HIFI nørdens prioriterings liste

Faktisk er denne tråd mere interessant end mange måske i første omgang vil mene.
Og Kaj det er ikke meningen, at jeg vil fornærme nogen, men nu er det altså din HT, som jeg lige nu, vil kaste mig kritisk over.

For det første så har det meste af HI-FI verdenen kraftigt fokus på kabinetresonanser, og hvordan man eliminerer dem.
Og det er faktisk et ret interessant fænomen, eftersom kabinetresonanserne er et af de mindste problemer ved højtalerkonstruktion.
Jeg ved ikke hvor mange accellerometermålinger jeg har set, men det er meget tæt på ligegyldigheder, der optræder på dem.
Til gengæld er det en af de parametre, som er nemmest at se. Det er lidt ligesom elektrolytter i en poweramp, hvis der er mange af dem, så må den sørme da godt nok være strømstærk. :silly:
De problemstillinger der IMO bør prioriteres er nogle helt andre.
Når jeg ser et stålkabinet, som er lavet efter alle kunstens regler, uden parallelle flader og dødt som den dødeste selv, men med en delefrekvens mellem dome og bas/mellemtone på 1,8KHz på en forsænket dome, med en membrandiameter på blot 0,75" , og med en egenresonans kun en enkelt oktav under delefrekvensen, og samtidig fyldt op med magnetisk olie i svingspolegabet, så er det jeg tænker, hvor langt nede i prioriteringsrækkefølgen ville jeg egentlig placere kabinetresonanser?
Sandsynligvis nummer 18-20 stykker.
Der er så mange langt vigtigere problemstillinger at tage fat på, så hvorfor ikke kigge i de retninger først.

Desværre er der rigtig meget mega dyrt "High End", som tager udgangspunkt i præcist det samme, og de gør det fordi, at det er meget nemt, at få drengene til, at nikke til kabinetter der vejer +100Kg, og som gør ondt at sparke til. Til gengæld sælger det ingen biletter, at konstruere low los enheder, som har tendens til at slå i bund ved overbelastning (Hvilket er en kæmpe fordel rent lydmæssigt, hvis man ellers er effektdisciplineret). Eller at anvende filtre og afstemninger, som resulterer i enormt stejle afskæringer, men med meget få seriekomponenter og uden de store korrektioner.

Da vi lavede vore projekter, løb vi ind af noget af det samme fænomen.
Vi bruger f.eks. i vores DAC 2 stk. 10 VA EI kerne trafoer, og et sparsomt reservoir af elektrolytter på svjh. samlet 6.000µF.
Hvad så ingen ved er, at reguleringerne efterfølgende, gør det bedre end en hel palle elektrolytter, men det kan ingen se.
Så "Big Tits" effekten udebliver.
Ofte er det vigtigste slet ikke det man kan se. Og endnu oftere bør man kigge efter hvor problemerne ligger, og ikke hvor lyset falder.
Sagt lige ud, ligegyldigt hvor lav THD jeg ville få, så skal mine svingspoler den onde lynemig ikke soppe rundt i magnetisk olie - never.
Det siger sig selv, at man aldrig vil opnå fidelity på den måde.
Derudover er det meget vigtigt, at man ikke anvender sine enheder i områder, hvor de ikke bør sige noget.
Det kræver minimum 2 oktavers "frirum", og tilmed skal det tilførte signal være kraftigt dæmpet.
Overlap, hvor najs det end må se ud, gør bare punktkilde højtalere meget sværere at placere og få ordentlig lyd fra.

IMO er det gennemlogiske argumenter, for at bevæge sig mod mere fidelity, så jeg har lidt svært ved at begribe, hvorfor man tror, at man kan gå i en helt anden retning, men stadig med samme mål.

Nielsen skrev: Til gengæld sælger det ingen biletter, at konstruere low los enheder, som har tendens til at slå i bund ved overbelastning (Hvilket er en kæmpe fordel rent lydmæssigt, hvis man ellers er effektdisciplineret).

Som f.eks. Dynaudios enheder.

Synd at Dynaudio ikke længere sælger "byg selv" kits og enheder.

M.v.h.

Henrik B. skrev:

Nielsen skrev: Til gengæld sælger det ingen biletter, at konstruere low los enheder, som har tendens til at slå i bund ved overbelastning (Hvilket er en kæmpe fordel rent lydmæssigt, hvis man ellers er effektdisciplineret).

Som f.eks. Dynaudios enheder.

Synd at Dynaudio ikke længere sælger "byg selv" kits og enheder.

M.v.h.

Dynaudio´s enheder er dem der er mest fyldt med ferrofluid i hele verden.
Selv deres basenheder sopper rundt i det hejs.
Det kan så være, at de ikke lige er sikret med ophæng med sikkerhedszone, men ellers er de sådan set det modsatte af det, som simpel logik ellers ville styre imod.

Et tungt og dødt kabinet er aldrig forkert, med mindre man vil have kabinettet med til at bidrage til lyden.
En Dali 104 er lavet sådan og afstiver eller dæmper man det kabinet, bliver lyden anderledes til det dårligere.

MEN, det har altid været godt latin og stadig mest rigtigt at det er enhederne der skal lave lyden og kun dem.
Mht delefrekvens 2 oktavers frirum så vil det være meget svært at lave andet en 3 vejs og op efter.
Der findes da bas/mellemtone enheder der går op til 10.000 Hz, men det er bestemt ikke i stiv arm eller med fuldt niveau

Magnetisk olie var nu ellers en af de ting Dali solgte højttalere på førhen fordi det øgede belastbarheden og dæmpede uønskede resonanser.
Nu er det så på mode ikke at have magnetisk olie i, fordi det dræber dynamikken.
Husker også hvordan hifiklubben fortalte at JBL nu var begyndt at lave enhedernes chassic i plast og det var nærmest frygteligt......... Et par år efter gjorde Dali det samme og jeg ved ikke hvor mange enheder jeg har skiftet eller byttet hvor magneten simpelthen var røget af enheden
Jo jo, der er mange historier
Jeg har hørt en helt del Dali højttalere og også en del B&W og de gør det godt på hver sin måde, men jeg synes næsten altid at man kan pege på et eller andet der gøres forkert lydmæssigt, så man ikke vil bruge penge på dem.
Der er rigtig mange højttalere der spiller ok, men jeg synes det er enormt svært at finde en man kan leve med og derfor begyndte jeg også at bygge løs for 30 år siden og har gjort det siden.
Der har været Ideer fra Lars og Hother, Fra Holfi, Fra DAT, fra Duelund og andre og jeg har da også fundet ud af at det er meget meget nemmere at bygge en forstærker der spiller GODT, end en højttaler der spiller GODT

Nu snakkede Kaj om en person der blev mindet om elektrostatiske højttalere da han hørte Kaj højttalere og det får mig til at tænke på højttalere man har læst om OG hørt:
Thiele 1,5
Dali 8
Begge beskrevet som havende en eletrostatisk top.
Begge højttalere kan vel næppe være længere væk fra den lyd, eller også er det nogle meget ringe elektrostater de blev sammenlignet med.

I dag ville jeg nok kunne leve med en Dali Megaline + 2 gode subwoofere som kunne rende ned omkring 20 Hz - Men det har jeg slet ikke penge til så det er ude af hovedet.
Ellers er andre højttalere jeg nok kunne blive tilfredse med;
1 sæt Dali Grand Coupé (evt med subwoofer hvis den kunne integreres - Coupé har en mindre hæv omkring 100 hz)
1 sæt Dali Megaline med 2 x subwoofere (Men hvilke)
B&W Nautilus (Sneglen)
Måske Snell A Reference

Jeg tror desværre ikke man kan pege på en højttaler og sige; Sådan skal det gøres, men der er mange hvor man kan sige at sådan skal det ikke gøres.

Mine egne HT er jeg med vilje lidt forsigtig med at "vise frem" da de - trods de opfylder mine krav - sikkert vil være fyldt med fejl og placeret helt forkert
Jeg tror bare ikke der er ret mange der egentlig kan udtale sig om lige dem, da de er yderst anderledes end hvad man normalt ser og oveni købet et 4 vejs system :woohoo: :blink: (Manden må jo være rablende gal)

Ribbontweeter skrev: Et tungt og dødt kabinet er aldrig forkert, med mindre man vil have kabinettet med til at bidrage til lyden.
En Dali 104 er lavet sådan og afstiver eller dæmper man det kabinet, bliver lyden anderledes til det dårligere.

