HIFI nørdens prioriterings liste

Jeg skrev tidligere i denne tråd at musikkilden herunder musikvalget burde rykkes til første pladsen. Underforstået at noget musik er udført og leveret i en kvalitet der ikke fortjener hverken god akustik eller elektronik til gengivelsen.

Lørdag aften til Melody Grand Prix flyttede jeg en af mine nye forstærkere fra herreværelset (læs: udviklingslaboratoriet) til stuen. Søndag valgte jeg som eksperiment at flytte resten af herreværelsets signalkæde til stuen. Bortset fra at det ikke var noget kønt syn, var det et interessant og givende eksperiment.

Lørdag aften med Grand Prix'ets dynamikkomprimerede klangflade var det intet at bemærke. Jeg mener hvad kan man forvente af en DR produktion, hvor det vigtigste er at man ikke overstyrer A/D og D/A konverterne i signalkæden. Så VU metrene stod stille det meste af aftenen med et lydbillede som ikke efterlod plads til at opleve stuens bidrag til akustikken. Den druknede i lydmassivet.

Søndag formiddag med herreværelset flyttet til stuen og musik med luft mellem instrumenterne var stuens akustik tydelig. Og generende i forhold til herreværelsets totale mangel på efterklang. Det er ikke et lyddødt rum men tæt på. Stuen er rigtig fornuftigt møbleret i musiksammenhæng, men til trods herfor var dens beskedne rumklang generende i forhold til herreværelsets.

I løbet af et par timer skete der det interessante - li'som anlægget i den nye opstilling "blev spillet til" - at det hele blev meget bedre. Jeg blev efterhånden i stand til at ignorere akustikkens bidrag. Eller var det anlægget "der var spillet til .... , som man udtrykker det i audiofile kredse"?

Der er ingen tvivl om at gengivelse af musik, som giver plads til akustikkens bidrag, kræver et rum med mindst mulige bidrag til gengivelsen. God akustik. Men er det også sådan at hjernen er i stand til gennem tilvænning at opsummere og bortfiltrere uønsket lyd?

---

Tilspilning må i denne situation ligeledes være hjernens tilvænning til den nye placering :

Jeg tror også det er hjernen der tilspilles, tilvænnes.
Men jeg syntes til gengæld også lyden flyder mindre anstrengt i et større rum.

ps.

Du må fortælle os andre om Boydk´s vinyl-anlæg. (når du har været der).

nv skrev: ps.

Du må fortælle os andre om Boydk´s vinyl-anlæg. (når du har været der).

Man må jo tilstå at invitationen er fristende - og økonomisk farlig - , når man på få timer kan få samme ultimative oplevelse med vinylafspilning i Danmark som en rejse til Galapagos. Måske jeg skulle give tippet videre til min søn, som er ved at etablere sig i event branchen. :idea:

---

Jeg har dog svært ved at forestille mig en oplevelse større end øjeblikket hvor man første gang lytter til en - ned til mindste detalje - selvkonstrueret elektronisk konstruktion ........ :whistle:

Kaj. skrev: Jeg skrev tidligere i denne tråd at musikkilden herunder musikvalget burde rykkes til første pladsen. Underforstået at noget musik er udført og leveret i en kvalitet der ikke fortjener hverken god akustik eller elektronik til gengivelsen.

Lørdag aften til Melody Grand Prix flyttede jeg en af mine nye forstærkere fra herreværelset (læs: udviklingslaboratoriet) til stuen. Søndag valgte jeg som eksperiment at flytte resten af herreværelsets signalkæde til stuen. Bortset fra at det ikke var noget kønt syn, var det et interessant og givende eksperiment.

Lørdag aften med Grand Prix'ets dynamikkomprimerede klangflade var det intet at bemærke. Jeg mener hvad kan man forvente af en DR produktion, hvor det vigtigste er at man ikke overstyrer A/D og D/A konverterne i signalkæden. Så VU metrene stod stille det meste af aftenen med et lydbillede som ikke efterlod plads til at opleve stuens bidrag til akustikken. Den druknede i lydmassivet.

Søndag formiddag med herreværelset flyttet til stuen og musik med luft mellem instrumenterne var stuens akustik tydelig. Og generende i forhold til herreværelsets totale mangel på efterklang. Det er ikke et lyddødt rum men tæt på. Stuen er rigtig fornuftigt møbleret i musiksammenhæng, men til trods herfor var dens beskedne rumklang generende i forhold til herreværelsets.

