HiFi2you Banner11

You are not logged in.

"Duelund" kabel

  • Nielsen
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
15 dec 2016 12:52 #3904 af Nielsen
Besvaret af Nielsen på emne "Duelund" kabel
Der var allerede problemer med overdæmpning med min klasse A forstærker.
Den er godt nok også temmelig voldsom, 10 par udgangstransistorer med emitter modstande på 0,22 Ohm.
Eneste ekstra ulempe i udgangen er nogle kæmpestore selvrensende relæer fra Schneider, som kan bære meget store strømme.

Det jeg så forestiller mig vil ske med min klasse D amp er, at overdæmpningen vil blive endnu større, og i half bridge klasse D er der faktisk mulighed for, at der vil opstå PSU pumping.
Men jeg tror da på, at hvis man anskaffer sig et par tåbelige "high end" højtalere, hvor impedansen falder til et par Ohm eller mindre lige midt i det mest energirige frekvensafsnit, så vil tykke kabler kun være en idé, såfremt forstærkeren kan stå for mosten. En sådan forstærker skal så helst være umodkoblet, såfremt den er lineær og full bridge, hvis det er en klasse D.
Man skal huske på, at på samme måde som forstærkerens signal styrer enhederne strammere, så vil back EMF påvirke forstærkeren tilsvarende mere.
Derfor bliver feedback kredsløbene tilsvarende mere påvirkede i lineære konstruktioner.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kaj.
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
17 dec 2016 08:43 - 17 dec 2016 11:34 #3938 af Kaj.
Besvaret af Kaj. på emne "Duelund" kabel

Når jeg læser tråden her må jeg konstatere at vi der arbejder på at styre og kontrollere højttalerne præcist er på vej i den helt forkerte retning. Jo tykkere kabel vi bruger jo mere vores forstærker har fat i højttalerne og kontrollerer deres lyd jo dårligere bliver gengivelsen. Vi kvæler højttalernes klanglige særpræg, deres resonanser og forvrængning der i lighed med musikinstrumenter danner den musikalske klang.

Det fortælles i debatten, at der er et nyt kabel på vej som er tyndere og derfor må være mere velegnet til også at lave RCA kabler med.
Citat: Nyt fra Duelund, er det 0.8mm (20awg) fast kerne kobbertråd indpakket i bomuld og imprægneret i olie.
Det udglødede kobber er af højeste renhed og både bomuld og olie er naturlige produkter, hvilket resulterer i en anti-statisk ledning.
Som altid med Duelund, der er ingen plast her ... Citat slut.

Jo tyndere jo bedre er trenden i debatten. Vi lander der, hvor vi startede med at bruge 2x0,4kvtmm ledning (i radioens barndom kaldet højttalerledning) Men væk med plastikken, ind i brændeovnen med kobberet, omvikle det med strimler fra mormors aflagte silkekjoler, flå låget af linolien, så vi ikke belemres med statisk elektricitet og ind i ovnen til afsluttende bagning. I løbet af en weekend er HiFi-anlægget udskiftet til HIGHEND. Årets julegave til entusiasten. Det kan lige nås. Glædelig Jul.

Lad os slippe højttalerne fri! :!: :silly:

Sidste redigering: 17 dec 2016 11:34 ved Kaj..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Nielsen
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
17 dec 2016 14:17 #3939 af Nielsen
Besvaret af Nielsen på emne "Duelund" kabel
@Kaj

Du har ret i, at det er en forstemmende tråd at læse, men hvis du læser lidt om hvilket grej de spiller med, så er det trods alt lidt nemmere at forstå.
Det er jo ikke grej, der tvangstyrer enhederne på nogen måde, men i stedet grej, som i forvejen har høj Zout.
Så er man jo allerede kørt i hegnet, og så kan det såmænd godt være, at det hele mildnes en kende, hvis man vælger et tyndere kabel.
Man må forstå, at der er bare nogen, for hvem videnskab er en by langt østpå og mantraet er så, at hvis der kan høres forskel, så er det bedre.
En del af de mennesker er ofte så usystematiske, at de blot skifter deres højtaler kabel, og så synes de det er vældig fint.
De får aldrig skiftet tilbage igen, for at verificere, om det ikke bare var det forhold, at stikkene fik lidt motion eller noget andet, der havde indflydelse.
Den slags får man kun sorteret fra ved, at sammenligne mange gange, og ved at være meget omhyggelig med at volumenknappen står nøjagtig det samme sted.

Tænker man sig lidt om, så kan man så nemt som at klø sig i nakken tænke sig til, at AWG 16 eller 20 som der også er tale om, er for tyndt til højtalerkabel.
AWG 16 er ca. 1,25 mm2 og 20 er ca. 0,5 mm2, et højtalerkabel bør begynde omkring 2,5 mm2, hvis man drømmer om, at få så meget som muligt af sin forstærkers elektriske output konverteret til akustisk output.
For mit vedkommende har 4 mm2 været et fornuftigt valg, og som sagt har jeg prøvet langt højere tværsnit, som bestemt har en effekt, bare ikke entydigt positivt i mit set-up. I øvrigt har jeg hørt de tykke VdH kabler virke fremragende på et sæt Megaline, hvor der deles aktivt.