MEN, det har altid været godt latin og stadig mest rigtigt at det er enhederne der skal lave lyden og kun dem.
Mht delefrekvens 2 oktavers frirum så vil det være meget svært at lave andet en 3 vejs og op efter.
Der findes da bas/mellemtone enheder der går op til 10.000 Hz, men det er bestemt ikke i stiv arm eller med fuldt niveau

Magnetisk olie var nu ellers en af de ting Dali solgte højttalere på førhen fordi det øgede belastbarheden og dæmpede uønskede resonanser.
Nu er det så på mode ikke at have magnetisk olie i, fordi det dræber dynamikken.
Husker også hvordan hifiklubben fortalte at JBL nu var begyndt at lave enhedernes chassic i plast og det var nærmest frygteligt......... Et par år efter gjorde Dali det samme og jeg ved ikke hvor mange enheder jeg har skiftet eller byttet hvor magneten simpelthen var røget af enheden
Jo jo, der er mange historier
Jeg har hørt en helt del Dali højttalere og også en del B&W og de gør det godt på hver sin måde, men jeg synes næsten altid at man kan pege på et eller andet der gøres forkert lydmæssigt, så man ikke vil bruge penge på dem.
Der er rigtig mange højttalere der spiller ok, men jeg synes det er enormt svært at finde en man kan leve med og derfor begyndte jeg også at bygge løs for 30 år siden og har gjort det siden.
Der har været Ideer fra Lars og Hother, Fra Holfi, Fra DAT, fra Duelund og andre og jeg har da også fundet ud af at det er meget meget nemmere at bygge en forstærker der spiller GODT, end en højttaler der spiller GODT

Nu snakkede Kaj om en person der blev mindet om elektrostatiske højttalere da han hørte Kaj højttalere og det får mig til at tænke på højttalere man har læst om OG hørt:
Thiele 1,5
Dali 8
Begge beskrevet som havende en eletrostatisk top.
Begge højttalere kan vel næppe være længere væk fra den lyd, eller også er det nogle meget ringe elektrostater de blev sammenlignet med.

I dag ville jeg nok kunne leve med en Dali Megaline + 2 gode subwoofere som kunne rende ned omkring 20 Hz - Men det har jeg slet ikke penge til så det er ude af hovedet.
Ellers er andre højttalere jeg nok kunne blive tilfredse med;
1 sæt Dali Grand Coupé (evt med subwoofer hvis den kunne integreres - Coupé har en mindre hæv omkring 100 hz)
1 sæt Dali Megaline med 2 x subwoofere (Men hvilke)
B&W Nautilus (Sneglen)
Måske Snell A Reference

Jeg tror desværre ikke man kan pege på en højttaler og sige; Sådan skal det gøres, men der er mange hvor man kan sige at sådan skal det ikke gøres.

Mine egne HT er jeg med vilje lidt forsigtig med at "vise frem" da de - trods de opfylder mine krav - sikkert vil være fyldt med fejl og placeret helt forkert
Jeg tror bare ikke der er ret mange der egentlig kan udtale sig om lige dem, da de er yderst anderledes end hvad man normalt ser og oveni købet et 4 vejs system :woohoo: :blink: (Manden må jo være rablende gal)

