DIY :-)

Boydk skrev: Måske Danmark er blevet for lille et land til at udbrede "Guds gave til DIY-folket"

Her

Så kom jeg gennem tråden og det er sgu underholdning
Hver eneste gang noget blev færdigt, var det det bedste de havde hørt i første hug

Og loddetinnet blev der ikke sparet på :whistle:


Tak for linket

Nærlæsning af tråden er på flere måder interessant. (jeg skriver citater med blå tekst)

Blandt de mange modifikationer med tråd og linolie rammer forfatteren, Drossel – omtalt af Svend Palvig som Erlend – en Holton forstærker med fejl på den ene indgang. En nydelig bygget forstærker. Angivelig servicemæssigt svært tilgængelig.



Egentlig er bare opgaven at finde hvorfor den balancerede indgang ikke virker i den ene kanal. Ic kredse på balanceret ind . Hvorfor spare sådan et sted når der er brugt så mange ressourcer ellers. Idiotiske ingeniører som intet aner om lyd”.


Så er det lagt fast. Når vi således har fået defineret ekspertisen er næste løsrevne påstand fra et sted i tråden interessant. ”Den Kenwood kan noget ganske særligt i bassen. Slew rate +/- 170 V us.

Det er vel værd at fremhæve at slewrate ganske rigtigt fortæller noget om forstærkerens hurtighed, men dens virkning ligger i den stik modsatte ende af frekvensområdet. Forstærkerens øvre båndbredde. Ikke basområdet.

Nå. Videre til noget trådens forfatter har forstand på …...... eller …...? Der spørges ind til det essentielt vigtigste.

Spørgsmål: Hvilken lydmessige forbedring opplever du av å strippe plastikken av elektrolyttene og smøre de inn med linolje?

Svar: Plastic og Linolje påvirker statisk electricitet og der er faktiskt elektroner inde i elektrolytterne. Giver klarere mere detaljeret lyd med mindre og bedre defineret bas.

Spørgsmål: Hei Drossel. Det hadde vært interessant om du kunne beskrive hvordan du opplever de lydmessige forskjeller på elektrolytter m/plast, nøgne, med ull, silke eller bomuldstråd og dyppet i linolje.

Svar: Desværre en så detaljeret redegørelse er jeg ikke i stand til. Jeg holder mig til andres tidligere konklusioner .

Således gået på klingen bliver det alligevel for meget for Drossel.

Spørgsmål: Jeg kjenner ikke til at det er plastic i direkte forbindelse med "innmaten" i slike kondensatorer. Kun utenpå en metallkanne. Riktig montert er metallet jordet og "statisk elektrisitet som kan påvirke elektronene" er utenkelig.

Svar: Prøv at bruge ørerne. I øvrigt gider jeg ikke diskutere det. Jeg ved og har intet behov for at diskutere med sådanne negative typer.

En debattør foreslår: På tide å gi disse "Duelund-kreasjonene" den siste olje nå..

Og svaret lyder som om de audiofile blasfemiparagraffer er blevet overtrådt: Du kan squ da bare finde en anden tråd. Såvidt jeg ved er det ik dig der bestemmer her.

---

Jeg overvejer et besøg i Stof &Stil ....... Det er uholdbart med sort plastik på elektrolytterne, kan jeg efterhånden godt fornemme ...... Selv på en RIFA elektrolyt.



Go' søndag

Det er desværre netop det Kaj beskriver, som både Hurtig og jeg stejler over.
Vi har begge rodet rigtig meget med elektronik, og den fremgangsmåde som Erlend benytter, har altid vist sig frugtløs.
Det er lidt det samme som, at rode med dæk og fælge, hvor problemet gemmer sig i hjulophænget.
Kæmpe forsyninger som er overdimensioneret med en åndsvag faktor, bliver ofte en klods om benet. IMO skal man beregne behovet, og så gange med 2.
Og så rettidig omhu med impedansen.
Og meget hellere en hurtig regulering fremfor en bundløs sø af kapacitet.
Men åbenbart er det således, at Erlend helst er fri for indblanding.

Jeg kan stille og roligt tilføje, at den slags modifikationer som her er på tale, efter min erfaring har en succes rate på lige omkring nul.

At tro på, at plast på ydersiden af elektrolytterne, har nogen som helst elektrisk indvirkning på nyttesignalet, kræver temmelig meget snæversyn af selv en hardcore smeltelimsnørd.
Den indvirkning plast/silke smurt med linolie måtte have, vil være mekanisk, og det kan man opleve med hvad som helst, inkl. havregrød, tyresæd og snot.