I løbet af et par timer skete der det interessante - li'som anlægget i den nye opstilling "blev spillet til" - at det hele blev meget bedre. Jeg blev efterhånden i stand til at ignorere akustikkens bidrag. Eller var det anlægget "der var spillet til .... , som man udtrykker det i audiofile kredse"?

Der er ingen tvivl om at gengivelse af musik, som giver plads til akustikkens bidrag, kræver et rum med mindst mulige bidrag til gengivelsen. God akustik. Men er det også sådan at hjernen er i stand til gennem tilvænning at opsummere og bortfiltrere uønsket lyd?

---

Tilspilning må i denne situation ligeledes være hjernens tilvænning til den nye placering :

Spændende indlæg
Jeg har i tidernes morgen stået dagligt i et rum med en række højttalere tilsluttet en omskifterboks så man kunne vælge forstærker/højttalerkombination efter behag.
Når kunderne kom ind og skulle lytte, kunne de lytte på lige det de havde lyst til (Dali, B&W, JBL, Cerwin Vega, Paradigm osv)

Når der f.eks var en demoaften af et eller andet mærke, blev rummet dæmpet hist og her med skumgummi osv efter klappemetoden.
Der blev så demonstreret anlæg og det lød jo nok som det skulle - jo det lød fint
Rummet var med svævende gulv, loft og loftet var oveni det "skævt"

Når man så dagen efter spillede i det normale rum uden ekstra dæmpning i form af skumgummi osv, så lagde man faktisk ikke mærke til forskellen.
Det jeg mener med det er at når rummet er dæmpet efter alle kunstens regler, så lyder det ganske ok, men det gør det også dagen efter uden dæmpning hvis man lige sover på det og vender tilbage til det man egentlig er vant til.

Jeg synes et rum skal være meget dårligt før at man ikke kan vende sig til lyden og sortere unoderne fra i hovedet.
Jo en buldrende bas kan være slem men det lytter man jo heller ikke på.
Et anlæg i en opgang er sikkert også uudholdeligt, men en helt almindelig stue uden ting der står direkte i vejen for lyden fra HT til ører, synes jeg nu kan være ganske ok.
Jeg har prøvet at dæmpe væggen bag højttalerne og synes også det var "bedre" eller mere præcist men også mere dødt og når jeg så fjernede dæmpningen (et tyndt filt tæppe) så var det igen bedre efter kort tid, måske mindre præcist men med meget mere liv.
Forskellig vinkling er selvfølgelig også prøvet og der også forskel, men man vender sig hurtigt til den "nye" lyd.

Når man ser mine vægge tænker folk sikkert "Det der kan aldrig komme til at lyde godt" eller "der bør gøres noget ved det rum" osv, men mine HT laver alle tiders forsvindingsnummer når jeg sidder og lytter.

(Det vil så sige det GJORDE de, da det hele er ved at blive lavet om pt)

Men jeg tror man kan vænnes til meget, (tilvænnes ?) og tit tror jeg at man skal prøve at lade anlægget være anlæg i rummet og rummet være som det er og så høre musikken.
En trio (tromme, kontrabas, akustisk guitar) flytter jo heller ikke togvogne osv på en banegård for at få den rigtige lyd.
Jeg hørte faktisk sådan en trio på Roskilde station for nogen tid siden og det spillede bare musik !

helt enig med Ribbontweeter.

Man kommer meget nemt, til at overdæmpe rummet med død lyd til følge.
I mit eget lytterum (50kvm) kan håndklask godt give "efterdønninger" fra loftet. Men hvis så jeg dæmper rummet, lige nok til disse "efterdønninger ikke er der mere, tipper lyden imod det døde og .
Hellere lidt ukontrolleret efterklang end dæmpninger alle steder.

