Entusiasten

Så er der nye guldkorn fra den fleksible anmelder.
 

Har ikke hørt en intern riia der lyder bedre en ekstern, i samme prisklasse. 
Og den gamle; en MC-pickup skal koste mere end 10.000 kr før det kan betale sig.
Surt hvis ens ønske MC-pu er sat ned til 9800 fra 12.500 kr.
 

skrev:

Så er der nye guldkorn fra den fleksible anmelder.
 

Har ikke hørt en intern riia der lyder bedre en ekstern, i samme prisklasse. 

Og den gamle; en MC-pickup skal koste mere end 10.000 kr før det kan betale sig.
Surt hvis ens ønske MC-pu er sat ned til 9800 fra 12.500 kr.

 

Der er mulighed for at det også ændrer sig med tiden.
I dag mener Gige jo ikke at der er nævneværdig forskel på kabler (Han er nok vågnet)
Men kigger man tilbage i tiden, så prøvede han signalkabler der åbnede lydbilledet så meget at det gjorde stuen 20 meter længere.
Ja der er sgu mange sjove historier, som f.eks den med hvor det at skifte et komponent varer til at pudse det ene af 10 beskidte vinduesglas der står efter hinanden, Jo mere der skiftes jo klarere syn gennem glassene kommer der
Den høres ikke så meget mere, da der er kommet nye "idéer" til hvordan man forklarer sin indbildning.... Jeg mener hvad man hørte.
Nu er det ikke længere at pudse glas, men at rive døre af  
Og nårh ja, så er der lige rosen på lossepladsen   Der hvor den person der har stirret sig totalt blind på den stakkels rose, overhovedet ikke ser, lugter eller på anden måde fornemmer lossepladsen 
 

Thomas skrev:

skrev:

tonadoens  test plade

Chesney Hawkes - The one and only - Text - YouTube

 Det er altså humor på højt plan 

Gnavpot, nu hører jeg en del retroradio og der kom dette fremragende nummer den anden dag og så kan man jo kun smile.
Men det bliver endnu bedre, for hvis man skriver sådan her om sig selv ->

 

Så spilles der et andet nummer på retroradio, som måske ikke er helt ved siden af, selvom det næppe er hifi 

Membranole undlader jeg at kommentere det gør han udmærket selv.

De Gyldne Løver vil jeg  gerne fortelle en sandfærdig historie om.
Omkring 1970 var jeg med gode venner til en optræden med dem, i en gymnastiksal i en naboby
Det var bestemt ikke hifi akustikken var af helvede til men vi morede os klappede og sang med
Lidt snak med orkesteret blev det også til, det kunne man dengang de var hyggelige og lige fremme.
Efter koncerten var der dømt (Det syder af fusel og smager af gær) Larsen hjemme brygget vin

Det ser ud til at det at være hifi entusiast, betyder at man skal lede efter den rigtige musik til sit anlæg, hvilket vil sige at man ikke bare lige spiller det musik man kan li, men det der lyder "rigtigt".
Skal man være rigtig hifi entusiast, så skal man også helst lede efter noget man kan gøre bedre, dvs lytte efter fejl, mangler og egentlig igen sætte musikken til side.
Nogle skal endda til at lære nyt musik at kende, fordi den almindelige musik der plejer at blive spillet, ikke egner sig til true hifi.

Der er tydeligvis enormt forskel på at være musiknyder og hifi entusiast.
Min erfaring fortæller mig at hifi entusiasten meget tit famler i blinde pga menneskets helt naturlige påvirkelighed, f.eks ved at skifte kabler i en uendelighed og hver eneste gang finde en forbedring, hvor samme forbedring ville udeblive hvis ikke man var klar over at ændringen var foretaget.
Musiknyderen skænker sjældent et signalkabel en tanke, men lytter til musikken.

At være hifi entusiast (I DK) ligner meget en form for "egenkonstuktør", hvor hele anlægget "konstrueres" af entusiasten selv, dvs at der skiftes forstærkere, kabler, afspillere indtil man er tilfreds, eller til der kommer en ny ting.
Men meget tyder på at anlægget bliver "konstrueret" med en ordentlig skovlfuld påvirkning, som kun har virkning i en stakket frist og rigtig mange af tingene slet ikke har anden virkning end kortere varig påvirkning.

At være hifi entusiast på fora (i DK og nogle få andre steder) handler mest om at være bedst, have det bedste og snakken går meget tit på noget som 99% vil ryste på hovedet af (med god grund)
Det er som om hifi entusiasten kan trodse enhver almindelig "lov" og det hele bliver så overdrevet at det kommer til at minde om en dårlig tegnefilm.
Er man ekstrem hifi entusiast, så tyder det på at denne entusiast også bliver blind for den almindelige fornuft og virkelighed.

Uanset hvor meget entusiast man gerne vil være, så kan man på ingen måde trodse naturens gang, men på trods af det så er det faktisk næsten hver eneste gang personer der er oppe i årene, der kan høre de mest utrolige ting.
De hører ting som personer med almindelig sund fornuft tager sig til hovedet over. De kan faktisk høre forskellen på et kabel inden det er pakket ud.

Min logik siger mig at dem der har været længst tid i hifi interessen, også er dem der har været påvirket længst tid og derfor kan bilde sig selv en hel del ind, som ved almindelig sund tankegang slet ikke kan lade sig gøre.

Det er ikke for at være efter dem der har lidt alder (Jeg er ikke selv 22 år længere), men skal man være reel og fornuftig, hvad skal en 80 årig så med en supertweeter der giver ekstra luft mellem 20 og 40 khz ?
Hvis ikke det er ren og skær logik at en person der ikke kan høre noget over 15 khz, ikke har noget at bruge sådan en superdiskant til, så forstår jeg efterhånden hifi debatterne.
Helt klare beviser ignoreres fuldstændig og der ledes igen med lys og lygte efter en unskyldning, fordi man engang har hørt en forskel hvor der ikke var styr på hverken niveau, fortællinger eller noget som helst.
Et eksempel på en (ekstrem dårlig) undskyldning, er at forskelle forsvinder når man optager dem - - - - Det svarer til at sige at en flaske rødvin og en flaske hvidvin smager fuldstændig ens, når de har været sendt fra forhandleren og modtaget  hjemme i stuen, smagsforskellen ændrer/udligner sig under transporten
Jeg fik f.eks en mail den anden dag (Jeg har fået mange fra den hånd), hvor en selvudnævnt hifi entusiast på højeste plan, skrev at alt det der var vigtigt for hifi gengivelse, var ting der ikke kunne måles.
Og det er måske lidt rigtigt, for hvordan måler man hvor meget en person er påvirket af at vide diverse ?

Hifi interessen er en spændende ting og en dejlig hobby, men jeg synes i den grad den er ved at tage overhånd.
Laves der forsøg som diverse hifi interesserede ikke kan høre forskel på, så tages dette slet ikke til sig på nogen måde. Nej så hellere bruge flere uger på at finde en undskyldning for ikke at kunne høre det.
Der udover er nogle hifi entusiaster så tyndhudede at hjernen krøller totalt sammen på dem hvis ikke de kan få ret, eller hvis der er en anden virkelighed der går op for dem.

Men er det virkelig det hifi interessen skal gå ud på ? Altså at det handler om at kunne høre bedst, at kunne fortælle ting der egentlig slet ikke kan lade sig gøre, at lede efter den helt rigtige indspilning uanset om musikken siger en noget eller ej ?
Jeg havde for nogle år siden besøg af en person der skulle høre mit anlæg. Jeg satte Bossio Levin Stevens - Duende på.
Han kendte ikke musikken men sagde at jo mere underligt det var, jo federe var det når man skulle lytte til hifi 

Måske er det lige det hifi går ud på, som f.eks samme person som har skrevet (mange) mail til mig, at man kunne optage at man rev et stykke papir i stykker og afspille det og så skulle det lyde som - at man rev et stykke papir i stykker.
Ingen af eksemplerne har noget som helst med musik at gøre, men det skal det måske heller ikke have hvis man er hifi entusiast.

Er det at være hifi entusiast virkelig, at man skal spille nogle få "egnede" indspilninger og dem der lyder godt på "alt" anlæg, skal smides til side, for det stiller ikke store krav nok til anlægget ?

Så synes jeg man er ved at være derhenne hvor man leder efter en tabt ting hvor der er lys, i stedet for hvor det er tabt.

 

Hvorfor er det så svært for nogle at stille et klart eksempel op med en forskel, når nu de fleste "hører" enorme forskelle ?
De eneste eksempler jeg kender, er eksempler hvor der er snydt med f.eks nieavuet eller andet.
Det findes ikke et eneste reelt eksempel på en forskel på f.eks signal eller strømkabler.

Skal debatten gå på at fortælle om forskelle der med al tydelighed ikke kan forklares på nogen anden måde end indbildning, så er vi ved at være derhenne hvor debatten er død for mig.
Så kommer man ikke videre end at man kan skifte kabler til den dag man ikke har kræfter til at trække phonostikket ud af apparatet og fortælle om fortræffelighederne på diverse fora.