Klasse D

@Kjeldsen
Det har intet med klangbalancen at gøre, de er bare ikke rene.
Jeg har prøvet dem mange gange, og de kan få mig til, at rejse børster.

Nielsen skrev: @Kjeldsen
Det har intet med klangbalancen at gøre, de er bare ikke rene.
Jeg har prøvet dem mange gange, og de kan få mig til, at rejse børster.

Enig ift klangbalance. Det er ikke noget udtalt, blot en snert i mine ører. Jeg kan slet ikke forstå, hvad du mener med "ikke rene".
Det er ikke en kommentar jeg nogensinde har hørt knyttet til Lyngdorfs forstærkere.

Hmm, det er jo både lidt spændende at læse jeres kommentarer om buffer-løøsninger og andre forslag til forstærkere, men jeg er sgu nok alt for grøn til at fine og købe bufferløsninger og lodde i en ny IMG for at få den originale buffer ud - og hvem ved om det er problemet? Jeg har hørt en (kun en) anden klasse D forstærker og det er Gatos og den lød fint, den havde ikke noget af den hårdhed/irritation som den fra IMG havde. Så hvad Gato lige har gjort ved jeg ikke, men jeg ved at Gato også bruger Pascal modul... KLasse D ER simpelthen spændende, jeg synes det er fikst at de er lette og ikke fylder alverden og man kan derfor gemme dem væk og bare have en lille nice forforstærker til at stå fremme og 1000 watt i skuffen! Håber at The Holy Grail med at lave en go buffer snart findes!

Det er så ikke samme forstærkere, men alligevel.
Jeg hørte engang B&W N801 på Tact millenium og det lød så man tænkte; Det kan simpelthen ikke passe...... Der står for jeg ved ikke hvor mange penge og det lød iskoldt, stift og yderst uinteressant.
Det var faktisk så man var ved at blive flov på dem der demonstrerede det´s vegne.

En times tid efter spillede et sæt Denon POA S1 på samme højttalere (dog også anden pre og CD) men der var en verden til forskel og der kom en del af den varme i klangen jeg godt kan li.

Hvilke er så ikke de samme forstærkere?

marehalm skrev: Hvilke er så ikke de samme forstærkere?

Tact Millenium og de øvrige Tact/Lyngdorf

Gato er præcis samme forstærker som img, men med deres egen buffer/preamp/frontend.

En af mine bedste hifi oplevelser er tact millennium med B&W n802. Det bliver ikke bedre.

Oki, nu synes jeg det letter Så hvis jeg ku finde en ogdt lydende buffer ( hvad en buffer så end er og koster) så kan jeg eller en som ved noget om sagerne, lodde den ind i IMG en og jeg kan bruge min forforstærker i min gamle Marantz PM17 til at styre løjerne? Hvad koster en go buffer?

En buffer optræder som "firewall" mellem indgang og det efterfølgende kredsløb. Et kredsløb som udfylder kravet til lineær indgangsimpedans og så lav udgangsimpedans som det efterfølgende kredsløb kræver. Ideelt set nul Ohm. Men i dette tilfælde ikke bare i det hørbare område, men også ved klasse D forstærkerens switchfrekvens. Det er udfordringen for de fleste OPAMP's. Kredsløbets udgangsimpedans og øvrige egenskaber vil i de fleste klasse D konstruktioner indgå i deres modkoblingskredsløb og dermed give anledning til afgørende indflydelse på deres gengivelse.

Principdiagram for buffer.

Buffer i den rødt markerede firkant foran en bridged klasse D udgave.

Kaj. skrev: En buffer optræder som "firewall" mellem indgang og det efterfølgende kredsløb. Et kredsløb som udfylder kravet til lineær indgangsimpedans og så lav udgangsimpedans som det efterfølgende kredsløb kræver. Ideelt set nul Ohm. Men i dette tilfælde ikke bare i det hørbare område, men også ved klasse D forstærkerens switchfrekvens. Det er udfordringen for de fleste OPAMP's. Kredsløbets udgangsimpedans og øvrige egenskaber vil i de fleste klasse D konstruktioner indgå i deres modkoblingskredsløb og dermed give anledning til afgørende indflydelse på deres gengivelse.

Principdiagram for buffer.

Buffer i den rødt markerede firkant foran en bridged klasse D udgave.

Kan du ikke forklare lidt mere om hvordan modkoblingen har indflydelse på bufferens ydeevne.

@Miki
Jeg er i tvivl om jeg forstår dit spørgsmål: " Kan du ikke forklare lidt mere om hvordan modkoblingen har indflydelse på bufferens ydeevne".

Bufferens udgangsimpedans indgår i klasse D forstærkerens modkoblingskredsløb på det viste diagram. I den sammenhæng får bufferens egenskaber betydning for klasse D forstærkerens præstationer. Det er den ene problemstilling. Den anden er at bufferen via klasse D forstærkerens modkoblingskredsløb præsenteres for switchfrekvensen på dens udgang og via bufferens modkobling også skal håndtere den samtidig med at den skal tage sig af lydsignalet. Idealet er at undgå denne sammenblanding. Det vil ske når bufferens udgangsimpedans er nul Ohm. Også ved switchfrekvensen. Ideelt set.

Og så slår det mig......... I betragtning af din suveræne ekspertise og min stærkt mangelfulde, autodidakte tilgang til elektronikken synes jeg det vil være enklere hvis du går foran og forklarer hvordan det rigtigt skal gøres. Så vi alle kunne spare en masse tid og undgå risikoen for vildledning .............

Kjeldsen skrev: Gato er præcis samme forstærker som img, men med deres egen buffer/preamp/frontend.

En af mine bedste hifi oplevelser er tact millennium med B&W n802. Det bliver ikke bedre.

Det må næsten ha været Millenium MKIII og B&W N802D

Kaj. skrev: @Miki
Jeg er i tvivl om jeg forstår dit spørgsmål: " Kan du ikke forklare lidt mere om hvordan modkoblingen har indflydelse på bufferens ydeevne".

Bufferens udgangsimpedans indgår i klasse D forstærkerens modkoblingskredsløb på det viste diagram. I den sammenhæng får bufferens egenskaber betydning for klasse D forstærkerens præstationer. Det er den ene problemstilling. Den anden er at bufferen via klasse D forstærkerens modkoblingskredsløb præsenteres for switchfrekvensen på dens udgang og via bufferens modkobling også skal håndtere den samtidig med at den skal tage sig af lydsignalet. Idealet er at undgå denne sammenblanding. Det vil ske når bufferens udgangsimpedans er nul Ohm. Også ved switchfrekvensen. Ideelt set.

Og så slår det mig......... I betragtning af din suveræne ekspertise og min stærkt mangelfulde, autodidakte tilgang til elektronikken synes jeg det vil være enklere hvis du går foran og forklarer hvordan det rigtigt skal gøres. Så vi alle kunne spare en masse tid og undgå risikoen for vildledning .............

Jeg må bedrøve dig med at jeg ikke har den store erfaring med klasse D.
Det diagram du viser hvilken forstærker kommer det fra.

@Kaj

De fleste klasse D forstærkere har i snart mange år været selvoscillerende, hvilket er en mere enkel, men også matematisk tung metode, at få klasse d til at virke på.
Man kan betragte en selvoscillerende klasse D forstærker, som en række kredsløb, som med vilje er sat i selvsving.
Det oscillerer typisk omkring ½ MHz og typisk er de 2 kanaler forskudtmed audiobåndet + en slat, så der ikke opstår inteferens.

Det som klasse D forstærkeren så gør er, at stå og hyle ved sin switchfrekvens. Audiosignalet vi gerne ser forstærket, kommer reelt aldrig ind i forstærkeren, men påvirker istedet det selvoscillerende kredsløbs PWM output.
Der er ingen steder i selve PWM forstærkeren, hvor signalet er lineært.
Det kan lidt sammenlignes med FM, selvom det ikke er det samme, men det hjælper ofte på forståelsen.
I systemet indgår der noiseshaping, som flytter støj væk fra nyttesignalet. Nogle producenter benytter den simple 2. ordens shaping, hvor de mere snu anvender højere ordens noiseshaping. Det er feedbackloopen en stor del af, så man kan ikke umiddelbart tænke lineært, når det gælder klasse D.

En anden grund til, at de selvoscillerende typer er populære er, at de ikke er følsomme overfor jitter, og derved kan de have fordele i rent digitale PWM forstærkere. (PCM =>PWM)

Princippet med at lade en forstærker arbejde i tidsdomænet fremfor i frekvensdomænet har en række fordele.
Konceptuelt har princippet slet ikke forvrængning, og støjen kan reduceres så meget man gider vha. noiseshaping.
Reelt kan man komme langt under målegrænsen på selv det bedste udstyr.

Når man ser blokdiagrammerne på klasse D amps, så er det sjældent, at man ser et indgangsfilter, men normalt har man altså et Nyquist filter siddende i indgangen på sådan en fætter.

Jeg ( vi, vil jeg tro) får brug for et principdiagram vi alle kan være fælles om at centrere en forståelig forklaring omkring. For noget tyder på at der er et eller andet jeg har misforstået eller har brug for at få præciseret. Nielsen, er du ikke mester for at løse den opgave. Principdiagrammet.

Det der får mig til at blive i tvivl er bufferens rolle i helheden. Den indgår jo i flertallet af indlæggene omhandlende klasse D samtidig med at den tillægges stor betydning for lydkvaliteten. Husker jeg rigtigt anvender du din egen preamp som buffer og den går jeg ikke ud fra indgår som aktiv del i et selvoscillerende kredsløb?

Med al den positive omtale klasse D får kan jeg næppe snige mig udenom at eksperimentere med teknologien når jeg er færdig med det nuværende projekt. Så øs af jeres viden!