Jamen du er bestemt inde på noget rigtigt.
Og selvfølgelig er det meget nemmere, at påpege problemer, end det er at løse dem. ::
Mht. kabinetter så skal det selvfølgelig helst ikke bidrage væsentligt til lyden, men man ser meget ofte, at det stort set er det eneste der har haft prioritet.
Kig engang på f.eks. Egglestonworks, Wilson og Magico, de to første er bygget af enorme mængder MDF, den sidste af aluminium. Og betragt så deres måleresultater.
Så fremgår det med lidt for stor tydelighed, at det snedkere og metalfolk, der har bygget højtaleren og ikke elektronikfolk. Og nu er det altså enhederne, som skal lave lyden.
Jeg har såmænd også set højtalere, hvor baffelen er så tyk, at enhederne ikke længere har et frit airflow omkring membranen. Det er jo så udpræget dumt gjort, at man tager sig til hovedet.
Ud over det, så tror jeg du har ret mht. at bygge højtalere, det er ikke nemt, at ramme noget der lyder fornuftigt. For mig selv må jeg sige, at jeg desværre aldrig har hørt selvbyg, som har fascineret, og jeg tror sådan set heller ikke, at jeg selv har nogle gode bud.
Jeg kan se og erkende de fleste af de problemer der er ved højtalerkonstruktion, men at løse dem, kræver faciliteter, som jeg slet ikke har, eller kan komme i nærheden af.
De 2 oktaver er et ønske, man får selvfølgelig ikke altid lige det, men når du nu nævner Dali Megaline, så den jo netop bygget ud fra ønsket om, at have en masse "frirum" for enhederne. Svjh. deler den ved 1KHz, og båndets egenresonans ligger et aller andet sted i omegnen af 10Hz. Det giver omkring 6,5 oktav fra delefrekvens til resonans. Basserne har i omegnen af 3 oktaver "frirum", og det er sammen med membranarealet med til at give den usædvanligt lave forvrængning, som netop kendetegner den højtaler.
Magnetisk olie er en dynamikdræber ud over alle grænser, og bør egentlig kun bruges i billige enheder, som havner i små højtalere, som folk skruer for højt op for.
Man kan jo selv prøve og se, om man kan hoppe i et svømmebassin, som man kan på landjorden, jeg tror ikke man kan sige så meget mere om den sag.

Man kan hente inspiration mange steder fra, Goller er bestemt ikke et dumt sted at begynde. Hother er mere den lydmæssige håndværker, som utrætteligt forfølger et givent mål indenfor eksisterende rammer. Det man skal passe på med, er IMO at man ikke skal ride sin kæphest i alt for stramme tøjler. Man kan have et ideal, men ind imellem kan visse ting være umulige, og så må man altså kante den lidt.
Et godt eksempel på, at man kan gå grassat i en bestemt retning er Duelund. Han gik totalt amok i "fejlkapaciteter", og konstruerede kabler, kondensatorer m.m. og smurte snart sagt hvad som helst ind i linolie. Den slags ville få prioritet 25 eller lavere i min verden, og specielt hvis man i processen ser stort på en helt masse andre vigtige forhold. Da jeg så hans kabel blive brugt som S/P/DIF kabel af de mest hårdkogte aficionados, da stod det bukket i neon, hvor galt i byen man kan gå, hvis man ser stort på videnskaben.

Mht. at bygge forstærkere, og om det skulle være meget nemmere, end at bygge højtalere, så har du ret under den forudsætning, at du anvender chips. Så går det aldrig helt galt. Derfra og fremefter er det IMO nogenlunde samme ørkenvandring.
Der er dog et behageligt forhold ved elektronikbygning, og det er, at komponenter skal vælges ud fra specs, hvis du konstruerer sundt og fornuftigt.
Det med at fintrimme vha. specielle audiokomponenter, gør man kun, hvis man ikke kan konstruere elektronik, som er sundt og stabilt.
Specielle audiokomponenter har i næsten alle de tilfælde, hvor jeg har rodet med dem, været nedgraderinger af industrielle komponenter.
Men det kræver væsentligt mere af konstruktøren, at lave elektronik på den måde, og ofte fører det til en mere kompliceret konstruktion.
Det er nu engang nemmere, at sætte en kondensator i ud- eller indgange, fremfor at konstruere servokredsløb, som ikke påvirker lyden.
Det er på den måde f.eks. Audio Note arbejder, de har stort set kun en enkelt konstruktion, og så kan du købe den med bl.a. forskellige kondensatorer i signalvejen.
IMO er den slags noget fusk, som alt for nemt påvirkes af ydre forhold.
Så lidt ret har du IMO i din tese, men ikke helt ::

Elektrostatisk top er IMO et skældsord, jeg har til gode, at høre en elektrostat, som jeg ikke fik lyst til, at skrue ned for.

Det er en række fine speakers du remser op, dog er jeg godt og grundigt færdige med Snell. Dem gider jeg ikke høre på generelt og A serien specielt.
Man kan ikke bure en basenhed inde på den måde foruden, at højtaleren begynder at mumle, og det gør den så lystigt.
Jeg blev gedigent skuffet sidst jeg hørte sådan et par kasser.
Coupé må jeg indrømme at have et blødt punkt for. Jeg ved såmænd godt hvor den snyder, men for hunden hvor hænger den HT bare sammen.
Man skal ikke ændre noget som helst på den, den er et bevis på, at 1+1 nogen gange kan give 4.
Jeg stillede for sjov et par op ca. 1,5m foran lyttepositionen, og jeg tror der var mindst 2,5m imellem dem. de kvitterede ved, at være totalt transparente, man lyttede simpelthen igennem dem, og bagved stod der bare et orkester. No shit, just music.
Det er en sweety, og er velegnet til dem, som ikke behøver at spille meget højt.
De ældre Dali´er er jeg aldrig rigtig faldet for, de er for grove og kompromisfyldte, og når jeg hører dem, så kommer jeg til, at tænke på en støjsender :silly:
B&W er en helt anden type HT, de vil gerne have, at du får B&W lyd, uanset hvad du sætter på dem. Det kan jeg nemt følge dem i, jeg vil bare ikke have dem selv.
Men jeg har respekt for, at de ved hvad de laver, og hvilket resultat de gerne vil have.
Time domain på deres højtalere vidner om, at de har en company sound, hvor Dali i mange år er gået efter det modsatte i hvert tilfælde i nogen af deres modeller.
Hvis jeg skulle nævne en højtaler, fra Dali´s program, som jeg mener du har glemt, så er det Euphonia. Den er ikke en Grand, men den er trods alt det der ligner mest. Mellemmodellen er den jeg ville gå efter.

Det var en lang snak, ja det var så :blush:

Inden man går i gang med at lave den perfekte højttaler, skal brugere og konstruktører først blive HELT enige om hvordan en perfekt højttaler skal lyde ......

Uenighed om dette og manglende vilje til konsensus gør at det ALDRIG sker .......

:whistle:

Kaj. skrev: Inden man går i gang med at lave den perfekte højttaler, skal brugere og konstruktører først blive HELT enige om hvordan en perfekt højttaler skal lyde ......

Uenighed om dette og manglende vilje til konsensus gør at det ALDRIG sker .......

:whistle:

Det er sådan set ikke nødvendigt.
Man skal i stedet bestræbe sig på, at perfektionere alle de forhold man kan, så kommer vellyden helt af sig selv.
Men man skal lade være med, at lade sig forføre af snedkerarbejdet, fordi det er bare ikke det der gør det.
Man kan heller ikke lave nogle fantastisk flotte terminaler til en HT,, eller bruge for +20K komponenter i delefilteret, og så tro at den bare er i vinkel.
Det er altså¨enhederne, som gør arbejdet, og man bør have med i fokus, at man ikke sådan lige kan korrigere for dårlige eller misbrugte enheder i delefilteret.
Sådan virker verden desværre ikke, men gid den gjorde.

Jeg må tilstå, at jeg ikke selv ville ane, hvad jeg skulle gribe fat i, hvis jeg selv skulle bygge en højtaler.
Det ville helt klart være nødvendigt, at få hånd om fabrikation af enhederne, idet standardenheder kun optræder som et udgangspunkt, og jeg kan se dem der IMO arbejder seriøst med højtalere, laver enhederne selv, eller får dem lavet til egne specs.
Det er noget møjsommeligt noget, som man meget nemt kan køre sur i, og derfor har jeg stadig mine Diva´er, som ganske vist ikke er perfekte, men vis mig lige en med mere hul igennem, i hele det frekvensspektrum den kan gengive, og som kan gøre det med lavere forvrængning.