Det er faktisk ikke voldsomt mange år siden at jeg også var en af dem der troede at jo flere lytter jo bedre.
Jeg var overbevist om at man knapt nok kunne få for mange i......... Bare sikringer, ensretterbroer, softstart osv kunne holde, så skulle der så mange i som muligt.
Har efterfølgende "lært" at trafo, ensretterbroer osv kan belastes for hårdt af for mange lytter og kan give større problemer end det gavner og til tider også dårligere lyd.

Ribbontweeter skrev: Det er faktisk ikke voldsomt mange år siden at jeg også var en af dem der troede at jo flere lytter jo bedre.
Jeg var overbevist om at man knapt nok kunne få for mange i......... Bare sikringer, ensretterbroer, softstart osv kunne holde, så skulle der så mange i som muligt.
Har efterfølgende "lært" at trafo, ensretterbroer osv kan belastes for hårdt af for mange lytter og kan give større problemer end det gavner og til tider også dårligere lyd.

Netop det du her skriver om, blev virkeligt for os, da vi var i gang med at bygge vores preamp.
Der er sådan set ikke brug for de helt store kapaciteter i en preamp, hvis den ikke lige hedder Densen B275
Men hvis vi ser bort fra den, og måske også visse Gryphon modeller, så behøver man altså ikke særlig megen kapacitet til en preamp, som nu om dage nærmest ingen forstærkning har.

Anyways så påbegyndte vi vores preamp projekt som en rimelig konventionel konstruktion, hvor vores mål blot var, at gøre det uden op-amps, undlade global modkobling, undgå kondensatorer i signalvejen og benytte støjsvage forsyninger.
Alt det var vi godt og vel i gang med, da vi finder ud af, at den benyttede afkobling var meget væsentlig for den endelige lyd.
Man kunne simpelthen modellere lyden med de anvendte afkoblingselektrolytter.
De fik de grå hår til at yngle, for hvad var lige op og ned på det.
Vi prøvede derfor en masse forskellige typer elektrolytter fra forskellige leverandører. Vi fik hurtigt et øje for, hvilke der gjorde hvad.
Der blev også eksperimenteret med størrelser, og stik imod hvad man normalt ville forvente, blev lyden klart mere nøgtern, når man gik NED i størrelse vel at mærke efter reguleringen.
Det blev også klart, at der var yderligere brikker i det puslespil, når man lavede ekstra afkobling med filmkondensatorer lige ved strømforbrugeren. Heller ikke denne type kondensator, var fri for, at have indflydelse på lyden.
Pludselig befandt vi os i noget, som egentlig bedst kan beskrives som kaos.
Når vi valgte, at bestykke efter datasheets, så endte vi med Panasonic FM elektrolytter og Evox PPS filmkondensatorer.
Faktisk var det et ganske udmærket udgangspunkt, men ind imellem var der også andre typer, som gjorde sig positivt bemærket.
Elna´s Silmic serie er ikke de værste, ligesom Oscon bestemt har sine kvaliteter. Men at få et overblik over mulighederne og kombinationerne, så mildest talt håbløst ud.
Så en dag kom Kristian med en idé, og det var en shuntregulator, som kunne fungere uden afkobling.
Som sagt så gjort, ud røg vores ellers fine diskrete serieregulator, som i øvrigt var 2. trin i reguleringen til forstærkerkredsløbene, ind kom shuntsene. Vupti snupti så var lyden af elektrolytterne væk, og vi har aldrig set os tilbage.
Det er meget tydeligt, at det er den vej man bør overveje, men meget få anvender princippet, om nogen overhovedet.
Jeg har set andre bruge shunts, men uden afkobling er det sjældent set.
Fidusen ved det er, at i stedet for, at have elektrolytternes impedanskarakteristik det meste af tiden, og reguleringens i resten af tiden, så får man, så får man vha. shunts regulatorens karakteristik hele tiden og ved alle frekvenser.
Ud over at have kontinuitet, så er impedansen på udgangen af en shunt regulator helt jævn op til omkring 10 MHz og ned til DC.
Det sidste er det vigtigste, og her slår de en seriereguleringer gedigent, og det er også i det frekvensområde, at der ryddes så alvorligt op, at mange vil overraskes. Har man først lyttet til den faste letflydende og kraftfulde bas, som det er muligt at opnå med shunts, så er man solgt.
Samtidig bliver man meget skeptisk, når man ser et elektrolytbatteri, som man ser det på Densens flagship preamp.
Det kan nærmest kun ende i en katastrofe.