Men i mit lytterum har det ikke den store betydning, folk går forbi eller ting står imellem ht og lytteposition. Perspektivet rokker sig ikke en tøddel af den grund.

alle former for hørbare efterdønninger gir da elendig hifi oplevelse, og utydeligt perspektiv,
fedt hvis i mener det lyder rigtigt godt med klang i rummet, men så påstår jeg bare at det kan blive endnu bedre, hvis i tør lave nogle praktiske fysik forsøg,
det er drøn let, tryk pause, så afsløres efterklangens frekvens og styrke, så det er lige til at fikse,
andre bruger den gode gamle klap test, den afsløre de fleste klange oppe i de høje frekvenser.
man kan jo bare for test, hænge alt muligt op, dyner, puder, madrasser, tæpper, find selv på noget,
man behøver ikke bore huller for at lave forsøg, en dyne over kost på stol i hjørne, og man kan fikse et problem,
lyt og leg med det, men en god ide, gør det når konen ikke lige er hjemme, for det kommer til at se farligt ud
sådan er videnskab..

nv skrev: Man kommer meget nemt, til at overdæmpe rummet med død lyd til følge.
I mit eget lytterum (50kvm) kan håndklask godt give "efterdønninger" fra loftet. Men hvis så jeg dæmper rummet, lige nok til disse "efterdønninger ikke er der mere, tipper lyden imod det døde og . Hellere lidt ukontrolleret efterklang end dæmpninger alle steder.

Men i mit lytterum har det ikke den store betydning, folk går forbi eller ting står imellem ht og lytteposition. Perspektivet rokker sig ikke en tøddel af den grund.

Rumoplevelsen på en indspilning kommer fra akustikken på optagestedet. Koncertsalen eller den elektronisk tilførte rumklang i en studieindspilning. Det kan man så vælge at mene ikke er nok. Lyden dør ..... : Her kommer vores oplevelser på tværs af hinanden. For hvordan kan man opleve ægtheden i den oprindelige indspilning, når man tilsætter sin egen akustik? Lytterummets "akustiske forvrængning" af det oprindelige signal.

Mennesker, som har prøvet at opholde sig i et lyddødt rum (et rum helt uden efterklang) har efter kort tid følt det klaustrofobisk. Følt sig indespærret når lyden fra placerede højttalerne ikke formår at genskabe fornemmelsen af rum. Eller gengivelsen stoppede. Er det en forklaring på at nogle ikke kan undvære lytterummets akustiske bidrag og andre er generet af det. Dertil kommer de mange som slet ikke har givet sig tid til at opleve forskellene i den klangægthed reduktion af lytterummets akustiske bidrag giver. Fjernelse af dets forvrængning.

Vi bruger mange anstrengelser og økonomiske midler på det bedst mulige udstyr med mindst mulig påvirkning af musikken vi gengiver. Det må ikke forvrænge lyden. Men hvad sker der når vi kommer hjem med nyerhvervelsen for at spille de mange udvalgte musikalske originaler?

Originalen er instrumenter + optagerummets akustik. Men hvad er så instrumenter + optagerummets akustik + gengiverummets akustik = : Er det også den originale lyd? Personligt er jeg stærk tilhænger af lyd uden tilsætningsstoffer. LINK.

Nu er det ikke helt nemt, at lave et lyddødt rum i en normal dansk beboelse.
Derfor er man nødt til, at gribe til andre midler.
Når man går i gang med at dæmpe reflektioner i et lytterum, så skal man være klar over, at dæmpningen overhovedet ikke er frekvenslineær, og derved kan man meget nemt ødelægge mere end man opnår.
En helt anden ting er, hvad er det for en type højtaler man ønsker at anvende i rummet. e stiller nemlig helt forskellige krav til omgivelserne.

Er et f.eks. en højtaler, som er lineær on axis, men har en anden frekvensgang of axis, og derved er bedst egenet til, at pege direkte imod lyttepositionen, så er det vigtigt, at få has på så meget af den reflekterede lyd som muligt. den har jo nemlig en helt anden frekvensgang end den der er tilsigtet, at lytteren skal høre.
Sådan er de fleste højtalere faktisk lavet.
Hvis det i stedet er en højtaler, som er lavet til, at aflyttes of axis, hvor den så typisk har sin mest rette frekvensgang, så er er det den lyd, som højtaleren udstråler direkte fremad, som man skal forsøge, at få bugt med. Den må helst ikke ramme lyttepositionen.
Til gengæld gør det mindre skade, at resten af spredningsområdet reflekteres.

For begge principper gælder det, at alle frekvenser med bølgelængder over ½ X baflens bredde, vil være rundstrålende, så det er frekvenser der ligger højere end disse bølgelængder, man skal koncentrere sig om. Næsten alle højtalere vil på et tidspunkt begynde at "beame", og den effekt er højest uønsket på lyttepositionen.

