Klasse D

Kaj. skrev: Jeg ( vi, vil jeg tro) får brug for et principdiagram vi alle kan være fælles om at centrere en forståelig forklaring omkring. For noget tyder på at der er et eller andet jeg har misforstået eller har brug for at få præciseret. Nielsen, er du ikke mester for at løse den opgave. Principdiagrammet.

Det der får mig til at blive i tvivl er bufferens rolle i helheden. Den indgår jo i flertallet af indlæggene omhandlende klasse D samtidig med at den tillægges stor betydning for lydkvaliteten.

Med al den positive omtale klasse D får kan jeg næppe snige mig udenom at eksperimentere med teknologien når jeg er færdig med det nuværende projekt. Så øs af jeres viden!

Du kan komme et stykke af vejen ved, at kigge i denne præsentation .

Jeg vil ikke som sådan stå inde for, at klasse D bare er sagen.
Det samme må jeg sige om klasse A, fordi jeg har hørt begge typer forstærkere være både fremragende og gedigent slatne.
Bare fordi man har et konceptuelt genialt koncept, så er der ingen, der siger, at det kommer til at sparke skridt så det bliver blåt.
Jeg har hørt klasse D lyde som et flystyrt, og det samme kan jeg sige om klasse A, men det ændrer ikke på, at det man har i hænderne har potentialet til, at være 100% transparent minus komponenternes ulineariteter.

Kigger man lidt realistisk på tingene, så vil en klasse A forstærker nødvendigvis blive stor med lange signalveje og lange forsyningslinier. De komponenter der indgår i de bedste af slagsen, har været på markedet i tæt på 30 år.
Med andre ord, så sker der meget lidt udvikling på området.
Klasse D har derimod behov for ultra kompakt layout, korte signalveje og desuden sker der et jordskred af udvikling af de komponenter der indgår.
De ulineariteter der plager de komponenter, der indgår i klasse D, er faldet år for år pga. nyudvikling af specielt MOSFETs og gatedrivere, og vi har ikke set det sidste endnu.

Min forklaring omkring bufferen er baseret på at den befinder sin foran integratoren i klasse D forstærkeren. Side 72 i din henvisning. Derved fastholder jeg min forklaring.

Kaj. skrev: Min forklaring omkring bufferen er baseret på at den befinder sin foran integratoren i klasse D forstærkeren. Side 72 i din henvisning. Derved fastholder jeg min forklaring.

Kig på side 35

Nielsen skrev:

Kaj. skrev: Min forklaring omkring bufferen er baseret på at den befinder sin foran integratoren i klasse D forstærkeren. Side 72 i din henvisning. Derved fastholder jeg min forklaring.

Kig på side 35

Med reference til side 35. Er det rigtigt forstået at bufferen, der ustandselig refereres til, sidder hvor jeg viser det på nedenfor viste tegning?

Kig lige nedenunder det principdiagram, som du har sakset.

Selvom det lige umiddelbart ser en del mere simpelt ud end kl.a/b så er der godt nok lige nogle ting man skal sætte sig ind i.
Det er blevet en fin fin tråd

Ribbontweeter skrev: Selvom det lige umiddelbart ser en del mere simpelt ud end kl.a/b så er der godt nok lige nogle ting man skal sætte sig ind i.
Det er blevet en fin fin tråd

Ja, Application Notes er guld værd. Fint link Nielsen har fundet. Rart med en anden indgangsvinkel end den sædvanlige audiofile-/branche-tilgang hvor den mindste detalje kan blive et kæmpe problem.

@Nielsen.

Så tager vi billedet du henviser til.


Indholdet i den ovenfor viste blå indramning svarer den ikke til indramningen på den her nedenfor? Hentet fra samme applikation.


Det jeg ønsker præciseret er kravene til "generatoren" (buffer eller forforstærker), som skal levere lavfrekvenssignalet til integratoren. I alle debatter om klasse D læser man om "lav indgangsimpedans, som stiller særlige krav til det forudgående trin". Suppleret med forklaringer om at respektive klasse D forstærkeres lydkvalitet står og falder med bufferens (oftest en OPAMP's) lydkvalitet.

Du har selv i flere sammenhænge forklaret at du bruger en specielt udviklet forforstærker til at udstyre en klasse D forstærker med et særligt godt resultat. Af disse årsager må du vide hvilke krav der stilles og være i stand til at fremlægge en præcis forklaring på sammenhængen mellem buffer og integrator, hvis den jeg har givet ikke har gang på jorden.

Det er tid til "hands on". Ned i substansen frem for at fortsætte på et hypotetisk teoretisk niveau.

Nemlig Kaj!

@Kaj
Det er lidt svært at svare på, fordi vi faktisk lavede preampen længe før vi begyndte på powerampen.
Men jeg kan da fortælle, at vores preamp er med et Complementary Feedback Pair i udgangen.
Det er en slags Darlington kobling, men med komplementære transistorer.
Det er et meget hårdt modkoblet set-up, som kan levere masser af strøm.
Selve preampen er uden global modkoblingssløjfe, men andet er der sådan set ikke i det.

Zin i en klasse D amp, er et kompromis imellem en brugbar Zin og så støj. Derfor ender de fleste bedre af slagsen med noget omkring 2 KOhm. Det burde ikke udgøre noget problem, og slet ikke for op-amps, som ofte angiver drift i 650 Ohm uden stigning i THD, men de forsøg vi lavede med buffere, faldt ikke heldigt ud. Derfor frarådede vi folk at stige på poweramp projektet med mindre, at de allerede havde bygget preampen.

Der findes også klasse D amps, som ikke har det store gain, hvilket kræver noget ekstra forstærkning. Det system vi pusler med i øjeblikket, skal bruge 9 dB mere end vores oprindelige poweramp.

Problemet med at være helt konkret bunder i, at vi jo har brugt et færdigt modul, som vi har købt og modificeret.
Den eneste del af diagrammet vi kender er selve indgangstrinnet på den, hvilket er det vi har ændret på.
Modulet gør brug af 3 feedback loops og 7. ordens noiseshaping, og det er altså ikke noget, som man bare gennemskuer ved, at kigge på overfladen af et 4 lagsprint med ultra kompakt layout.
Sagt lige ud, så er det særdeles langhåret, og way beyond DIY.
Blokdiagrammerne fra IRS, er kun en hjælp til forståelse af det allermest simple i klasse D, og det gider vi ret beset ikke beskæftige os med. Man kan købe kinesermoduler for langt under, hvad vi selv kan lave det for, som er skåret over den læst.

Anyways så er en buffer en buffer, og det er såre simpelt at lave sin egen, eller følge en byggeanvisning, eller købe en færdig af slagsen. Der er ingen raketvidenskab i det.
Det at vi ikke har kunnet frembringe en buffer, som behagede os, skal ikke afholde andre fra at forsøge.

marehalm skrev: Nemlig Kaj!

Det er ikke sikkert du behøver en buffer. Din forforstærker kan måske trække et pascal modul direkte

Kjeldsen skrev:

marehalm skrev: Nemlig Kaj!

Det er ikke sikkert du behøver en buffer. Din forforstærker kan måske trække et pascal modul direkte

Såvidt jeg kan se har din Marantz en Zout på ca. 220 Ohm på preout. Nu ved jeg ikke hvad det er et Pascalmodul du har, men mon ikke det har en Zin på 2 - 3 Kohm. Det behøver altså ikke være noget problem, at forbinde direkte.

Pascal S-PRO2 som Marhalm har lånt, har en Zin på 2,2 kohm

Benforbindelser til Pascal kan ses her.

www.madisoundspeakerstore.com/pdf/Accuto...192-4-111_manual.pdf

Miki skrev:

Kjeldsen skrev:
Såvidt jeg kan se har din Marantz en Zout på ca. 220 Ohm på preout. Nu ved jeg ikke hvad det er et Pascalmodul du har, men mon ikke det har en Zin på 2 - 3 Kohm. Det behøver altså ikke være noget problem, at forbinde direkte.

Pascal er svjh 2,2 KOhm, men der kan være brug for gain.
Fandt denne
Måske den var værd at prøve.

Således lokket til at anvende OPAMPS som buffer er der her en lavimpedanset en af slagsen. Balanceret oven i købet.


Jeg skylder måske at fortælle at jeg er licenseret radioamatør med erfaringer derfra. Bufferen fungerer som modulator af det selvsvingende effekttrin, så Nielsens sammenligning med modulering af en FM sender er ikke en hel fjern metafor for det der sker. Det er i sammenhængen vigtigt at buffer og resten af forstærkeren ikke påvirker hinandens egenskaber negativt.

Bufferen skal som modulator arbejde med indgangssignalet og om nødvendigt forstærke dette. Samtidig hermed skal bufferen tåle at arbejde påvirket af dele af effektforstærkerens switchfrekvens tilført dens udgang via effekttrinnets feedback ( 1 og rød prik på tegningen). Deri ligger udfordringen i valg af buffer og dens egenskaber.