TentLabs har en shuntregulator, men om den er afkoblet med electrolytter ved jeg ikke.
Så dem blot i en bannerreklame på DIYaudio

www.tentlabs.com/Products/cdupgrade/shunt/index.html

@Nielsen.

En shuntregulator er vel i al sin enkelhed en konstantstrømkilde belastet af en frekvenslineær lavimpedanset aktiv shunt, som i opstillingen indgår som en parallel med det forbrugende kredsløb. Forstået på den måde at shunten aktivt kvæler støj m. v. på forsyningsspændingen kommende fra såvel strømtilførslen, som variationer forårsaget af det tilsluttede kredsløbs aktivitet. I virkeligheden aktiv modkobling af forsyningsspændingen. En "forvrængningsreducerende funktion", som har til opgave at reducere strømforsyningens udgangsimpedans. Effekten er som forskellen mellem en umodkoblet (serieregulatoren) og en modkoblet forstærker (shuntregulatoren) .

Teoretisk erstatning for "den perfekte kondensator". Den uden parasitter .......

Selv om det er sjældent set havde jeg ideen oppe at vende for mere end fyrre år siden i forbindelse med konstruktionen af en effektforstærker, som erstatning for dyre kondensatorer, men nøjedes med at anvende princippet til en forforstærker. Men ved at sammenligne gengivelsen før og efter frafaldt jeg ideen. Det lykkes mig ikke at få noget positivt ud af det.

Jamen den virker fuldkommen som du siger, men til forskel fra din vurdering så har vi fået rigtig meget ud af den form for regulering.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om du har anvendt den som uafkoblet regulering, for det er har jeg faktisk kun set et enkelt sted.
Den måde vores er lavet på er, at først har vi en LM 317 med en seriemodstand, således at den virker som strømgenerator.
Herefter kommer vores diskrete shunt, som altså er direkte forbundet til forstærkerkredsløbene.
Det sparker røv, skulle jeg hilse og sige.

Man må ikke glemme at shuntens egenskaber bliver bestemmende for forstærkerkredsløbets lydkvalitet eller mangel på samme. Udformningen af shuntens kredsløb og egenskaber smelter sammen med udformningen af forstærkerkredsløbet. Det er altså ikke helt så enkelt som at montere nogle (mange) kondensatorer i strømforsyningen og trække kabler til forstærkerkredsløbet.

Det er antagelig i den sammenhæng at mit eksperiment dengang ikke lykkedes.

Men ideen er noteret til nye eksperimenter, når jeg er færdig med mit "Xtreme Project". Min forforstærker trænger vel til en opdatering i 2018 ...... :whistle: :idea:

Kaj. skrev: Man må ikke glemme at shuntens egenskaber bliver bestemmende for forstærkerkredsløbets lydkvalitet eller mangel på samme. Udformningen af shuntens kredsløb og egenskaber smelter sammen med udformningen af forstærkerkredsløbet. Det er altså ikke helt så enkelt som at montere nogle (mange) kondensatorer i strømforsyningen og trække kabler til forstærkerkredsløbet.

Det er antagelig i den sammenhæng at mit eksperiment dengang ikke lykkedes.

Men ideen er noteret til nye eksperimenter, når jeg er færdig med mit "Xtreme Project". Min forforstærker trænger vel til en opdatering i 2018 ...... :whistle: :idea:

Jeg vil hellere vende den på hovedet, og se det fra det synspunkt, at i en serie regulator får elektrolytterne meget stor indflydelse på kredsløbets lydkvalitet.

Man skal også have med i fokus, at vores forstærkerkredsløb er uden global umodkoblingssløjfe, og derved har det ikke i sig selv en voldsom PSRR, hvorved det bliver lidt mere følsomt overfor støj i forsyningen.
Men det går alt sammen hånd i hånd med den filosofi vi har arbejdet efter, og som går ud på, at vi helst vil løse problemerne der hvor de er, fremfor at kompensere for uløste problemer senere.
Shunten leverer en konstant spænding med ensartet og meget lav udgangsimpedans fra DC til 10 MHz og er næsten helt støjfri.
Og komponenterne er placeret indenfor 2*2 cm på 2 lags print blot 1 cm fra det kredsløb, som den skal forsyne.
Teoretisk rippledæmpning er lige omkring 180 dB, og teoretisk Zout i audiområdet er tæt på 0 Ohm.