Jeg synes det lyder lidt som om at Dali er de eneste der kan lave ordentlige højttalere ?........ Jeg har intet imod Dali overhovedet, men jeg synes bare sangen er spillet mange gange før både mht Dali og andre.
At enhederne i rigtig mange tilfælde skulle være skræddersyet til formålet er nok rigtig i nogle tilfælde men bestemt ikke alle de tilfælde det er sagt, skrevet og fortalt.
Tit er det en standard Vifa diskant eller lignende med et andet klistermærke på.
Hvis der var virkelighed i alle de enheder specielt udviklet til lige de og de højttalere, så ville reservedelelageret nok være på størrelse med Bornholm og måske en bid af Sverige med.

Der nævnes at det er enhederne der gør arbejdet og var det sandheden ville det være en smal sag at lave en rigtig god højttaler.
3 enheder, et simpelt kabinet og aktiv deling, men sådan er det nok ikke

Noget jeg ikke helt forstår er at Dali aldrig er brugt til andet end almindelige brugere ? De har aldrig været brugt i studier osv og det er da underligt hvis det er dem der kommer mest sandhed ud af ?
At man ikke kan korrigere en fejl væk som en enhed laver passer ikke helt ! Det kan man godt enten passivt i filteret eller med at aktivt filter, men det kommer selvfølgelig an på hvad fejlen er.

Men der findes efter min mening andre højttalere end Dali som kan formidle musikken på en troværdig måde.
Mht low loss enheder, dynamik og sammenhæng skulle man ha lagt øre til Steen Duelunds sidste HT...... Uanset om man kan li de metoder der blev brugt, så var de faktisk ret imponerende og specielt med udgangspunktet i baghovedet

Hvad mener folkene her om f.eks Jamo R909 ?

Ribbontweeter skrev: Jeg synes det lyder lidt som om at Dali er de eneste der kan lave ordentlige højttalere ?........ Jeg har intet imod Dali overhovedet, men jeg synes bare sangen er spillet mange gange før både mht Dali og andre.
At enhederne i rigtig mange tilfælde skulle være skræddersyet til formålet er nok rigtig i nogle tilfælde men bestemt ikke alle de tilfælde det er sagt, skrevet og fortalt.
Tit er det en standard Vifa diskant eller lignende med et andet klistermærke på.
Hvis der var virkelighed i alle de enheder specielt udviklet til lige de og de højttalere, så ville reservedelelageret nok være på størrelse med Bornholm og måske en bid af Sverige med.

Der nævnes at det er enhederne der gør arbejdet og var det sandheden ville det være en smal sag at lave en rigtig god højttaler.
3 enheder, et simpelt kabinet og aktiv deling, men sådan er det nok ikke

Noget jeg ikke helt forstår er at Dali aldrig er brugt til andet end almindelige brugere ? De har aldrig været brugt i studier osv og det er da underligt hvis det er dem der kommer mest sandhed ud af ?
At man ikke kan korrigere en fejl væk som en enhed laver passer ikke helt ! Det kan man godt enten passivt i filteret eller med at aktivt filter, men det kommer selvfølgelig an på hvad fejlen er.

Men der findes efter min mening andre højttalere end Dali som kan formidle musikken på en troværdig måde.
Mht low loss enheder, dynamik og sammenhæng skulle man ha lagt øre til Steen Duelunds sidste HT...... Uanset om man kan li de metoder der blev brugt, så var de faktisk ret imponerende og specielt med udgangspunktet i baghovedet

Hvad mener folkene her om f.eks Jamo R909 ?

Det er nu ikke meningen, at det skal forstås derhen, at det kun er Dali der kan lave højtalere.
Det som de enkelte gange har forsøgt er, at lave højtalere med meget lidt egenlyd, og det synes jeg er en fed ting, men det er jo ikke sådan et produkt du i dag kan købe hos dem.
Som tingene er nu, så producerer de højtalere, som i større eller mindre grad passer til den elektronik de selv sælger.
Det er jo ikke rigtig noget for mig.
Jeg ved så ikke lige hvem der laver noget, som jeg vil baske luffer for og værst af alt, så tror jeg desværre ikke, at jeg selv kan finde ud af at bygge noget, som ville blive noget særligt.
Custom made enheder er i dag anvendt af de større producenter, flere af dem laver dem tilmed selv, hvilket Dali jo også nu er begyndt på.
På et tidspunkt talte jeg med en ingeniør på B&O, og han fortalte mig, at de eneste standardenheder han kunne huske de brugte, var diskantenheden i en den transistorradio med motorantenne, som de laver. Alt andet var efter specs og leveret af Foster og Thympany og nu vist også Scanspeak.
Kigger man på f.eks. Dali´s Grand serie, så er samtlige enheder på nær en enkelt, udviklet specielt til den serie, og det var vist også første gang de gjorde netop det.
Den enhed som muligvis kommer fra et andet produkt, er dog også en Dali only, det skulle efter sigende være en basenhed fra Megaline.