Mht. at lyden vil dø ud på en unaturlig måde i et lyddødt rum, så hænger det sammen med, at mange højtalerenheder har et vist tab. Dvs. de i virkeligheden er kapacitive i deres optræden. Det betyder, at der skal en vis signalstyrke til, før der optræder membranbevægelser. Og så er det ganske rigtigt, at de virker døde i dæmpede oplevelser. Det er det fænomen, som folk oplever, når de snakker om, at der skal en vis effekt til, for at skabe liv i den og den højtaler.
Og det er i øvrigt den allersværeste disciplin i konstruktion af enheder.
Det er sort baggrund i meget store mængder ::
Ofte ligger det problem i træghed i membranophængene, som svage signaler har svært ved at overvinde.

Enig med Nielsen.
Der findes ingen universelle dæmpe-foranstaltninger.
Hver enkelt dæmpe foranstaltning, man kan fortage, dæmper kun i sit eget lille begrænset område.
Og lige her er hurdlen. Der er større risiko for at ødelægge akustikken end for at gavne, hvis lytterummet i udgangspunktet er møbleret rimeligt.

Kaj, jeg mener ikke du på nogen måde har mulighed for at høre, hvad som reelt gemmer sig af lyd på pladerne (men selvfølgelig tæt på), uden først at have medvirket til noget påpvirkning af det indspillet materiale.
Alle led i kæden påvirker og det entuisaster bruger tid på, er vel at påvirke BEDST muligt.

Tommy, har du hørt stereo i et STORT rum?
Jeg garantere dig det er godt.
Uanset lidt mere rumlyd, bliver perspektivet bare så meget mere rigtigt og lyden uanstrengt.

Mine ht er nok af typen Nielsen betegner som off-axis.
De skal i hvertfald ikke vinkles ind mod lytter. Og kan give noget der høres, som lige så bredt rum inde bagved i dybden, som ude foran tæt på ht.

En god måde til at konstatere hvor meget rummet spiller ind på perspektivet er, :
At holde begge håndflader, en bag hvert ører, formet som tragte uden om ørene, (i ved, som "elefantører" ). Det vil svare til at høre den direkte lyd.
Hvis perspektivet ændrer sig, med "elefantørerne", er det fordi rummet spiller meget ind.
Når perspektivet ikke mere ændrer sig med "elefantører", er der ingen grund til at gøre mere ved rummet.

Boydk beskriver det helt enkelt, hvilken forskel en dæmpning af et rum giver:

"Fuldstændig korrekt.
Oplevet her i stuen, når der er førstegangsbesøg. Den største undren går på, at selv om der bli´r spillet forholdsvis højt, kan man tale sammen uden at anstrenge sig for at forstå, hvad folk siger."

M.v.h.

Henrik B. skrev: Boydk beskriver det helt enkelt, hvilken forskel en dæmpning af et rum giver:

"Fuldstændig korrekt.
Oplevet her i stuen, når der er førstegangsbesøg. Den største undren går på, at selv om der bli´r spillet forholdsvis højt, kan man tale sammen uden at anstrenge sig for at forstå, hvad folk siger."

M.v.h.

Den har jeg ikke hørt før.
Og det virker nu også ulogisk.
Det jeg har oplevet er, at hvis man har en højtaler med meget lav forvrængning, så kan man spille højt, helt uden at lyden bliver stressende og anstrengt, og når man så forsøger at tale til hinanden, så kan man kun se mundbevægelser.
Dæmpningen i et rum, gælder jo alle lydkilder inkl. dem der taler.

Allerede her ser man hvor forskellig vores referencer til "god lyd" i akustisk henseende er.

Højttalerne jeg anvender er disse ... . Fotograferet udendørs.

Kaj. skrev: Allerede her ser man hvor forskellig vores referencer til "god lyd" i akustisk henseende er.

Højttalerne jeg anvender er disse ... . Fotograferet udendørs.

Nice hovedtelefon

Ja, det værste ved den er at hovedbøjlen er forbandet tung ...... :silly:

Frekvensgang for Jern14 i mit akustikfattige rum. Fra 100 Hz og ned suppleres med subwoofer i 40 Kg stål. Ikke medtaget i målingen. Pudsigt nok er den ligeledes fri for kabinetsresonanser ..... :whistle: