavet en RIAA og head amp, som er bedre end det Daner fik sat på skinner.
Hvis man ellers har højtaleren til det, så kan vha. det udstyr, høre forskel på selv meget små variationer i impedans og vinkler på pladespilleren.
Har man en superskarp Pick-up i et velafstemt pladespillerset-up, så kan man komme meget tæt på indholdet på pladen.
Men det hænger sammen med, at den også er opbygget som jeg skrev ovenfor.
Det betyder at der ikke sidder komponenter i signalvejen, som medfører betydelige ulineariteter. Dem har man simpelthen konstrueret sig uden om.

Den slags konstruktioner er der desværre ikke mange, som kan finde ud af at lave. Det ender næsten altid med en AC kobling og en modkoblingsløjfe om ikke for andet så for nemheds skyld.

Mange vil så nok mene, at tiden er ved at løbe fra disse gamle konstruktioner, men dertil kan jeg svare, at det er den ikke, men desværre er komponentlevetiden ved at rinde ud for elektrolytterne i dem.
De gamle Philips elektrolytter er ganske enkelt tørret ud, og resulterer i nærmest ingen filtrering.
Sætter man nye i, så ændres lyden en del, i hvert tilfælde i første omgang, hvilket bl.a. skyldes, at elektrolytter i dag er mange gange bedre, end de var på den tid.

Hvis man startede forfra på et blankt stykke papir i dag, og lavede de samme konstruktioner, men med nutidige komponenter, så kan man opnå visse forbedringer. Det er nemlig sådan, at alle transistorerne i Daner udstyr er udmålte by hand, så Hfe er nogenlunde ens på alle transistorpar. Det ville man ikke behøve mere, fordi de enkelte batches simpelthen er så ens nu om dage, at det ikke giver mening, at sidde og rode med det.
Dernæst vil man kunne lave layout meget kompakt og termisk stabilt vha. SMT, og man kunne måske som vi har gjort i eLABS produkterne, anvende shuntregulatorer, så skal man aldrig bruge elektrolytter mere.

Det er meget skægt mht kabler.
RG179 er jo et godt udgangspunkt, men jeg gætter på, at inderlederen er sølv over kobber over stål.
Det plejer RG 179 i hvert tilfælde at være.

Mine Canare kabler er varianter over RG59, så det er en slags RG59 med mange af dens egenskaber, men ikke helt, idet inderlederen er multicore og af rent kobber.

Man skal huske på, at RG = Radio Guide, er tænkt til RF, og ikke audio, så derfor er det omsonst, at lave en inderleder af dyrt kobber, når man slet ikke fører signalet så dybt i kablet pga. skineffekt.

Jeg er nu også glad for diverse RG typer, men jeg er mest glad for dem, som er lavet af rent kobber, og helst multicore.

Det med at man kan forbinde et set-up med stålbøjler, og hvad ved jeg, vil jeg også sagtens kunne fikse.
Det skal bare ikke være et godt set-up med monitoregenskaber, så ville den historie hurtigt få en ende.

Ofte er det også det forhold der gør, om folk er cable believers or not.

Et klude set-up afslører ofte slet ikke de nuancer, som er nødvendige, for at kunne drage fordel af forskellige forbindelser, og så er det jo også spild af penge, at rode med kabler m.m.
Der er dog undtagelser, hvor producenten af kablerne bevidst har lavet en kabeltype, som lyder meget anderledes, ofte fordi det påvirker signalkilderne på en bestemt måde.
De vil egentlig bare have folk til, at kunne høre forskel, så skal producenten nok fortælle hvad der rigtigt.
Det har f.eks. Nordost udnyttet ud i det skandaløse, skarpt forfulgt af MIT m.fl.

Disse kabelproducenter fremstiller IMO noget af det mest røvsyge, der længe er set.
Kigger man på Nordost, så er f.eks. deres højtalerkabler lavet som fladkabler, hvor arealet hvor + og - ligger tættest er meget lille. Det giver en meget lav kapacitet, til gengæld er induktionen i kablet meget højere.
Det får de fleste forstærkere til lyde anderledes, og vupti har man da i hvert tilfælde noget at snakke om.