Dali ved jeg, havde også tanken om, at begynde at lave studio monitors, fordi de mente, at specielt efter Diva projektet, så kunne de hjælpe producerne med en monitor, som gnavede sig helt ind til benet, så produceren fik et bedre overblik over hvad han foretog sig.
De tog derfor kontakt til nogle større studioer, og fik sig en snak med nogle af producerne.
Resultatet var meget nedslående, for de var overhovedet ikke interesseret i nogen som helst monitoragtig højtaler. For dem var det komplet ligegyldigt, hvor afslørende en studio monitor var, det der var mest interessant var, at det var en de kendte.
Så udbredelsen var faktisk det vigtigste for producerne, og det var lige præcist hvad Yamaha var blevet op igennem 80´erne med deres NS1000M og NS10M.
Fidusen ved dem var, at de var meget billigere end JBL, som de i mange tilfælde klemte ud af det marked.
Hvis du har hørt sådan en fætter nogensinde, så ved du lidt om, hvorfor optagelser lyder som de gør. Det er næsten så sikkert som amen i kirken, at din musik fra 80érne og 90érne er helt eller delvist produceret på dem.
NS serien laves så ikke mere, og i en pænt lang periode er Genelec blevet populær i studioer. I UK har ATC en vis udbredelse, og TC har pushet på at få Tannoy, som de ejede, ind i den verden.
Så det du kan resonere ud fra det jeg skriver er, at lydkvalitet overhovedet ikke interesserer studio verdenen.
De vil være fri for bøvl, og derfor skal der være monitors, som de forskellige producere kender i forvejen fra andre studier.
Det er også derfor at f.eks. TC kun anvender op-amps fra NE55XX serien i samtlige apparater, og det bliver der ikke ændret på.
De har den lyd de alle kender, så det er nogo, at ændre på det forhold, og så er de jo behageligt billige.

At kompensere i et filter for problemer i en enhed, er ikke vejen til high end, så meget har jeg lært. Man skal løse problemerne der hvor de er, det bærer længst.

Duelun havde jo også en idé om, at bygge enheder om til low loss med hans trådophæng, som i udgangspunktet er mere lineært end de halve bildæk mange membraner er hængt op i ::

Det er sjovt du nævner Jamo´s flagskib, jeg har for en uge siden sidet og lyttet til dem, som har 2 stk. 12" basser. et er vist nummeret mindre svjh.
Dipoler har som udgangspunkt en anden lyd, fordi der ingen kasse er, men ellers synes jeg ikke, at de har fået det helt vilde ud af princippet.
Men det skal dertil siges, at der havde været gang i eksperimenter med, at skifte diskanterne ud til Scanspeaks beryllium enhed.

Nielsen.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt hvad du skriver, at studierne ikke går op i lydkvalitet!
Og mere end 60% af al musik i dag er mixet på Dynaudio nearfield monitorer...

M.v.h.

Henrik B. skrev: Nielsen.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt hvad du skriver, at studierne ikke går op i lydkvalitet!
Og mere end 60% af al musik i dag er mixet på Dynaudio nearfield monitorer...

M.v.h.

Hvis man gik op i lydkvalitet, så stod der ikke mixere med NE55XX opamps i hundredevis i alle studioer.
Desuden så ville man heller ikke producere det klamphuggeri, som der laves mest af nu om dage.
Dynaudio er udbredt hos DR og BBC, jeg har aldrig set dem i et studio, men nu har jeg heller ikke været i så mange på det seneste.
et grej jeg har set blive anvendt i studioer, vidner mest om, at lydkvalitet slet ikke har prioritet.
Auratone, Yamaha, Genelec und so weiter.

