Hitchhiker's Guide to HiFi

Ja, der er ikke mange valg at foretage hvis man hænger fast i fortiden. Selv nyder jeg at gå på opdagelse.
Edit. Der er ikke noget galt i at hænge fast i fortiden. Der skal være plads til alle, også dem der ønsker at bruge en formue på hifi.

Ja, der er ikke mange valg at foretage hvis man hænger fast i fortiden. Selv nyder jeg at gå på opdagelse.
Edit. Der er ikke noget galt i at hænge fast i fortiden. Der skal være plads til alle, også dem der ønsker at bruge en formue på hifi.

Jeg har brugt flere timer på at overveje, om jeg kan svare på dette indlæg......

Ethvert fornuftigt menneske vil lade det ligge og lade samtalen forstumme her..... Hvilket egentlig er ret fantastisk, at to enkle linjer kan få en hel konversation til at forstumme...... Men det kan de.....og jeg fristes til at sige, at denne kunst (for det er det da) kun findes i Jylland.

Kjeldsen du vil være alpha-hund på enhver Jydsk Beværtning...

Og du kan sådan set kun besvares af en ægte Jyde.....Broken, hvor er du, når der er brug for dig.....og for guds skyld find på noget andet end hende der Patti Smith, hvad med den lille italienske bondepige, du er så glad for....?

Så på gebrokkent jysk vil jeg lige sige til dig, Kjeldsen.....

Nå, men sådan er der så meget....

Og der skal være plads til alle....

Det er en smuk tanke, og lad os prøve at holde fast i den.....(mens vi ser lidt bort fra ekstremerne såsom mordere, pædofiler, Patti Smith og President Trump).

Men det vil ikke sige, at der er plads til alt.

Vi lever i en midlertidig undtagelsestilsand, hvor knaphed (for en kort bemærkning) er ophævet. Vi kan allesammen tage på spændende "opdagelsesrejser" til Thailand og skifte hifi ud lige så tit som vi skifter underbukser......

Men bliver vi lykkelige af det???

En kendt anmelder lige før jul anbefalede 200 nye udgivelser fra 2018. De var allesammen go'e og ingen var overflødige......

Well, det får i det mindste hjulene til at køre rundt.....

Men var der noget ægte ernæring i nogen af disse spændende, nye opdagelser?? Efter min mening - NEJ.

Endnu en gang bliver hovedet fyldt med forvirring.....og det er den rene lise at vende tilbage til det velkendte og høre på ny det gamle.

Det er nemlig ikke at hænge fast i fortiden, som er så herligt et udtryk, at man vitterlig har brug for largesse og storsindethed til at få lov til stadigvæk at føle, at man er med. ..... (der er heldigvis plads til os allesammen, selv MOI).

Nej, at hænge fast i fortiden er at frigøre hjernen til at kunne slippe ud af vakkelvorne klicheer og døgnfluer. Det er fordybelse og forankring i, at intet ændrer sig.

Allermindst mennesker.

Og hvor er hende der Laura Pausini - Italiens svar på en jydsk bondepige.



Zig

Zig, hvad gør dig glad og tilfreds inden for hifi ?

Det er meget svært at finde ud af mht skriverierne

Synes mange af dine indlæg starter med: Jeg bryder mig ikke om...…….

Kjeldsen.

Jeg er enig i der i dag er nemmere adgang til udgivet musik.
Men lyt så lige på top-20 listen nu og før, så ved du hvad jeg mener.

Du tror vi i dag lytter alsidigt.
Jeg kan fortælle dig, inden de "kunstige" medier helt overtog "musikmarked" (70erne), og den kommercielle pop overtog langt det meste "musik-virksomhed", var det nærmest normen børnene gik til musik (piano, blokfløjte, guitar, garden osv) efter skoletid.
Frem til 70érne var det ganske almindeligt med levende musik på barerne.
Du kunne gå til Matinè hvis du ønskede høre klassisk musik i frokostpausen.
Musik var dengang mere kørende på en kraft af interesse og "frivillighed" modsat idag, hvor det næsten udelukkende er kommercielt.

Hvor tror du der er blevet af alle fortidens mastodonter ? De store symfoniorkestre?
Og for de fåtallige symfoniorkestre der stadig findes, er det ikke let rekruttere nye medlemmer når der mangles.

Jeg er helt enig med det i dag er lettere få udgivet sin pop-musik end førhen. Men det udelukkende fordi forventninger om profit er drivkraften og hele market stærkt kommercialiseret til pop ("scenen er din" "popstars" "playlist" osv).
Kjeldsen, jeg er sikker på du ved hvor svært det i dag er få udgivet musik der ikke følger moden.
For den slags musik er der udelukkende små "baggårdsselskaber" og benarbejde hvis overhovedet der skal udgives. Og nok ikke den store chance for blive spillet i radioen.

