Hvad foregår der i studierne

Det lyder da rigtigt fint. Det giver ligesom et andet syn på mange komponenter i signalvejen. Selvom der er kondensatorer, opamps og i ovenstående tilfælde transportable båndoptagere i signalvejen, så kan man alligevel opnå et godt resultat.

Det er et fint resultat, når man tænker på de simple remedier. Eller måske netop derfor. Vi er jo ikke i stand til at sammenligne optagelsens kvalitet med en anden paralleloptagelse med andet udstyr og mikrofonplacering. Når man så efterfølgende lytter til originalen og 2014 remasterversionen opdager man hvilken betydninger redigering af optagelsen har for det endelige resultat.

Lige for at præciserer så lytter jeg til albummet via Tidal. Så jeg aner ikke hvordan originalen har lydt/lyder. Genudgivelserne er der vist delte meninger om.

Miki skrev: Lige for at præciserer så lytter jeg til albummet via Tidal. Så jeg aner ikke hvordan originalen har lydt/lyder. Genudgivelserne er der vist delte meninger om.

Kan Tidal ikke tilbyde begge versioner, for så kan du nemt høre forskellen.

Jeg tror de delte meninger, der var omk original-optagelsen, gik på "big-sound"-flyglet, der ikke kunne placeres på et bestemt sted, i lydbilledet, og så på "støjen" fra publikum, skønt "støjen" fra publikum netop var noget af temaet, for denne optagelse.
Personligt, har jeg altid ment, der var en ubalance, imellem "musik-scenen" og publikum.
Det lydder, som publikum sidder omkring de samme 4-5 borde, hvilket ikke helt passer med størrelsen på scenen. Giver dog god mening i fh til, pa-mikrofoner, stod placeret ude i højre side af rummet.

Startende med Limehouse Blues og umiddelbart efterfølgende lytter til Barbados. Her går man fra et lydbillede som tipper til højre i mangel af højfrekvensindhold i venstre kanal til et lydbillede hvor der opleves balance. Men det er der jo ikke noget overraskende i når man laver en optagelse uden prøver forinden. Så må man jo rette ind løbende.

Publikum, klirrende glas og kasseapparatets klinken er jo det vigtige element i oplevelsen af at være tilstede.

Mine indvendinger omk publikum, hører selvfølgelig til småtingsafdelingen, og ødelægger ikke mine gode indtryk af denne plade.
Men nogen gange er det jo bare helt finurligt, hvad man lægger mærke til, når man har godt med tid, og intet vigtigt tænke på. ha-ha.
Men et stort plus, publikum er placeret på den rigtige side af scenen.
Med mange andre indspilninger, bliver publikum mest noget man hører, som refleks fra scenens bagvæg.
Og bortset fra Beatles som spillede steder, hvor publikum stod placeret hele vejen rundt scenen, og de fire gutter fra Liverpool, vendte alt deres udstyr (der var ikke så meget ha-ha) hvert tiende minut, så publikummet, hele vejen rundt, fik 10min hver, med Beatles "in-front", inden den 40min "lange" koncert sluttede,
udover det, har jeg aldrig oplevet, publikum stå bag scenen i ryggen på musikerne.:sick:

Så en ung kunster i fjernsynet her forleden (har glemt hvad han hed), han var begyndt at indspille analogt igen pga. han bedre kunne lide processen i forhold til den digitale. Noget med at den helst skulle side i kassen noget hurtigere ved analog indspilning osv.

I gamle dage, kom heller ingen bands til studierne, uden de kunne spille sit materiale. Der skulle jo helst ikke for mange overdubs på.
Det ændrede sig med de mange muligheder digi førte med sig.
Jeg har masser af beretninger om bands komme til studiet, uden kunne holde rytmen endsige spille rytmisk. Disse bands forventer, kunne mixe sig igennem optagelser, de jo selv betaler.
Men det meget svært mixe sig frem til rytmisk sammenspil, hvis ikke orkestret magter sammenspillet, alligevel siges det, mere være reglen end undtagelsen med disse "produceret" plader.
Neil Young, med pladen "tonite the night", er et godt eksempel på hvad der kan lade sig gøre, hvis bandet er sammenspillet.
Pladen er indspillet "live in studio" (ingen publikum), og fremstiller hvor ægte det kan lyde, når ikke der redigeres (for meget).

Ikke for at være lyseslukker eller måske fordi musikken ikke lige fanger mig....... Måske er pladen hørt for meget forskellige steder, men jeg synes Jazz at the pawnshop er lettere overvurderet.

Men det bliver indspilnings-kvaliteten ikke dårligere af.

Ribbontweeter skrev: Ikke for at være lyseslukker eller måske fordi musikken ikke lige fanger mig....... Måske er pladen hørt for meget forskellige steder, men jeg synes Jazz at the pawnshop er lettere overvurderet.

Indspilningen er et aftryk af en stemning. Hvor musik og atmosfæren smelter sammen. Og forudsætningen for at blive indfanget af den er at gengivelsen genskaber mest mulig af helheden. Summen af detaljerne. Jeg var fascineret af optagelsen første gang jeg lyttede til den omkring 1980. Den gled efterhånden i glemmebogen. Jeg har siden med mellemrum taget den op til gentagelse. Med konstatering af at være gennemsnitlig kedelig. Nu hvor den omtales her, har jeg lyttet igen. På mit nuværende grej. Med tydelig oplevelse af at være til stede.

Men man skal naturligvis kunne udholde musikgenren for at nå dertil.

Miki. Du spurgte på et tidspunkt til en forklaring på mikrofonernes peak omkring 10-15 kHz.
Det og meget mere får du forklaringen på i dette omfattende PDF dokument fundet under forårsoprydningen på min computer.

Og et bidrag til forklaring af hvad der kan foretages med signalet efterfølgende.

Kaj. skrev:

Ribbontweeter skrev: Ikke for at være lyseslukker eller måske fordi musikken ikke lige fanger mig....... Måske er pladen hørt for meget forskellige steder, men jeg synes Jazz at the pawnshop er lettere overvurderet.

Indspilningen er et aftryk af en stemning. Hvor musik og atmosfæren smelter sammen. Og forudsætningen for at blive indfanget af den er at gengivelsen genskaber mest mulig af helheden. Summen af detaljerne. Jeg var fascineret af optagelsen første gang jeg lyttede til den omkring 1980. Den gled efterhånden i glemmebogen. Jeg har siden med mellemrum taget den op til gentagelse. Med konstatering af at være gennemsnitlig kedelig. Nu hvor den omtales her, har jeg lyttet igen. På mit nuværende grej. Med tydelig oplevelse af at være til stede.

Men man skal naturligvis kunne udholde musikgenren for at nå dertil.

En anden live optagelse som kan anbefales er Tom Waits - Small Change. Det er dog uden publikum. Der er optaget med godt udstyr og dygtige musikere direkte til to spor. Det er jazz/blues/pop med Tom Waits karakteristiske stemme.

Jeg syntes disse "live to micro" indspilninger, uden for mange efterbehandlinger,
lyder mest "hele", ubeskåret.
Dejlig fersk vinyllyd.:kiss: