HIFI nørdens prioriterings liste

Kjeldsen skrev: Divaer er virkeligt gode, og måske et ret godt navn i virkeligheden

Coupé er charmerende, men jeg bliver alligevel hurtigt træt af den. Den er noget oppustet i øvre bas, eller deromkring, som bliver for meget af det gode i længden.

Grand (den store) er faktisk også helt i orden, men kræver et stort rum og forstærker med styr på bassen.

Dali Euphoria MS4 er nok den der kommer tættest på Coupé, men er jo heller ikke helt ny længere. Den lille gulvmodel kunne jeg sagtens leve med.

Diva er gode for nogen, men ikke for alle.
Jeg tror de fleste af dem, aldrig har været oppe at synge ordentligt.
Et af problemerne er, at der ofte skal elektronik på dem, som har kostet langt mere, end det de naturligt vil havne sammen med.
Coupé er nok den, som jeg tror de fleste vil finde sig til rette med.
Grand har aldrig helt været min højtaler, den har ikke det nærvær, som Diva besidder, til gengæld har den noget slam og effekthåndtering, som giver muligheder.
MS4 er IMO en slags "musikalsk" udgave af Diva, og med et eksklusivt design.
De har ægte Hornslet finish.

Ser man fremad, så er et ikke til at vide, hvilken vej Dali vil vælge, men mit gæt er business before anything. Men jeg tror dog de holder fast i deres fine time domain opførsel, og i den meget forstærkervenlige impedanskurve, som de efterhånden har fået lagt.
Det tror jeg også er en fin idé, når man sælger f.eks. Denon som sit hovedmærke

Man kunne håbe på, at andre større producenter, slår ind på en linie, hvor no shit bliver dominerende faktor.
Jeg tror bare ikke det sker, de er kendt for deres lyd allerede, og derfor laver de ikke om på en forretning der allerede kører fint.

De mindre producenter har jeg slet ingen tillid til. Det man ser fra selv højt prissatte produkter fra mindre producenter, er ofte pinlige måleresultater.
Der vil med sikkerhed sjældent komme reelle nyskabelser fra dem desværre.

Selvfølgelig vælger man den løsning der giver flest penge i kassen. alt andet ville være dumt.
Men hvorfor ændre kurs fra noget rigtig godt til noget der er mindre godt og endda med specielfremstillede enheder, den forstår jeg ganske enkelt ikke.

Laver Dali virkelig sine højttalere så de er nemmere at tilfredsstille mht det tilsluttede grej, fremfor selve lyden ?

Det er jo klart at de forskellige serier lyder forskelligt, andet ville virke ret underligt En Dali Helicon 400 vil jeg mene er til dem der gerne vil have en fyldigere lyd end den neutrale osv
Men en topmodel er vel den der skal give det bedste resultat på flest mulige punkter ?

Af de "gamle" Grand har jeg så nok ikke prøvet nok med Divaen, da jeg vil beskrive de 3 Dalier sådan her.
1. Dali Coupé: Lettere oppustet omkring 80-100 Hz som virker for kunstigt efter nogen tid og som gør det pænt svært at få den til at spille sammen med en subwoofer
2. Dali Diva: Lidt for fyldig i området lidt dybere end Coupé (et gæt ca 60 Hz)
3. Dali Grand: For meget fremme i mellemtone og øvre bas og svær at få til at hænge rigtig godt sammen, selv i større rum.

Hørte på et tidspunkt en Dali Grand og et sæt Dali 40SE side om side og det er 2 vidt forskellige højttalere og meget forskellig lyd, men jeg ville uden tvivl vælge Dali 40SE på trods af at der er kommet meget "bedre" enheder osv.

Jeg ved jo ikke rigtigt hvad Dali selv mener de laver, jeg kan jo kun udtrykke min egen mening om tingene.
Som du selv skriver, så er det business first.
Og det er derfor de lægger den kurs, som de følger nu.
Det er ikke sikkert det bliver ved, men for nu tror jeg, at vejen er klar for dem.

B&W gør jo det samme. Deres højtalere er bestemt ikke fri for egenlyd, og sådan arbejder de helt bevidst.
Det samme kan man sige om Dynaudio.
B&O´s nye 90 model kender jeg desværre ikke, men den kunne nemt være et godt bud på noget, som bare går rent ind.

Mht. beskrivelsen af Granderne så er jeg enig det meste af vejen, jeg har også hørt Grand stå i et rum, hvor man oplevede, at DÁppolito arrangementet spillede helt for sig selv. Til gengæld har jeg også hørt dem spille hos mig selv, og da var er ikke antydning af problemer, da var det bare STOR underholdning.
Coupé er jeg enig i snyder i basområdet, men det hjælper, at placere den fornuftigt.
Det samme må jeg sige om Diva, jeg oplever ikke oppustethed fra den. Impulsgengivelsen er fremragende i basområdet på Diva, men den vil gerne have plads omkring sig. Og så findes der i øvrigt pænt meget grej, som netop ikke har ret meget styr på de nedre oktaver, og det slår altså igennem på f.eks. Diva.
Men som med alle andre refleks systemer, så vil man altid kunne diskutere basniveau, men her er der i hvert tilfælde styr på impulserne.
Det man kan sige om refleksafstemningen på Dali´s højtalere er, at de ikke anvender porten til, at skabe ekstra niveau i basområdet, men i stedet til at nedsætte forvrængningen i mellemtoneområdet., og så får man så det basniveau, som man nu engang får.
Faktisk kan man ikke engang lægge en blyant i portene, uden at spolere afstemningen.

Jeg deler ikke helt din begejstring for Dali 40, men den blev trods alt bedre i SE udgaven.

Nielsen skrev:

Henrik B. skrev: Nielsen.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt hvad du skriver, at studierne ikke går op i lydkvalitet!
Og mere end 60% af al musik i dag er mixet på Dynaudio nearfield monitorer...

M.v.h.

.......
Det grej jeg har set blive anvendt i studioer, vidner mest om, at lydkvalitet slet ikke har prioritet.
Auratone, Yamaha, Genelec und so weiter.

Og denne kommentar vidner om at du ikke aner hvorfor man anvender Yamaha og Auratone. Genelec synes jeg iøvrigt ganske godt om.

Kjeldsen.

Ret mig gerne hvis jeg er forkert på den, men

Efter hvad jeg har forstået, så er Yamaha og Auratone nærfelts monitorer i ordets bedste betydning Altså en HT man sidder max en meter fra og som ligger lige foran en f.eks på mixerpulten.
Begge HT er en del afrundet i begge yderender og med meget fokus på mellemtonen
Og det er her de også bruges til at afsløre fejl osv og ikke til at afstemme selve lyden ?

Yamaha NS10 er en lup og bruges til fejlsøgning - groft sagt. Auratone bruges som erstatning for en ghettoblaster. Mixet skal ikke falde fra hinanden på en ghettoblaster så derfor auratone.

Kjeldsen skrev: Yamaha NS10 er en lup og bruges til fejlsøgning - groft sagt. Auratone bruges som erstatning for en ghettoblaster. Mixet skal ikke falde fra hinanden på en ghettoblaster så derfor auratone.

Det er jo netop det jeg skriver.
Lydkvaliteten er fuldstændig ligegyldig i studioer.
Det man interesserer sig for er, om musikken hænger sammen på en ghettoblaster, eller i dag måske mere i et par in ears fra Apple.
Det hører til sjældenhederne, at pop - og rockmusik er produceret med henblik på, at opnå en flot lydkvalitet.
Yamaha højtalerne båe NS10M og NS1000M er akustiske rædsler, hvor producerne har tillært sig at "optimere" visse forhold.
Auratone er vist ved at være fortid, men mange producere udtrykker varme følelser over denne lille spilledåse, som er alt andet end hifi.

Vi skal huske på, at producerne er dem, som på trods af den tekniske udvikling, eller nok nærmere på grund af den, er skyld i det bras der produceres nu om dage. Det må være en eller anden kollektiv sindsygdom de lider af, for verden udenfor undrer sig tydeligt.

Vejen til bedre lydkvalitet, eller jeg vil hellere kalde det højere fidelity, kan kun gå over bedre lyd i studioerne, ellers bliver det jo rene lykketræf alt sammen.

Jeg deler ikke din begejstring for Genelec.

Musikproduktion er i stigende grad blevet "cool business". Derfor skal det tilrettes den størst mulige målgruppe og dens valg af medieafspillere. Derfor lyder musikken som den gør.

Kaj. skrev: Musikproduktion er i stigende grad blevet "cool business". Derfor skal det tilrettes den størst mulige målgruppe og dens valg af medieafspillere. Derfor lyder musikken som den gør.

For nogen er det blevet cool business.
Hvis vi kigger os omkring, så er det i dag langt billigere, at udgive musik end tidligere.
Man behøver faktisk ikke bruge et pladeselskab mere, og et hjemmestudio i den krævede kvalitet, er i dag til at betale.

Gennem min tid som entusiast, har jeg oplevet mange besynderlige ting mht. lydkvalitet.
Kigger man på pop/rock genren, så kulminerede den IMO omkring 1979 med Pink Floyds udgivelse af The Wall.
Det var et kvantespring i forhold til al anden rockmusik på det tidspunkt.
Det gjaldt både effekter, og instrumentoptagelser såvel som stemmer.
Den lagde man mærke til.
Sammenligner man den med f.eks. Coldplays seneste par udspil, så forstår man lidt om hvad der er sket i mellemtiden.
Og det er i denne mellemtid, at al den sekunda elektronik og højtalere er blevet sluppet løs i studioerne.
Mixning til ghettoblastere og bilradioer osv. er forbandelser, som er nedkaldt over industrien, og det er producerne, som sidder og lytter på NS10 osv. som har spoleret det hele.
Og det værste er, at de ikke engang har erkendt problemet.

Nielsen skrev:

Kjeldsen skrev: Yamaha NS10 er en lup og bruges til fejlsøgning - groft sagt. Auratone bruges som erstatning for en ghettoblaster. Mixet skal ikke falde fra hinanden på en ghettoblaster så derfor auratone.