En anden ting der går helt galt, når man fremstiller et kabel som det omtalte Duelund kabel er, at man ikke har styr på ledernes indbyrdes placering.
L vil typisk ende med at være høj, og det kan få mindre gode forstærkere til, at lyde underligt. Princippet blev også brugt af Nordost, som stort set altid fik alting til at lyde anderledes. Det var det de solgte dem på, og alle de gange jeg har hørt de kabler, fik de noget der var værre frem i set-uppet, men som af mange blev vurderet positivt.
Som signalkabel vil det være meget åbent for indstråling.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kaj.
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
17 dec 2016 14:44 - 23 dec 2016 06:39 #3940 af Kaj.
Besvaret af Kaj. på emne "Duelund" kabel
For sjov skyld - jeg gentager: "For sjov skyld" - har jeg siden forrige indlæg afmonteret mine 16kvtmm kabler og erstattet dem med 2x1,5kvtmm stift tråd og minsandten om ikke lydbilledet voksede. Nu ved jeg godt at kablet var ALT for tykt til denne videnskabelige test og at jeg ikke fjernede plastikisolationen, undlod udglødningen af kobbertråden for at reducere dens ledeevne, strimlerne af silkekjolen, linoliebehandlingen og sidst men ikke mindst sprang tilspilningen over, så jeg ikke glemte indtrykket. Med BoneyM's juleplade kørende var det tynde kabel et interessant bekendtskab, men et par referencenumre senere monterede jeg det tykke kabel igen. :whistle:
Sidste redigering: 23 dec 2016 06:39 ved Kaj..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Nielsen
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
17 dec 2016 15:03 - 17 dec 2016 15:04 #3941 af Nielsen
Besvaret af Nielsen på emne "Duelund" kabel
Lige for at få ryddet alle misforståelser af vejen, så er udglødning det der engelsk hedder annealing, og er en nødvendig proces for det kobber, som anvendes til kabler.
I produktionsprocessen sker det ved, at man sender en strøm igennem den enkelte kore, således at den bliver blød og fleksibel.
Man kan se hvad der sker her
Udglødningsprocessen eller varmebehandlingen som man også kalder den, hjælper på både "blødheden" og konduktiviteten, og som man ser på den forrige video, så skal man ikke bøje sine kabler mere end allerhøjest nødvendigt, eller hvad de er beregnet til.
Hele processen med atfremstille kabler kan ses her
Sidste redigering: 17 dec 2016 15:04 ved Nielsen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kaj.
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
17 dec 2016 15:27 - 17 dec 2016 15:28 #3942 af Kaj.
Besvaret af Kaj. på emne "Duelund" kabel
Konduktivitet. Ledeevne. Tabel.

Sidste redigering: 17 dec 2016 15:28 ved Kaj..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Nielsen
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
17 dec 2016 16:28 - 18 dec 2016 14:52 #3943 af Nielsen
Besvaret af Nielsen på emne "Duelund" kabel
Der findes mange flere legeringer eller renhedsgrader om man vil.
Udgangspunktet for kabler er normalt ETP eller det man kalder Electrolytic Tough Pitch.
Men for at kunne vikle kabler i praksis, så er varmebehandlingen nødvendig, ellers bliver kobberet stift og porøst, og vil knække.
Man kan nå en anelse højere i konduktivitet med OFC kobber, men det svarer altså til, at man blot lægger 1-2% mere på i tværsnit.
Sølv er det bedste materiale, men alle de sølvkabler jeg har set, er bare meget tyndere end de kobberkabler, som man normalt ville anvende, og min oplevelse er på den måde, at sølv næsten altid er et tilbageskridt. Man ender jo typisk med højere indsættelsesmodstand end man har med kobber.
Det er sådan noget goddag mand spadeskaft limonadeiskræmmerhusfidus. :silly:

Her er en oversigt over de kendte renheder/legeringer af kobber kobber

En type kobber der ikke er nævnt er PCOCC kobber, som er en speciel proces, som en vis japansk professor Ohno har patent på.
PCOCC = Pure Copper by Ohno Continous Casting.
Det skulle angiveligt gøre kobberkrystaller så lange, at der næsten ikke findes krystalovergange i et almindeligt kabel.
Dem der anvender kobber, som har gennemgået denne proces er f.eks. Furukawa, som nu hedder Furutech, og Audioquest.
Audioquest kalder det så noget andet, men det skulle helt sikkert være PCOCC og deres sølvkabler skulle ligeledes være behandlet på samme måde.

Det sjove er så, at jeg faktisk har et sæt PCOCC højtalerkabler på lager.
De er 4mm2 og fra Furukawa, og jeg har også et sæt der er tydere svjh 1 mm2 ligeledes fra Furukawa.
Sidste redigering: 18 dec 2016 14:52 ved Nielsen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
22 dec 2016 16:17 - 22 dec 2016 16:18 #4035 af TommyBoy
Besvaret af TommyBoy på emne "Duelund" kabel
sorry gutter, jeg er af den "skole" der mener at alt det funky shit mht hvilken type kobber det er, og hvilken type varme behandling
eller om det blev pakket ind i alle mulige plast typer mens man beder til guden Ra,
ikke har noget som helst andet formål end at kunne lokke flere kr op af lommen på uvidene folk.

mange tynde enkelte tråde gør højtalerkablet dejligt blødt,
det giver stort overflade areal, dvs lav skin faktor,
stort tværsnit giver lave tab,
og man kan sagtens øge tværsnittet, og derved komme frem til HELT samme tab, og alle andre egenskaber,
hvis man feks ønsker at lave extremt billige kabler af jern eller aluminium.

antistatiske højtalerkabler med olie belægning ? hold nu op hvor er det grineren,
der findes da ingen normale folk der er dumme nok eller uvidene nok, til at de hopper på sådan noget vrøvl.

snakeoil findes ikke i virkeligheden, det vil normal sund fornuft hurtigt afsløre.
Sidste redigering: 22 dec 2016 16:18 ved TommyBoy.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kjeldsen
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
22 dec 2016 16:39 #4036 af Kjeldsen
Besvaret af Kjeldsen på emne "Duelund" kabel
Skin faktor = skin effekt ?

I så tilfælde, kan du også strege den på listen. Den er helt uden betydning i audioområdet. Det er noget man bruger i HF området.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Nielsen
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
22 dec 2016 17:29 #4037 af Nielsen
Besvaret af Nielsen på emne "Duelund" kabel

Kjeldsen skrev: Skin faktor = skin effekt ?

I så tilfælde, kan du også strege den på listen. Den er helt uden betydning i audioområdet. Det er noget man bruger i HF området.


Det har du ret i.
Skønne spildte kræfter at gardere sig imod skineffekt.
Men så er der en anden sjov ting, prøv at sammenligne solid core og multi core i samme tværsnit.
Du kan godt påregne en mindre overraskelse, hvis ikke du har gjort det allerede.
Og hvad skyldes det så monstro?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
22 dec 2016 19:34 #4042 af TommyBoy
Besvaret af TommyBoy på emne "Duelund" kabel
spildte kræfter ?
ved 20kHz løber strømmen kun i den yderste halve mm
om dette betyder noget, handler da om diameteren på den solide kobber tråd,
hvis man skulle have lyst til at bruge en enkelt stiv leder, så er alt over 1mm jo spild af kobber.

snakeoil findes ikke i virkeligheden, det vil normal sund fornuft hurtigt afsløre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Nielsen
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
22 dec 2016 20:15 #4045 af Nielsen
Besvaret af Nielsen på emne "Duelund" kabel
Det er ca sådan her:

Amount of conductor used at 20 kHz, based on conductor size
Conductors Diameter % of conductor used
24 AWG 0.024 100% at 20 kHz
22 AWG 0.031 100% at 20 kHz
12 AWG 0.093 75% at 20 kHz
10 AWG 0.115 68% at 20 kHz

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kaj.
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
22 dec 2016 22:10 - 23 dec 2016 07:00 #4046 af Kaj.
Besvaret af Kaj. på emne "Duelund" kabel

Nielsen skrev: Det er ca sådan her:

Amount of conductor used at 20 kHz, based on conductor size
Conductors Diameter % of conductor used
24 AWG 0.024 100% at 20 kHz
22 AWG 0.031 100% at 20 kHz
12 AWG 0.093 75% at 20 kHz
10 AWG 0.115 68% at 20 kHz


Jeg tænker på hvordan oplevelsen omkring kablerne vil være hvis de massive tråde udskiftedes til kobberrør. Altså hule ledere og deres indflydelse på strømfortrængning og hvad der ellers kan have indflydelse? Det er fortsat højttalerkabler jeg henviser til.

Edit: Tilføjelse:
Når visse producenter af højttalerkabler vikler kabler med en isolerende indlagt kerne, er det så kun for at få det til at se tykkere ud eller er der en sammenhæng med frekvenser, strømme, hvirvelstrøm,strømfortrængning hvad ved jeg? For så kunne et hult kabel - et rør med luft, som det bedste dialektrikum - give et ændret resultat?
Who knows?
Sidste redigering: 23 dec 2016 07:00 ved Kaj..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
22 dec 2016 23:31 #4047 af TommyBoy
Besvaret af TommyBoy på emne "Duelund" kabel
AWG :-)
Nielsen hvilket land kommer du fra ?

snakeoil findes ikke i virkeligheden, det vil normal sund fornuft hurtigt afsløre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
22 dec 2016 23:43 #4048 af TommyBoy
Besvaret af TommyBoy på emne "Duelund" kabel
Kaj, det er ikke praktisk (billigt) at lave hule kobber rør som højtaler ledning,
hvis formålet er at ALT det kobber man har, er leddene hele vejen fra 0-20kHz
så tager man bare et bundt mindre ledere og snor sammen, det vi kalder blød ledning,
ud over at have fine mekaniske egenskaber, løser det lige netop også dette her.
Hvor stort tværsnit man skal bruge, afhænger selvklart at afstanden fra forstærker.

snakeoil findes ikke i virkeligheden, det vil normal sund fornuft hurtigt afsløre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum