Teori & Praksis ?

Nielsen skrev:

Ribbontweeter skrev: Jeg snakkede med en teknikker på et tidspunkt, som mente at en NAD 218 (210 watt/8 ohm ved påbegyndt clipning) efter den var blevet gennemvarm på kølepladerne osv, ikke vil yde mere end 60-80 watt/8 ohm.
Hvordan det lige umiddelbart hænger sammen skal jeg ikke kunne sige, men det er noget af et fald i effekt

Det kan jeg så afkræfte med det samme.

Der er målt på den hos Stereophile, og 218 har ikke termiske problemer, hvilket da også ville undre mig.

www.stereophile.com/content/nad-218-thx-...#ssDk16FKAS2ZWlmx.97

Ja ok, det var også mere en hurtig sludder sladder omkring en gammel blæserkølet Cerwin Vega A-600 kontra en NAD 218 hvor han (Ole Sørensen) sagde at den NAD 218 ville spille meget bedre, men ville falde drastisk i effekt når den blev varm, og hvor den gamle C/V ville blive ved i døgndrift med samme effekt.

@Nielsen

40W klasse A.
Regner jeg helt forkert når jeg siger at 40W klasse A 8 Ohm fra en forstærker kræver i omegnen af minimum 2.3 Ampere tomgangsstrøm. Og lader man den køre på den høje forsyningsspænding beregnet til 250W klasse B afgives der kontinuerlig 150W til kølepladerne. Det dobbelte hvis de 40W klasse A er beregnet ud fra 4 ohms belastning.

Frem med spejlægget:

Kaj. skrev: 40W klasse A.
Regner jeg helt forkert når jeg siger at 40W klasse A 8 Ohm fra en forstærker kræver i omegnen af minimum 2.3 Ampere tomgangsstrøm. Og lader man den køre på den høje forsyningsspænding beregnet til 250W klasse B afgives der kontinuerlig 150W til kølepladerne. Det dobbelte hvis de 40W klasse A er beregnet ud fra 4 ohms belastning.

Frem med spejlægget:

Nej du regner ikke forkert.
Eller faktisk gør du lidt, for du skal tænke på, at for at holde din forstærker i klasse A, så skal bias udgøre ½ peakstrøm.
Dit eksempel er kun ½ RMS strøm, hvilket skal ganges med kvadratrod 2, for at få peakværdien..
Og hvis du kigger på B350, så vil du se, at den slet ikke termisk kan klare den slags effekter.
Og den har blot et enkelt sæt udgangstransistorer.
Min egen 2*100 Watt klasse A bruger 10 par transistorer pr. kanal, 2 blæsere og et mange gange større køleareal til, at holde temperaturen nede på 55 grader C.
Og den har ikke forsyningsspænding til, at afgive mere end de 100 Watt.
Retfærdigvis skal det nævnes, at Densen IKKE oplyser klasse A effekter efter sagens afslutning.

Nielsen skrev:

Kaj. skrev: 40W klasse A.
Regner jeg helt forkert når jeg siger at 40W klasse A 8 Ohm fra en forstærker kræver i omegnen af minimum 2.3 Ampere tomgangsstrøm. Og lader man den køre på den høje forsyningsspænding beregnet til 250W klasse B afgives der kontinuerlig 150W til kølepladerne. Det dobbelte hvis de 40W klasse A er beregnet ud fra 4 ohms belastning.

Frem med spejlægget:

Nej du regner ikke forkert.
Eller faktisk gør du lidt, for du skal tænke på, at for at holde din forstærker i klasse A, så skal bias udgøre ½ peakstrøm.
Dit eksempel er kun ½ RMS strøm, hvilket skal ganges med kvadratrod 2, for at få peakværdien..
Og hvis du kigger på B350, så vil du se, at den slet ikke termisk kan klare den slags effekter.
Og den har blot et enkelt sæt udgangstransistorer.
Min egen 2*100 Watt klasse A bruger 10 par transistorer pr. kanal, 2 blæsere og et mange gange større køleareal til, at holde temperaturen nede på 55 grader C.
Og den har ikke forsyningsspænding til, at afgive mere end de 100 Watt.
Retfærdigvis skal det nævnes, at Densen IKKE oplyser klasse A effekter efter sagens afslutning.

Skal lige være sikker på at jeg forstår dette helt rigtigt....... Altså 1 sæt transistorer 1 til positiv og 1 til negativt halvperiode til 350 watt ? :unsure:
Kan sådan noget ikke kun lade sig gøre med PWM

Nu er B350 altså kun opgivet til 1 * 250 Watt i 4 Ohm og 1 * 125 Watt i 8 Ohm
Men ellers er det rigtigt det du skriver, der er 1 sæt powertransistorer 1 stk. 2SA1216 og 1 stk 2SC2922 fra Sanken.
Det er ringemitter transistorer med et meget stort frekvensområde.
Sanken siger at de kan klare 200 Watt @ 25 gr. C.
Databladet kan studeres her
Grænserne står ikke til diskussion, databladet er altid "Gud" i den sammenhæng.
Man kan ikke fortolke på et datablad, det er kolde fakta.

Nielsen skrev: Nu er B350 altså kun opgivet til 1 * 250 Watt i 4 Ohm og 1 * 125 Watt i 8 Ohm
Men ellers er det rigtigt det du skriver, der er 1 sæt powertransistorer 1 stk. 2SA1216 og 1 stk 2SC2922 fra Sanken.
Det er ringemitter transistorer med et meget stort frekvensområde.
Sanken siger at de kan klare 200 Watt @ 25 gr. C.
Databladet kan studeres her
Grænserne står ikke til diskussion, databladet er altid "Gud" i den sammenhæng.
Man kan ikke fortolke på et datablad, det er kolde fakta.

Den forsøgte jeg også med i den "ZEUS" amp selvom den er med FET, det kunne spille men kunne ikke holde.
De er også brugt i NAD S300 bare dobbelt op til mindre effekt

Klasse A og AB adskiller sig fra klasse D ved at der står spænding over transistorerne samtidig med at de leverer strøm, hvor de i klasse D er enten ON eller OFF. Altså ikke spænding og strøm samtidig. Derved afsættes der kun begrænset effekt i transistorerne.
Skiftet mellem ON og OFF skal derimod ske hurtigt. Lynhurtigt. Derfor anvender man mosfet til formålet.

Mosfet og Vfet anvendes også til klasse A og AB men her udsættes de for præcis de samme udfordringer som andre transistorer med spændning og strøm samtidig. Deraf afledte udfordringer med effekt og varme.

Apropos Densen B350 - eller Densen amps i det hele taget - hvad er så idéen med de bøjede stykker blik, som sidder spændt hårdt hen over udgangstrans'erne? Er de bange for at de skal rasle løs, eller hvad!? :silly:





M.v.h.

Henrik B, sådan gjorde Holfi også

Kaj. skrev: Klasse A og AB adskiller sig fra klasse D ved at der står spænding over transistorerne samtidig med at de leverer strøm, hvor de i klasse D er enten ON eller OFF. Altså ikke spænding og strøm samtidig. Derved afsættes der kun begrænset effekt i transistorerne.
Skiftet mellem ON og OFF skal derimod ske hurtigt. Lynhurtigt. Derfor anvender man mosfet til formålet.

Mosfet og Vfet anvendes også til klasse A og AB men her udsættes de for præcis de samme udfordringer som andre transistorer med spændning og strøm samtidig. Deraf afledte udfordringer med effekt og varme.

Jeps den er jeg med på.
Men man kan jo få relativt mange ægte watt i KL D med "sølle" 2 mosfets

På den måde kan man færdigmontere printene inden montagen. Samtidig skal der kun bores to huller i køleprofilerne. Og bredden på den betyder at montagemetoden kan anvendes til flere forskellige modeller med samme fysiske design.

Det er min teori.

Jeg tror det er en nem og billig metode til, at presse transistoren ind mod køleprofilen, uden at lægge stress på printet.
Man kunne have lavet et hul med gevind, hvor man spændte transistoren fast, men så kræver det præcision i kabinetarbejdet.
Og hele kabinettet er lavet som en profil, som koster tæt på ingenting, som så skal skrues sammen med køleprofiler.
Det kan ende med for store tolerancer, og dermed stress på printet.

Kaj. skrev: Klasse A og AB adskiller sig fra klasse D ved at der står spænding over transistorerne samtidig med at de leverer strøm, hvor de i klasse D er enten ON eller OFF. Altså ikke spænding og strøm samtidig. Derved afsættes der kun begrænset effekt i transistorerne.
Skiftet mellem ON og OFF skal derimod ske hurtigt. Lynhurtigt. Derfor anvender man mosfet til formålet.

Mosfet og Vfet anvendes også til klasse A og AB men her udsættes de for præcis de samme udfordringer som andre transistorer med spændning og strøm samtidig. Deraf afledte udfordringer med effekt og varme.

Det er nu ikke lige den definition man anvender ved klasse A, AB og B og så D.

En klasse D forstærker fungerer ved at tænde og slukke for både strøm og spænding på bestemte tidspunkter.


Et strygejern og en bageovn er en slags klasse D apparater, de tænder og slukker ved bestemte temperaturer.
Alternativet ville være, at indskyde en variabel modstand i serie med strømforsyningen til bageovnen eller strygejernet.
Det ville give et stort tab i form af varme, eftersom den effekt der efter nedregulering ikke afsættes i strygejer/bageovn, så skulle afsættes i den variable modstand.
Ved klasse D er kredsløbet i stedet slukket, når den ønskede værdi er opnået, og derved undgår man tabet.
Klasse D audioforstærkere virker på præcist samme måde, de efterfølges blot af et filter, som skal bortfiltrere støjen fra on/off switch.

Man kan sige, at en lineær forstærker fungerer i frekvensdomænet, og at en klasse D forstærker fungerer i tidsdomænet.

Kaj. skrev: Klasse A og AB adskiller sig fra klasse D ved at der står spænding over transistorerne samtidig med at de leverer strøm, hvor de i klasse D er enten ON eller OFF. Altså ikke spænding og strøm samtidig. Derved afsættes der kun begrænset effekt i transistorerne.
Skiftet mellem ON og OFF skal derimod ske hurtigt. Lynhurtigt. Derfor anvender man mosfet til formålet.

Mosfet og Vfet anvendes også til klasse A og AB men her udsættes de for præcis de samme udfordringer som andre transistorer med spændning og strøm samtidig. Deraf afledte udfordringer med effekt og varme.

@Nielsen.

Vi debatterede problematikken omkring "varmeafsættelse i transistorerne".

Læser du min tekst i den sammenhæng, må vi kunne blive enige om at varmeafsættelsen i en transistor kommer af spændingen over den ganget op med strømmen gennem den. I en klasse D forstærker er spændingen over transistorerne (Rds (on)) under 0,1V ved eksempelvis 10 ampere. Transistoren her er enten ON eller OFF. I en klasse A eller AB forstærker arbejder transistorerne med sinusvariation mellem (Vce (sat)) og forstærkerens driftsspænding alt efter lydstyrken, samtidig med at strømmen gennem den varierer. Her vil blot en brøkdel af samme strømstyrke udløse et betydelig større varmetab. Det er dette forhold min tekst henviser til.

Jeg taler ikke om hvad der kommer ud af forstærkeren, men hvad der tabes af energi (varme) i de strømførende transistorer.

Jeg er med.