Teori & Praksis ?

Miki skrev: @Kaj.
Kl. A hjælper intet på stabilitet og strømformåen, tværtimod fordre det bare at strømforsyningen skal være meget større for at have den samme dynamiske formåen som en ditto kl.
AB forstærker.

Hvordan stemmer det du skriver her sammen med dit indlæg #4011 ?

Sammenholder du dette med data på en transistor skal den tilføres mere strøm for at levere mere strøm. Hvordan vil du regulere det uden feedback? Med mindre den kører klasse A i den belastning den udsættes for?

Jeg har kun skrevet de 5 sidste linjer i 4011, resten er citeret fra Nielsen.

@Kaj

DC offset styres vha. servokredsløb og ultimativt sikringskredsløbene, hvis den kommer out of range.
Den samme teknik anvender vi f.eks. i vores DAC og vores preamp.
Diagrammet på en Dali Gravity er bevogtet som var det en statshemmelighed, så det får jeg nok ikke rigtig mulighed for, at smide her på sitet.
Men jeg kan da fortælle lidt om opbygningen.
Udgangen er opbygget omkring 10 par MJ 15024 og 15025, drivertrinnet er opbygget omkring 2 par MJ 15024 og MJ 15025.
Forstærkeren er opbygget uden modkoblingsløjfe og er som nævnt DC koblet og helt uden kondensatorer i signalvejen.
Der er anvendt diskret opbyning i hele signalvejen på nær servokredsløbet, som anvender en op-amp med meget lavt off set.
Bias er indstillet til 85 mV over en emittermodstand på 0,22 Ohm, så kan du selv beregne den samlede klasse A effekt.
Strømforsyningen er opbygget i flere adskilte trin.
Forsyningen til indgangstrin og spændingsforstærkningen er opbygget med en custom EI kerne transformer med svjh. 4 viklinger. og en overdimenioneret kerne. Denne sektion har sine egne elektrolytter og er reguleret vha et diskret opbygget reguleringstrin, som også er opbygget med MJ 15024/15025. Svjh er transformeren på 300VA eller deromkring.
Selve udgangen forsynes fra en separat custom EI kerne transformer på 1,8 KVA, som også har en vildsomt overdimensioneret kerne, den har flere separate viklinger, således at den kan omstilles til forskellige spændinger. På sekundærsiden er der 2 viklinger, en til hver kanal.
Over alt er der anvendt elektrolytter fra Rifa´s PEH 169 serie 105 gr.
For at køle bæstet sidder der 2 stk Pabst blæsere, som hver flytter 90 m3/h og de er flydende ophængt, så støj minimeres.
Luften suges ind i kabinettet, og ledes ud lige under køleprofilerne, hvor den ledes opad via nogle kanaler, så forstærkeren holdes nede omkring 55 gr C.
Bæstet vejer 100 Kg. hvoraf den store transformer nok står for broderparten.

Servoerne i vores DAC og pre virker på den måde, at de måler DC på udgangen og injecter ude af fase tidligere i kredsløbet.
Angrebsfrekvensen på kredsløbene er 1/60 Hz, så det er i de 2 apparater kun drift de regulerer.
I Gravity ligger den frekvens højere, idet man ellers kan vinke farvel til sin højtalere.

Nielsen skrev: @Kaj
Servoerne i vores DAC og pre virker på den måde, at de måler DC på udgangen og injecter ude af fase tidligere i kredsløbet.
Angrebsfrekvensen på kredsløbene er 1/60 Hz, så det er i de 2 apparater kun drift de regulerer.
I Gravity ligger den frekvens højere, idet man ellers kan vinke farvel til sin højtalere.

Ja, det tror jeg gerne! Det er den balance i en effektforstærker uden feedback, jeg ser som udfordringen.

Er jeg ikke på sporet, når jeg skriver:
Ud fra teorien er feedback'ens opgave at rette de fejl og mangler elektronikken forårsager. Disse fejl og mangler er i en effektforstærker typisk forårsaget af den belastning den udsættes for. Feedbacken "giver ordre til" at levere mere strøm når belastningen kræver det. Overlader man de enkelte forstærkerelementer til selv at klare opgaven skal komponenterne hele vejen igennem forstærkeren dimensioneres til at klare den værst tænkelige situation. Det kræver især mange stramt styrede parallelle udgangstransistorer for at holde lav Zout. Her hjælper det at lade dem køre i klasse A. Konstant strømstyrke uanset belastningen.

I forlængelse heraf. Citat: Sammenholder du dette med data på en transistor, skal den tilføres mere strøm for at levere mere strøm. Hvordan vil du regulere det uden feedback? Med mindre den kører klasse A i den belastning den udsættes for?



Edit: Den "overdrevne" styring af udgangstransistorerne minder om den fremgangsmåde jeg benytter mig af. Billedet. Ud over det viste sidder der yderligere et sæt udgangstransistorer, som driver/emitterfølger på powerrailen efterfulgt af seks sæt udgangstransistorer. Plus brugen af feedback. Jeg har ikke prøvet uden, men det var måske et forsøg værd. Til næste år......

Nu er der her tale om en klasse A forstærker i dette tilfælde, men klasse B og klasse AB forstærkere behøver ikke nødvendigvis global feedback.
Det findes der trods alt en del eksempler på. Jeg har så aldrig set hvorledes det er gjort i Densens konstruktioner, men LC Audio´s poweramps var også uden modkobling i de fleste tilfælde. du kan læse om The End her

Anyways så holder min klasse A amp jo heller ikke op med at virke, selvom jeg skruer ned for tomgangstrømmen.

Når man ser på globale feed back sløjfer, så kan man som du antage det synspunkt, at man vha. modkoblingen eliminerer diverse ulineariteter, som måtte skyldes elektronikken.
Man kan også vælge at se det på en helt anden måde, nemlig at du har en stor del overskydende forstærkning, som der skal elimineres, og det gør man ved, at føre en del af udgangsignalet tilbage til indgangen i modfase. Det betyder i praksis, at du smider en stor del af dit indgangsignal væk, for så at give det et ordentligt spark i røven igen, så niveauet det passer.
Derudover skal båndbredden begrænses, idet stabiliteten sættes over styr, når fasen er drejet 360 grader mellem indgangsignal og udgangsignal.
Man kan så håbe på, at ulineariteterne så i realiteten elimineres, men det vista Matti Otala jo, at det ikke sker i det omfang man tror.

Umodkoblede forstærkere stiller på den måde større krav til komponenterne og tolerancerne, men i dag er det ikke noget stort problem, såfremt man undlader at blande komponenter fra forskellige batches, og iøvrigt køber industrial grade hos nogle af de store producenter.

Idealet er jo at styre open loop gain/open loop båndbredden, så den globale feedback ikke skal påtage sig opgaven alene. Højest mulig forstærkning uden lokal modkobling giver sammen med fasedrej gennem elektronikken ustabilitet ad Pommern til. Matti Otala - TIM forvrængning med mere. Anvender man feedback skal den have den samme værdi over det størst mulige frekvensområde. Lokal modkobling er en væsentlig ingrediens i sammenhængen, hvis jeg har forstået opgaven rigtig? Det er hvad jeg har bestræbt mig på i mit projekt. Helt at undvære feedback bliver en ny udfordring. For hvordan styrer man forstærkernes totale gain præcist? Så de bliver helt ens.