Det er jo netop det jeg skriver.
Lydkvaliteten er fuldstændig ligegyldig i studioer.
Det man interesserer sig for er, om musikken hænger sammen på en ghettoblaster, eller i dag måske mere i et par in ears fra Apple.
Det hører til sjældenhederne, at pop - og rockmusik er produceret med henblik på, at opnå en flot lydkvalitet.
Yamaha højtalerne båe NS10M og NS1000M er akustiske rædsler, hvor producerne har tillært sig at "optimere" visse forhold.
Auratone er vist ved at være fortid, men mange producere udtrykker varme følelser over denne lille spilledåse, som er alt andet end hifi.

Vi skal huske på, at producerne er dem, som på trods af den tekniske udvikling, eller nok nærmere på grund af den, er skyld i det bras der produceres nu om dage. Det må være en eller anden kollektiv sindsygdom de lider af, for verden udenfor undrer sig tydeligt.

Vejen til bedre lydkvalitet, eller jeg vil hellere kalde det højere fidelity, kan kun gå over bedre lyd i studioerne, ellers bliver det jo rene lykketræf alt sammen.

Jeg deler ikke din begejstring for Genelec.

Sorry men du har stadig ikke forstået det. Det er redskaber og siger ikke en dyt om producerne går op i lydkvalitet eller ej. Hvis alle producerede musik til perfekt afspilning på store high end højttalere så ville en brøkdel få noget ud af musikken. Der ville sikkert heller ikke blive produceret særligt meget eksperimenterende musik, fordi det ikke lød særligt highend

Det handler både om god lydkvalitet og om at præsentere musikken bredt. Jeg er enig i at der laves meget skrammel, som nærmest skærer sig gennem trommehinden. Men derfra også til at give Yamaha og Auratone skylden er simpelthen en misforståelse af de helt store.

Kaj. skrev: Musikproduktion er i stigende grad blevet "cool business". Derfor skal det tilrettes den størst mulige målgruppe og dens valg af medieafspillere. Derfor lyder musikken som den gør.

Nemlig og den lyder fedt når bare man ikke komprimere alt for voldsomt. Det er ikke til at holde ud at høre et helt album hvor dB skalaen ikke bruges. Der er forskel på om man vil gengive kirkerummet korrekt eller man er igang med at lave Rammsteins nye album. Begge dele er god lyd, men Rammstein er nok ikke highend lyd. Ellers ville det lyder sådan her



Musik kan være kunst og produktionen er en del af dette. Musik kan også være mainstream og det kan vi jo bare undgå.

Mere highend Rammstein

Så bliver livet ikke kedeligere



Rammstein skal ikke lyde godt, men produceren skal dælme stadig være superdygtig og vide præcist hvad han laver. Han/hun skal lave super god lydproduktion som passer netop til musikken.

Problemet er jo netop, at 95+% af al musik i dag er voldkomprimeret! Det er smadret, fordi det er bærbare enheder og radiostationerne, som sætter dagsordnen. Og når så det spilles på f.eks. en lokalradio, hvor deres kompressor er indstillet til maks., så lyder det voldsomt meget mere, af lo**...

M.v.h.

Jeg lytter primært til de sidste 5%. De 95% ville jeg ikke lytte til uanset hvor lidt det er komprimeret. Musikken er ikke lige min smag uanset hvor komprimereingsknappen står.

@Kjeldsen

Du kan være sikker på, at jeg ved, hvad det er NS10 og Auratone bliver brugt til, og de er en stor del af katastrofen.
Før deres tid, bekymrede man sig overhovedet ikke om ghettoblastere, og det skulle man heller aldrig være begyndt med.

Jeg må så give dig ret i, at produktionen i et vist omfang er en del af det musikalske udtryk, men når jeg hører et i øvrigt udmærket band som Coldplays seneste udgivelser, så får jeg lyst til, at aflive en producer eller 2.
Coldplay er overhovedet ikke det eneste band det er gået ud over, listen er nærmest endeløs.
Lyt engang til f.eks. Alanis Morrisette´s debut album "Jacked little Pill" med megahittet "You Oughta Know".
Det er helt tydeligt, at den er mixet på netop nærfeltsmonitors, hvor det har været vigtigt, at teksten skulle kunne forstås i en bilradio el. lign.
Mage til makværk, skal man ikke engang lede længe efter, prøv f.eks. vores danske Baal med deres "Bubblefake"
Same same og lyden er mildt sagt elendig, læg dertil Oasis og en perlerække af pop - og rockbands med Metallica som de allerværste af dem alle.
Ikke engang det faktum, at noget lydudstyr faktisk i mellemtiden er blevet bedre, og derved hiver bukserne ned på de værste produktioner, har fået producerne til, at ændre på deres modus operandi. De fortsætter blot som de plejer.
Man kunne håbe på, at det med tiden kunne blive overflødigt med en producer, så vi slipper af med det folkefærd.
Måske endda TC´s idé med, at flytte de værste elementer helt ud til slutbrugeren, således at kompression og EQ blev foretaget efter behov, og ikke som laveste fællesnævner.