Så alt i alt, ja til musik idag er mere tilgængelig og det lettere få udgivet (hvis musikken vel at mærke har rette kommercielle tilsnit),
men kæmpe NEJ til musikken i dag er mere alsidig og varieret.

Et helt tredie aspekt er den katastrofale mangel på originalitet pop/rock-musikken mangler idag.
Og læg mærke til hvor tit et nummer både starter og ender i verset. Ingen intro, ingen finale, ingen "middel-eight", simpelthen forsimplet, forfladiget på mange områder (det må blive en anden diskussion. ).

Zig skrev:

Endnu en gang bliver hovedet fyldt med forvirring.....og det er den rene lise at vende tilbage til det velkendte og høre på ny det gamle.
Zig

Men gør denne søgen ud i diversitet og afveksling ikke lige netop at man sætter endnu større pris på det gammelkendte, som man nøjsomt og omhyggeligt har udsøgt sig som sin lise?

nv skrev: Et helt tredie aspekt er den katastrofale mangel på originalitet pop/rock-musikken mangler idag.
Og læg mærke til hvor tit et nummer både starter og ender i verset. Ingen intro, ingen finale, ingen "middel-eight", simpelthen forsimplet, forfladiget på mange områder (det må blive en anden diskussion. ).

Musikken har med andre ord udviklet sig... Udvikling anses ofte for at være positivt, men jeg må stille mig på række med mange andre +45 mænd...

Nutidens musik stinker! Og det bliver bestemt ikke bedre af at public service kanaler som P3 bliver ved med at pushe den slags musik. For blot 7-8 år siden var P3 egentlig, i mine øjne, ganske fornuftig, på trods af mange kritiske røster. Efter at de danske kunstnere har fundet en mere "etnisk" tilgang til musik, inspirationen ofte hentet fra udlandet, så kan de næsten ikke finde ud af at lave andet, og eftersom P3 er forpligtet til at spille (jeg kan ikke helt huske det) op til 2/3 dansk musik, så kommer der ikke andet end vælling af laveste fællesnævner ud af mine stakkels højttalere (som så ikke er anlægget i stuen, det tør jeg simpelthen ikke - så dør baby). Det er lidt tragi-komisk at man nærmest jubler indvendigt når Bieber'en kommer på.

Bevares, der findes da et lysglimt eller to engang imellem, men jeg synes nutidens musik ofte opfordrer min mave til en konvulsorisk dansk med deraf resulterende wall-to-wall-vomitting.

I de gode gamle dage (subjektiv vurdering) var der bare et meget større indhold i musikken, og den var langt mere afvekslende. I min ungdom lyttede jeg meget til instrumentalsk musik, det er helt forsvundet i dag. Men det hele behøver ikke være et tab, da jeg indså at mainstream musikken var fortabt bevægede jeg mig over på jazz og klassisk, og det er helt klart det jeg hører mest af i dag.

Jeg bryder mig ikke om.....

Ja, der kommer nok for meget af den slags fra mig......

Jeg er lige nu blevet afbrudt af en udenlandsk telefonsælger (med fordækt telefonnummer), og ved du hvad.....det bryder jeg mig heller ikke om.....

Der er nok ret meget i denne fagre, nye verden, jeg ikke bryder mig om..... (og tro det eller ej, men jeg er lige endnu en gang blevet afbrudt af en skjult telefonsælger!!!)

Og jeg har en tyrkertro, at disse frustrationer skal deles, for så kan man måske til sidst komme nogle af disse mangfoldige irritationer til livs.....og man får luft.....

Men jeg indrømmer, at det måske er lettere for mig at få øje på, hvad der er forkert fremfor alt, hvad der er rigtigt.

Hvad angår min musiksmag.....den er jo en samling tilfældige træfpunkter....der hænger godt sammen for mig - men nok ikke for ret mange andre....

Mit udgangspunkt har været en kærlighed til elektrisk guitar og tenor saxofon....så blues-rock, heavy rock og jazz har været mine samlingspunkter.....

I dag lytter jeg mest til jazz og kærnen er Blue Note udgivelser fra '55 til '65, hvor de sorte musikere gjorde oprør og blev bevidst om deres egne evner, og det kan man tydeligt høre på deres musik (hard bop) fra den tid. Jeg bryder mig ikke om Big Band især Basie og Ellington, hvor deres 30 plus medlemmer var nødt til at lefle for deres hvide publikum for overhovedet at få lov til at svinge.....

Jeg bryder mig ikke om den jazz, der bliver udgivet i dag - den har efter min mening mistet sin berettigelse og sin mening (ligesåvel som Rock har).

Jeg har flest plader med Miles Davis, John Coltrane, Art Pepper, Chet Baker. Jeg bliver overvældet af en underlig andægtig stemning, når jeg lytter til CSY&N.... Broken i sin tid lærte mig at sætte pris på Jethro Tull og Van Morrison får altid mine keltiske rødder til at rasle.

Jeg bryder mig sjældent om vokalister, for når de samme ord blever gentaget, så mister de mening for mig.....

Og jeg har også en lille forkærlighed til psychedelic trance og mindst en gang om ugen lytter jeg til DJ Heidi Lawden

Contingency, Irony & What We Believe In.

Her er pladen jeg har spillet mest.




Noir, Edgy og Genialt

Zig

Nå, ja, og havd angår HiFi, så skal den være beskeden og mangelfuld - dog med den helt rigtige tone. Timing er også enormt vigtig for mig. Jeg kan stadig glædes over vintage hifi, men behøver ikke mere at eje den. Og så til sidst skal den være så enkelt som muligt. Kan nok opsummeres ved at sige "varm monitoragtig-lyd med sjæl".

Zig

Og til WymaxReborn

Men gør denne søgen ud i diversitet og afveksling ikke lige netop at man sætter endnu større pris på det gammelkendte, som man nøjsomt og omhyggeligt har udsøgt sig som sin lise?

Jo da..... Jeg har også været sulten efter ny musik..... og har lånt hundredvis af plader fra biblioteket og købt (og smidt væk) hundredvis af plader..... men det orker jeg ikke mere..... og må lære at nøjes med det, jeg har.

Og det er ikke noget afsavn, for på et tidspunkt er der vitterlig ikke nogen nyheder tilbage, idet man har hørt det hele før.

Zig

Jeg hører ikke Top20 og heller ikke P3. Hvis man kan lide musik så kan jeg ikke forstå man benytter den slags referencer. Mine sønner er 9 og 11 og går begge til musik. Ham på 9 går på en skole hvor ca 50% går til musik. Flere skoler samarbejder med den lokale musikskole. Jeg spillede blokfløjte i 80'erne. På spotify kan man høre en masse obskur musik på små labels eller endda bandets egne labels, det er det jeg mener, når jeg siger det er nemt at få udgivet sin musik. I 80'erne skulle jeg opstøve demo bånd på biblioteket eller optage demobånd fra P3. Idag er demoerne på spotify og andre online medier.

Nå nå

Mine nyeste fund er Isaac Gracie og Azagthoth

Kjeldsen.

Top-20 listen fortæller om hvad der sælges.

Din tilgang med "gå på opdagelse" er ifm helt rigtig.
Jeg gjorde selv det samme da jeg var ung (og gør det vel stadig (ligesom dig)).
Men forskellen er så den ikke ubetydelige, musikken jeg gik på opdagelse i var fra Beatles, Stones, Who, Kinks, Dylan, Davis, Armstrong, Rodgers/Hammerstein, Elvis, Cornelis og alle de andre skabere af den musik du går på opdagelse i.

Bevares, hvis ikke du kender musikken fra dengang, kan det være ligegodt gå på opdagelse i det nye.
Men for os der var med dengang og nu, er der jo ikke meget reel fornyelse finde uanset hvor meget opdagelse man går på.

Tidens Tand



Endnu noget jeg ikke bryder mig om.

Zig

nv skrev: Kjeldsen.

Top-20 listen fortæller om hvad der sælges.

Din tilgang med "gå på opdagelse" er ifm helt rigtig.
Jeg gjorde selv det samme da jeg var ung (og gør det vel stadig (ligesom dig)).
Men forskellen er så den ikke ubetydelige, musikken jeg gik på opdagelse i var fra Beatles, Stones, Who, Kinks, Dylan, Davis, Armstrong, Rodgers/Hammerstein, Elvis, Cornelis og alle de andre skabere af den musik du går på opdagelse i.

Bevares, hvis ikke du kender musikken fra dengang, kan det være ligegodt gå på opdagelse i det nye.
Men for os der var med dengang og nu, er der jo ikke meget reel fornyelse finde uanset hvor meget opdagelse man går på.

Jeg kender skam fint de gamle. Jeg gider blot ikke lytte til meget af det. Min fascination af Beatles og Stones er ikke specielt stor. Beatles har da lavet fabelagtig musik, men niveauet er også meget svingende. Det gamle hører jeg primært for nostalgiens skyld.