Som du siger, så er det dog langt nemmere, at montere en palle elektrolytter i parallel, og det ser jo ud af noget. Så det kan drengene forstå, og de er vilde med det. Elektrolytter er forstærkernes "brede fælge".
4 shuntregulatorer, der hver især fylder 2*2 cm på print inkl. køleplader, syner ikke af meget, selvom de er ækvivalente til noget omkring 1 Farad hver, såfremt man benytter de mest lavimpedante elektrolytter, der kan skaffes.
Til min helt store tilfredshed, så bevirker shuntregulatorerne, at man kan skrive hele det cirkus omkring hvilke elektrolytter der lyder bedst, og hvilke parallelkoblinger med andre kondensatorer, som man bør foretage, helt ud af ligningen.
Der er nemlig ingen elektrolytlyd tilbage what so ever. Den er pist væk.

Det eneste sted hvor vi fortsat bruger serieregulering er i den digitale sektor i DACén, idet 10MHz båndbredde er for lidt til det formål, her skal man op i GHz, for at få tingene til at fungere ordentligt, og det kommer man ikke uden behørig afkobling. Til gengæld er der så ikke færre end 6 reguleringer til de forskellige digitale kredse.
Men selv her har elektrolytterne indflydelse på lydkvaliteten.

Så nu burde du være inspireret til en omgang mere med shunts. Lars Clausen lavede i sin tid nogen, som man vist nok kan finde diagram på et eller andet sted. Jeg mener han brugte dem i Zapfilter eller sådan noget.

Nielsen skrev: Elektrolytter er forstærkernes "brede fælge".
::

Det er spændende og nyt for mig med shunt regulatorer.

På et tidspunkt skal jeg jo lave en ny front end til mine pascal moduler, og måske sådan noget som denne er interessant

diyaudiostore.com/collections/printed-ci.../mezmerize-b1-buffer

Ellers må Nielsen til at lave print af en Shunt buffer/preamp

@Kjeldsen

Umiddelbart ser det meget tilforladeligt ud. Det er ganske rigtigt en shunt power supply angivet som 200W MosFet transistorer vist på diagrammet som almindelige transistorer. Men der sidder en kondensator over udgangen og så er vi allerede på vej væk fra idealet.
Samtidig er der DC offset på lydudgangen med mindre man eftermonterer en seriekondensator ......

Så må jeg vente på Nielsens DIY kit :unsure:

Ud over det jeg allerede har skrevet om shunts, så er der faktisk en fordel mere ved dem, som man som selvbygger ikke skal kimse ad (Jeg ved faktisk ikke hvordan man kimser).
Det er nemlig den, at hvis man f.eks. trækker mere strøm end shunten kan levere, så ophører den med at regulere, og så er man pludselig sat i forbindelse med sin strømgenerator, og det sker der sjældent det store ved.
Så faktisk bevirker shunten, selvom dens teoretiske Zout på 0 Ohm er næsten en realitet, at man ikke brænder komponenter af i samme omfang, hvis man har lavet en fejl 40.
F.eks. lykkedes det en af vore medbyggere af vores preamp, at vende en SMD transistor på hovedet, og selvfølgelig virker preampen så ikke. Men han loddede den ud igen, og monterede den korrekt, og vupti snupti, så spillede skidtet.
Det var næppe gået med en anden forsyning.
Så selvom den fra strømforbrugerens side ser uendelig stærk ud, så er der en grænse, hvor den så bliver så slap som spaghetti. Den grænse skal naturligvis beregnes korrekt, men så sidder den også lige i skabet.

Ellers kan man til dem for hvem shunts er noget nyt sige, at de kan sammenlignes konceptuelt med klasse A forstærkere.
Den strøm der ikke bruges af det kredsløb der forsynes, brændes af i den transistor, der fungerer som shunt.
Derfor skal der sørges for køling, og det hele skal dimensioneres korrekt. Man shunter som eks. ikke fra 60V til 12V uden en skumslukker ved hånden
Og man skal heller ikke forsøge sig med shunts til en poweramp, selvom vi godt nok leger med tanken til modulator og komperator i vores klasse D design, men der er spændingen jo også rimelig.