Det er ligeså rigtigt at sige, at NE5534 er en fremragende op-amp til audio.

Det du skriver Nielsen, er at Dali Grand Diva er den mest neutrale højttaler fra Dali både mht dem før og efter Diva´en ? (Hvis altså jeg forstår det rigtigt)
Og nyere højttalere fra Dali med specielt fremstillede enheder til netop de højttalere er mindre neutrale, gennemsigtige osv ?

Mellemtonen i en Dali Grand skulle efter sigende også være specielfremstillet til denne højttaler, men mig bekendt er den magen til den der bruges i Dali 850/870 ?

Ribbontweeter skrev: Det du skriver Nielsen, er at Dali Grand Diva er den mest neutrale højttaler fra Dali både mht dem før og efter Diva´en ? (Hvis altså jeg forstår det rigtigt)
Og nyere højttalere fra Dali med specielt fremstillede enheder til netop de højttalere er mindre neutrale, gennemsigtige osv ?

Mellemtonen i en Dali Grand skulle efter sigende også være specielfremstillet til denne højttaler, men mig bekendt er den magen til den der bruges i Dali 850/870 ?

Grand enhederne er svjh. ændret i forhold til dem de brugte i de ældre modeller svjh.
Det er mange år siden, og der blev dengang eksperimenteret meget med magnetsystemer og coatning.
Og da Goller forlod Dali, for at tiltræde som udviklingschef i DST, så fik Dali ved hans hjælp mulighed for at eksperimentere endnu mere med disse forhold.

Jeg ved ikke om jeg skrev neutrale, men det er vel egentlig rigtig nok.
Ja man skiftede bevidst spor med tiden, og nok med det formål, at gavne forretningen.
Det bedste en sælger kan opnå er, at deres produkter sælger sig selv, og det er den vej de efter min opfattelse bevæger sig, dog stadigvæk med et solidt videnskabeligt grundlag med i bagagen.

Prøver man at sammenligne de nyere modeller med f.eks. Diva, så kommer man hurtigt til den konklusion, at de laver fine højtalere, med meget af det vigtigste på plads, men Diva har bare et andet niveau mht. opløsning. Andre HT kan forekomme noget mumlende, når man sammenligner dem.
Det gør den både nice og problematisk, nice hvis du har rigtig godt grej, og særdeles problematisk, hvis det er noget tyndt skidt man har fået købt.
Derudover må man leve med, at kvaliteten på indspilninger er så svingende som den er, for det bliver trukket op, så det fremgår med al mulig tydelighed.
Med andre ord så er den højtaler en rigtig bitch, som jeg kun kan anbefale at tage livtag med, hvis man er nørd by , og har forstået hvad det er for noget, som man har mellem hænderne.
De får af samme grund skyld for at være forfærdelige, fantastiske, aggressive, bløde, og find selv på mere.
En sjov ting er, at Kristian fra vores eLABS gruppe, havde et par, så solgte han dem, og spillede så på et par SA med lynhurtig bas i et stykke tid, vist nok fordi fruen syntes de var pænere. Senere købte han et par igen af en eller anden grund, og han var meget chokeret over hvad det egentlig er de gør.
Kort fortalt er der en hel masse lyd, som man er blevet vant til at lytte til, som pludselig er væk, når man sætter Divaérne på.
Prisen er så, at din elektronik træder tydeligere frem på godt og ondt.

Divaer er virkeligt gode, og måske et ret godt navn i virkeligheden

Coupé er charmerende, men jeg bliver alligevel hurtigt træt af den. Den er noget oppustet i øvre bas, eller deromkring, som bliver for meget af det gode i længden.

Grand (den store) er faktisk også helt i orden, men kræver et stort rum og forstærker med styr på bassen.

Dali Euphoria MS4 er nok den der kommer tættest på Coupé, men er jo heller ikke helt ny længere. Den lille gulvmodel kunne jeg sagtens leve med.