MIT kablerne er meget anderledes, her er kablet ikke hovedingrediensen, men det er i stedet en filterboks med noget Zobel netværk.
De har så gennem tiderne indført et begreb, som de kalder "Articulation Poles", som man helst skal have en hel masse af.
Deres kabler lyder også meget anderledes, lige pludselig får man højde på alt muligt, også ting der ikke er høje, og så fremkommer lyden fra en bemærkelsesværdig "sort" baggrund.
Det vidner alt sammen om en ret stor kapacitet i kablet højest sandsynlig kombineret med en pæn portion fasedrej.
I det hele taget er MIT´s idé den, at kablet skal ses som en selvstændig komponent, som optager, lagrer og frigiver energi.
Hvordan det lige kan styres, når man ikke ved hvad der ender med at sidde for enderne af kablet, snakker Bruce Brisson ikke om.

Begge er gode eksempler på, at man driver et eller andet frem, som gør tydelig og let hørbar forskel.

At lyden af Nordost så ret hurtigt bliver trættende, fordi kablet får dit udstyr til at spille nervøst og ringende, siger de ikke noget om.
Heller ikke MIT fortæller dig, at den "Sorte Baggrund" som man pludselig oplever slet ikke findes i virkelighedens verden, det er elektronisk skabt, fordi din forstærker hele tiden skal holde kapaciteten i kablet opladet, før der kommer lyd igennem.
Hvem har i øvrigt oplevet, at stå i et rum, hvor der står et flygel, og så i samme øjeblik pianisten sætter sig ved flyglet, så bliver baggrunden sort? :silly:
Det fænomen er solgt så godt, at HI-FI tosser gladeligt betaler i dyre domme, for at få ringere lyd :woohoo:

Jan skriver:

Jamen Kaj går op i diagrammer, og det gør han fordi han har godt teknisk indsigt. Jeg vil senere komme med nogle åbne spørgsmål til Kaj så mere følger. Men vil dog lige nævne !
Hvis han ikke havde skrevet indlæg angående signalkabler på hifi4all så ville alt hvad han har skrevet været perfekt, til ug og alt det der, men ja for der er et men når det handler om signalkabler vender han 180 grader alt skal være subjektivt, når man viser ham noget objektivt flygter han fra det, vil ikke tage stilling til det.

Hej Jan.

Tak for anmeldelsen af min indsats. Det jeg mangler er at anerkende din målemetode og din udlægning af resultaterne for at få et 12'tal. Heri alene ligger vores uenighed.

Når jeg har skrevet om kablers påvirkning af lyden har jeg alene koncentreret mig om signalkabler.

Jeg går samtidig et skridt videre ved at indkalkulere signalkædens øvrige komponenter, apparaterne er bygget af. Samspillet mellem elektronikkens enkeltkomponenter og et anvendt kabel mellem disse. Mit foreløbige mål er at iagttage det samlede resultat ”in real life”.

Jeg fastholder at idealet må være en signalkæde uden kabel. En mulighed for de der bygger deres grej selv, men uheldigvis en kætters tanke for de der køber sig til færdige produkter. De sidste er tvunget ud i at købe kabler. Men manglende viden danner troen på at kablet tilfører kvalitet til lyden.

Det kabler gør, er at fjerne noget, som får resten til at fremstå fremhævet. Heri fremkommer begejstringen for kablers ”positive egenskaber”.

Hvilke målemetoder der skal tages i anvendelse for at afsløre kablers påvirkning er der flere meninger om. Du fastholder din. Jeg eksperimenterer med flere. En af dem er at lytte sig frem, da det udgør nettoresultatet af hele signalkæden. OG fordi jeg mødes af to hold, hvor det ene siger det ikke kan måles, men høres og det andet siger at det hverken kan måles eller høres.